Brexit-aftale er stadig det mest sandsynlige trods House of Cards

Thomas Harr
BLOGS Af

Mit indlæg handler i dag om Brexit, hvor den seneste uge har været kaotisk.

Kaos i de konservative rækker

For at rekapitulere så nåede EU og Storbritannien sidste tirsdag frem til en (teknisk) skilsmisseaftale, og onsdag fik premierminister Theresa May regeringens opbakning til aftalen. Så kom torsdag, hvor flere ministre – med Brexit-minister Dominic Raab som den mest prominente – trak sig fra regeringen. Samtidig udtalte en række konservative parlamentsmedlemmer, at de havde – eller havde tænkt sig at – udtrykke mistillid til Theresa May over for den konservative partiledelse. I dag vil jeg diskutere, hvad aftalen om Storbritanniens udtræden af EU indeholder, hvad chancen er for, at aftalen bliver til virkelighed, og hvad den betyder for Europa og de nordiske lande.

Den irske grænse er stadig knasten

Ifølge skilmisseaftalen kan Storbritannien blive i EU’s toldunion og det indre marked i en overgangsperiode frem til december 2020 og kan frem til 1. juli 2020 bede om, at overgangsperioden forlænges, hvilket skal godkendes af begge parter. Når overgangsperioden udløber, oprettes der et fælles toldområde for EU og hele Det Forenede Kongedømme, dvs. Storbritannien og Nordirland, der skal gælde, indtil det fremtidige forhold mellem de to parter er endeligt på plads. Dette er den såkaldte ‘backstop’, der skal sikre, at grænsen mellem Irland og Nordirland forbliver åben. ‘Backstop’-løsningen ophører, når begge parter er enige om det.

Frihandel for varer, men hvad med service?

Skilsmisseaftalen er som forventeligt ikke særlig konkret, når det gælder det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU. Det fremgår, at det økonomiske partnerskab vil indebære en omfattende frihandelsaftale for varer, men relationerne bliver langt løsere og mindre ambitiøse, når det gælder serviceydelser. Hvis begge parter godkender aftalen, kan det betyde, at Storbritannien bliver i EU’s toldunion og endda det indre marked i flere år, efter de formelt er udtrådt den 29. marts næste år.

May ser ud til at overleve…

Det forhold at EU vil kunne nedlægge veto mod Storbritanniens udtræden af unionen giver panderynker hos mange britiske parlamentsmedlemmer, herunder de konservative. Det, der i første omgang kan forhindre, at Storbritannien godkender aftalen, er derfor et mistillidsvotum til Theresa May fra hendes egne rækker. Hvis 48 af de 316 konservative parlamentsmedlemmer udtrykker mistillid til Theresa May, skal der holdes en mistillidsafstemning, men det kræver et simpelt flertal, dvs. mindst 158 konservative stemmer, at vælte May. Der lader til at være en væsentlig risiko for, at Theresa May bliver trukket igennem en mistillidsafstemning, men jeg regner med, at hun overlever den. Endnu sværere bliver det dog nok for May, når skilsmisseaftalen kommer til afstemning i Underhuset, hvor den skal vedtages med simpelt flertal.

… og det gør skilsmisseaftalen også

Jeg tror dog på, at det britiske Underhus vedtager aftalen, men det bliver med lodder og trisser, og der er en væsentlig risiko for, at det ikke lykkedes. Derudover skal aftalen godkendes i EU-Parlamentet (simpelt flertal) og Det Europæiske Råd (kvalificeret flertal), men her ser den ud til at gå glat igennem, og den får formentlig det blå stempel på topmødet næste søndag, der bliver afholdt, medmindre der sker noget ekstraordinært, som at Theresa May bliver tvunget til at gå af i denne uge.

Men risikoen for, at der ingen aftale bliver, er steget

Jeg har tidligere ment, at der var en sandsynlighed på 75 % for et ‘forsonligt’ Brexit, hvor Storbritannien og EU indgår en aftale og 15 % for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Jeg mener stadig, at en aftale er det mest sandsynlige, men den større risiko for, at Theresa May bliver væltet, har ændret situationen lidt. Jeg ser nu kun en sandsynlighed på 60 % for et ‘forsonligt’ Brexit, hvor Storbritannien får en aftale, mens sandsynligheden for en skilsmisse uden en aftale eller en ny folkeafstemning er steget. Til gengæld kan vi nu vist godt udelukke muligheden for et ‘blødt’ Brexit, hvor Storbritannien bliver i den indre marked. Situationen ændrer sig dog hele tiden, og hvis Theresa May får et mistillidsvotum af sine egne, eller skilsmisseaftalen stemmes ned i Underhuset, vil det åbne for en myriade af muligheder.

Godkender både de konservative og Labour aftalen, vil det være godt for lande med tætte bånd til Storbritannien som f.eks. Irland og – i mindre grad – Holland, men også for Danmark og Sverige, da det formentlig betyder, at Storbritannien så bliver i EU’s toldunion og måske også det indre marked længere end ellers.

Ikke den store effekt på dansk og europæisk økonomi

Efter min mening vil et Brexit uden en aftale påvirke udvalgte grupper, virksomheder, brancher og sektorer i europæisk økonomi betydeligt, men vil formentlig kun have begrænset effekt på den overordnede økonomi. Det samme gælder i de nordiske lande, hvor et Brexit uden en aftale for eksempel nok vil gøre ondt på det danske landbrug, men ikke på dansk økonomi som helhed. I enrapport udarbejdet til den danske regering anslås det, at BNP falder 0,4 % på kort sigt og 1,2 % på lang sigt ved et Brexit uden en aftale. Jeg mener, at rapporten overvurderer påvirkningen, fordi den undervurderer Storbritanniens incitament til at holde omkostninger forbundet med divergerende produktstandarder og overholdelse af regler nede. Forskellen på, hvordan hhv. Storbritannien og det øvrige Europa bliver ramt af Brexit, sås tydeligt, da Dominic Raab trådte tilbage torsdag. Både pundet og de britiske statsobligationsrenter faldt kraftigt, mens afsmitningen til de europæiske finansmarkeder var ganske beskeden. Jeg regner med, at dette fortsat vil være billedet fremover, og pundet vil være meget følsom over for, hvilket af de forskellige Brexit-scenarier, der ser ud til at blive til virkelighed. 


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.