Trafikstøj skader langt mere end hidtil antaget. Tag i det mindste konsekvensen ved alle nye trafikprojekter.

Trafikstøj skader langt mere end hidtil antaget. Tag i det mindste konsekvensen ved alle nye trafikprojekter.
Hele paletten rundt sætter samfundet skrappere krav til miljøet i takt med, at vi får større viden og bedre råd. Men sådan er det ikke, når det gælder trafikstøj. Arkivfoto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Knud Erik Andersen

De danske vejledende grænseværdier for trafikstøj har i årtier været 58 dB for vejstøj og 59 dB for banestøj. Nu kommer WHO på baggrund af omfattende helbredsanalyser med anbefalinger af grænseværdier på 53 og 54 dB for henholdsvis vej- og banestøj. WHO's grænseværdier er i lydtrykniveau næsten tre gange skrappere end de nugældende danske. Der er formentlig i størrelsesordenen en million danskere, der bor med støj over WHO's nye grænseværdier.  

"Støj dræber – lad os gøre noget ved det", var overskriften på en klumme, som MF Mads Fuglede (V) skrev i Berlingske d. 12. oktober 2018. Man må håbe, at Mads Fuglede, der er ny i Folketinget, får mulighed for fremover at tage livtag med transportordførerne i Folketingets Transportudvalg. Her har de hidtil primært haft fokus på markante store anlægsprojekter. Skal bekæmpelse af trafikstøj således opprioriteres, må der nytænkning til i Transportudvalget.

Gennem rigtig mange år har de samme ordførere været involveret i følgerne af gamle og dårligt forberedte trafikforlig, som derfor har ført til - og stadig fører til - økonomiske og tekniske trafikskandaler.  Magtens tredeling burde betyde, at implementering af den slags forlig alene er ministerens opgave og ansvar. Men de forskellige aftalepartiers politikere sidder ikke desto mindre i diverse forligskredse og agerer reelt "skyggebestyrelse" for ministerens administration af forliget.  Det får den konsekvens, at ansvar for trafikskandaler i praksis ikke kan placeres og ikke bliver placeret. Det betyder også, at "bestyrelsesopgaven" let kommer til at skygge for udsyn til nytænkning af transportpolitik. Det er derfor velkomment, at en ny dreng i klassen tager bladet fra munden.

Støj dræber og gør folk syge
Det er veldokumenteret, at støj har betydelig negativ indflydelse på befolkningens helbred. Miljøstyrelsen har således vurderet, at trafikstøj fører til, at mellem 200 og 500 personer hvert år dør for tidligt. WHO tog for nylig konsekvensen af en bred vifte af støjrelaterede helbredsskader og offentliggjorde meget lavere grænseværdier end dem, vi bruger i Danmark. De nye tal fra WHO er 53 og 54 dB hvor vi tilsvarende bruger 58 og 59 dB for henholdsvis vej- og banestøj. Og der er ikke tale om, at kompromisløse sundhedsapostle har fået frit spil. Der ligger betydelig forskningsmæssig evidens bag tallene. Støj måles i dB som ikke er en lineær skala men derimod logaritmisk. Det betyder at lydtrykniveauet fordobles hver gang støjen øges med 3 dB. Et støjniveau på 53 dB er således på ingen måde næsten det samme som 58 dB.

Årtier år gamle støjgrænser
Helt generelt skærper samfundet løbende sine krav til miljø, sikkerhed og sundhed. Rent grundvand og biodiversitet får gradvist højere prioritet. Eksempelvis har haveejere fået begrænset adgangen til at bruge miljøskadelige bekæmpelsesmidler. Et andet eksempel er kravet om, at nye brændeovne skal give langt renere røg end de gamle, og helt aktuelt foreslår regeringen nu, at de ældste skal skrottes i forbindelse med hussalg. Hele paletten rundt sætter samfundet skrappere krav til miljøet i takt med, at vi får større viden og bedre råd. Men sådan er det netop lige præcis ikke, når det gælder trafikstøj: Grænseværdierne er her på niveau med det, der gjaldt tilbage i 1970'erne - og de er endda kun vejledende.  Nominelt er de ganske vist blevet ændret i 1984, men det skyldtes kun ændret beregningsmetode – ikke en skærpelse af grænseværdiens lydtrykniveau. 

