Bedre eller mere regulering – hvad tror du, der skal til?

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

DR-dokumentaren "Mændene der plyndrede Europa" rullede over i skærmen i mandags, og de fleste tabte nok kæben et par gange undervejs. Jeg må i hvert fald sige, at jeg efterfølgende var rystet over svindlen, og hvor systematisk det havde foregået.

Det fremgik af dokumentaren, at et netværk af internationale finansfolk fra London og Frankfurt i årevis har svindlet sig til milliarder af skattekroner igennem huller i udbytteskatte-ordningerne (kaldet Cum-Ex).

Som de fleste nok ved, så var Danmark blandt disse lande, og alene i årene fra 2012-2015 er der i Danmark blevet svindlet for svimlende 12,7 mia. kr. Den samlede svindel for hele Europa kendes endnu ikke, men alene i fem europæiske lande, kan det have kostet statskasserne over 400 mia. kr.

Man kan kun have afsky til overs for denne bevidste svindel og udnyttelse af skattelovgivningen. At tænke sig, at der ligefrem er blevet analyseret på, hvor hullerne i de enkelte lande kunne være, og så efterfølgende iværksat systematisk indsats for at udnytte disse huller – én efter én.

Og konsekvenserne som følge af opdagelsen af svindlen vil formentligt blive store. Udover folkedomstolen, som nok vil forfølge finanssektoren i årevis, så vil det formentligt føre til meget mere regulering af den finansielle sektor. Hvilket selvfølgelig er en forventelig reaktion, når der er tale om så mange penge.

Alligevel sad jeg selv efter dokumentaren og tænkte på, om svindlen ikke kunne have været stoppet tidligere, da der faktisk var underretninger og røde advarselslamper undervejs.

Halvhjertede whistleblower-ordninger

For som man både kunne se i DR-dokumentaren og læse i flere forskellige medier efterfølgende, så var der jo netop en række advarselslamper, der lyste, bl.a. da det tyske politi allerede i en ransagning i 2012 beslaglagde dokumenter, hvor Danmark og flere andre lande blev nævnt som muligt mål for skattesvindel. Men der blev bare aldrig fulgt op på det.

Og det er jo lidt den samme situation, vi for tiden har set i mange andre sager, eksempelvis i millionsvindlen i Socialstyrelsen, hvidvasksager etc. – eksempler, hvor der undervejs faktisk har været flere forskellige typer af underretninger bl.a. fra whistleblowers – men der er af forskellige grunde ikke blevet fulgt tilstrækkeligt op på det.

Og handles der ikke på den slags informationer, så bliver ordningerne jo bare symbolske. Betyder det så, at whistleblower-ordninger, eller andre typer af checks-and-balances, bør erstattes af hård regulering i stedet?

Mere eller bedre regulering?

Jeg tror desværre, at uanset, hvor godt man sikrer sig som skattemyndighed, så vil der altid være risiko for udnyttelse og svindel. Intet system er fejlfrit, særligt ikke når der er mennesker involveret. Ofte er reaktionen på denne slags svindelsager, særligt fra politisk hold, at der skal indføres mere omfattende regulering. Og når regulering bliver mere og mere kompleks, så sætter det jo også embedsværket under et vanvittigt pres.

Jeg er naturligvis ikke fortaler for, at vi bare skal finde os i, at milliarder kan vælte ud af statskassen. Der skal naturligvis ryddes og rettes op på en hel del. Ingen tvivl om det.

Men mere regulering er langt fra altid den eneste og bedste løsning på alle problemer. For med mere regulering kommer også mere bureaukrati dels for myndigheder og dels for virksomhederne, der skal leve op til nye krav og regler, der kræver enorme ressourcer. Og samtidig stiger kompleksiteten jo også hver gang, der kommer ny regulering.

Mange gange har der jo allerede været gode processer og interne kontrolmekanismer til stede. Det har vi jo, som nævnt, set med flere af de seneste store sager i Danmark. De eksisterende processer er jo simpelthen bare ikke blevet håndhævet og fulgt til dørs.

Derfor kan svaret måske være bedre regulering, eksempelvis helt banalt, at man sikrer sig, at underretninger om mulig svindel eller uregelmæssigheder følges til dørs og rapporteres enten direkte til direktionen eller måske endda til en bestyrelsesformand/departementschef/minister. For så handles der på det, når det kommer ind i de formelle veje. Jeg husker fra min egen tid i A.P. Møller – Mærsk, at hr. Møller jævnligt internt understregede vigtigheden i at "opføre sig ordentligt" i hele organisationen. Det kan jo virke som et simpelt ledelsesmæssigt greb, men det blev koblet sammen med klare og enkle processer for både at få identificeret og fulgt evt. eventuelle uregelmæssigheder helt til dørs.

I sagen om de mange udbytteskat-milliarder, der er blevet svindlet statskasserne i Europa, der kunne det jo muligvis have været bremset eller minimeret, hvis de tyske embedsmænd blot havde ringet til deres danske kollegaer og gjort dem opmærksom på mistanken. De vidste jo formentligt godt, at det ville være "god opførsel" lige at give andre skattemyndigheder besked. Det vil sige, et godt gammeldags telefonopkald kunne måske have sparet de danske skatteydere milliarder. Vanvittigt at tænke på.

Men pointen er, at der måske ikke er behov for flere lag af bureaukrati, regler og krav. Måske skulle man bare sørge for at leve op til det lag, der allerede findes. Kort sagt: Opføre sig ordentligt.


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.

Få Jans indlæg
som RSS-feed her