Kinesisk milliardær griner hele vejen til banken af dansk bistandshjælp

Kinesisk milliardær griner hele vejen til banken af dansk bistandshjælp
Danske bistandsmillioner skal gå til at hjælpe den kinesiske e-handelsgigant Alibaba med at gøre sin pakkeudbringning grønnere. Her Alibabas medstifter og bestyrelseformand, Jack Ma. Arkivfoto: Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix
Michael Stausholm

Vi skal være meget mere omhyggelige med, hvem vi støtter med danske skattekroner, også selvom pengene går til bæredygtige løsninger. At støtte en kinesisk webshop-mastodont, der i forvejen skaber milliardoverskud, giver ingen mening. Tværtimod er det konkurrenceforvridende og skader den i forvejen pressede danske e-handel.

For 14 dage siden blev det officielt, at Danmark vil yde bistandshjælp til verdens største e-commerce portal AliBaba. En kinesisk virksomhed der sidste år havde - og hold nu fast - et overskud på næsten syv mia. kr.

Det var Information, der bragte nyheden om, at danske bistandsmillioner skal gå til at hjælpe den kinesiske e-handelsgigant Alibaba med at gøre sin pakkeudbringning grønnere.

I dagene op til kunne avisen fortælle, at regeringen har afsat 225 mio. kr. over fem år til P4G-initiativet, som er et initiativ, der støtter op om bæredygtig udvikling.

En del af initiativet er, at der fra en fond kan søges støtte op til 6,5 mio. kr. til projekter rettet mod grøn vækst. Det er altså disse op til 6,5 mio. kr., der nu tildeles AliBaba.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsvarede bistandshjælpen med ordene: "Vi giver ikke penge til Alibaba. Vi giver penge til organisationer, der hjælper Alibaba. Spørgsmålet er, om Alibaba ville lave den grønne omstilling alene."

Regeringen misbruger vores penge

Bistandshjælp er i forvejen en lidt betændt størrelse. Ofte har det vist sig, at bistandshjælp ikke altid når de mennesker, den er beregnet på. Man kan diskutere, om bistandshjælp (ikke at forveksle med katastrofehjælp, som er noget helt andet) er hjælp overhovedet, da det sjældent betyder, at modtagerlandet udvikler sig.

Det giver meget mere mening at hjælpe med at skabe vækst og forretning, at fordre til, at der ydes for at kunne nydes - men det er en helt anden diskussion.

Her er der tale om, at vi giver skattekroner til en yderst velfungerende og selvkørende kommerciel virksomhed i Kina.

Det kan godt være, at statsministeren mener, at den gives til nogen, som så hjælper AliBaba, men det bliver det jo ikke bedre af. Det er stadig dine og mine skattekroner, der bliver misbrugt på et fuldstændig absurd grundlag.

Det er yderst vigtigt, at et selskab som AliBaba og især i et land som Kina, fokuserer på grøn omstilling, men det er ikke og kan aldrig blive de danske skatteydere, som skal finansiere den, fordi regeringen er i tvivl om, hvorvidt AliBaba vil gøre det på eget initiativ.

Skal vi også bruge danske skattekroner på at yde bistand til Amazon eller Google, så de kan speede den grønne omstilling op?

Nej vel?

Varer fyldt med kemi og en forældet postaftale

Hvis man mener, at Alibaba har et problem, så skulle man i stedet fokusere på at bruge pengene på at oplyse danske forbrugere om de problematikker, der er ved at købe på kinesiske webshops som AliBaba, AliExpress, Wish.com m.fl.

Nemlig at de sælger billige varer, udelukkende fordi de producerer uden hensyn til begrænsning af kemikalier og plast, uden hensyn til basale menneskerettigheder i produktionen, og uden hensyn til om børn og voksne bliver syge af farvestoffer og ftalater i jeans og børnekosmetik til syv kr. per del.

Måske skulle man ligeledes fokusere på at fjerne den postaftale, der gør, at kineserne kan sende deres skidt til ingen penge (i modsætning til danske webshops, som betaler en formue for at levere en pakke fra København til Køge), fordi en ældgammel aftale om postlevering betragter Kina som et uland.

Vi støtter ufrivilligt kopihandel

Det er dog ikke kun kemikalier og postaftaler, der er problematisk i denne sag. Det, der for alvor er en rød klud i ansigtet på danske virksomheder, er, at de nævnte kinesiske e-handelsportaler i den grad er arnesteder for den værste kopihandel.

Et eksempel fra min egen forretning. Hvis man på Alibaba søger på "Sprout pencil", som er min virksomheds registrerede varemærke (også i Kina) og et patenteret produkt, kommer der i skrivende stund 121 falske kopier op.

Og det inkluder ikke alle de kopister, der markedsfører kopierne som "plant pencil". Her når antallet af kopi Sprout blyanter op på 931.

I en tid hvor pengene i forvejen fosser ud af SKAT, er det dråben, at jeg som borgerlig-liberal af sind skal være vidne til, at mine skattekroner ikke bare skal bruges til kinesisk bistandshjælp, men ovenikøbet til en særdeles velpolstreret piratkopivirksomhed.

Min virksomhed er dansk, og trods en eksport på over 95 pct. har vi stort set alle vores arbejdspladser i Danmark. Det er noget, vi er stolte af til trods for høje skatter og utallige administrative byrder.

Dog vil jeg indrømme, at det er den her slags vanvittige politiske tiltag, der kan få folk som mig til at overveje en udflytning af selskaberne til et sted hvor bistandshjælp er noget, man giver til dem, der trænger.


 

Se flere blogs



Profil

Michael Stausholm

Michael Stausholm

Stifter, Sprout
Michael Stausholm er stifter af Sprout, en grøn virksomhed bag verdens første blyant, som kan plantes og spire. Sprout sælger i dag 450.000 blyanter om måneden til 60 lande. Michael Stausholm har arbejdet sammen med bl.a. Nike og Walmart om omstilling til mere bæredygtig tøjproduktion. Han er udlært inden for shipping hos A.P. Møller/Mærsk.

Michael Stausholm blogger om bæredygtighed, iværksætteri og karriere.

Få Michaels indlæg
som RSS-feed her