Støj er ingens ansvar
Støj er klart dokumenteret som sundhedsskadelig, men støj er ikke sundhedsministerens ansvar. Miljøministeren er via Miljøstyrelsen ansvarlig for grænseværdier og statistikken over ondets omfang, men ikke for bekæmpelse af ondets rod. Og hos transportministeren er dansk transportpolitik som nævnt primært styret af gamle trafikforlig med hovedfokus på store enkeltinvesteringer. Det burde der ruskes op i.

For det første bør de politiske partier hver især tillægge trafikinvesteringer langt mere sundhedspolitisk vægt end hidtil sket. Det er faktisk i "Transport-, bygnings- og boligudvalget", at helt afgørende spørgsmål vedrørende danskernes hverdagsliv behandles.

For det andet må en ny satsning til bekæmpelse af trafikstøj fokuseres, ellers bliver opgaven for uoverskuelig og for stor. Man kunne i det mindste begynde med at trække en streg i sandet, så alle nye trafikprojekter får en helt anden støjhåndtering end den, der udspringer af de årtier gamle grænseværdier.

Og for det tredje bør Transport-, Miljø- og Sundhedsministrene sætte sig i spidsen for sammen at udforme et oplæg til en egentlig støjstrategi på transportområdet. Det går ikke længere, at fælles ansvar reelt er ingens ansvar.

Københavns Vestegn må igen holde for

Ny jernbane København – Ringsted. Kortgrundlaget er baseret på projektets VVM-rapport.


Et af de aktuelt mange skandaleramte trafikprojekter er den nye jernbane København – Ringsted. Her er der ikke planlagt fysiske signaler langs sporene, fordi et nyt digitalt signalprojekt skulle overtage funktionen. Men signalprojektet er voldsomt forsinket, så nu står man med en helt ny jernbane til ca. 11 mia. kr., som skulle være taget i brug her i december 2018. Manglende risikovurderinger og manglende analyser af tekniske sammenhænge mellem politikernes store milliardinvesteringer har ført til fadæsen. Men for at dække over den har politikerne bevilget sig selv 300 mio. kr. til at sætte en eller anden form for kortsigtet nødløsning op baseret på gammeldags signalteknik. De har derimod ikke overhovedet overvejet at skaffe blot en ubetydelig brøkdel af dette beløb til at reducere følgerne af en højt i luften placeret ny jernbane, der som en anden støjsender vil kunne høres over store dele af Vestegnen og genere tusindvis af mennesker.

 

Den nye jernbanebro og de dermed forbundne høje dæmninger umiddelbart ved og syd for Vallensbæk Sø er ikke forsynet med støjskærme. Det visuelle arkitektoniske udtryk af broen ville man åbenbart heller ikke bruge penge på.

 

Støjkort fra området ved og syd for Vallensbæk Sø. Kilde: Banedanmark

Teknokratisk arrogance
Ovenstående støjkort er i sin form og i sit udtryk ikke ligefrem en invitation til dialog med den potentielt berørte befolkning. De farvelagte støjgrænser bugter sig ud og ind og sender et falsk signal om, at støjberegningerne giver et nøjagtigt billede af den faktiske støjbelastning i lokalområdet, hvilket på ingen måde er tilfældet. Området er nemlig i forvejen stærkt belastet af motorvejsstøj, men den er slet ikke med i støjberegningen, som altså er en ren abstraktion. Men dette til trods er abstraktionen alligevel brugt som grundlag for at fravælge støjskærme. Man har åbenbart ikke lige en beregningsmodel, der kan lægge vej- og banestøj sammen. Så vælger systemet alene at se på banestøjen, uanset at de støjramte får begge støjkilder i deres ører. Det er så bare ærgerligt for dem. Endnu en gang kommer systemet før mennesker.

Æstetisk manipulation
Tager man støjkortet for pålydende, har det nærmest karakter af manipulation, at det yderste støjbånd, dvs. 59 – 64 dB, er vist med én og samme signatur, endda smukt lysegrønt - en farve, vi er vante til at forbinde med noget positivt. Fra den yderste til den inderste kant vokser lydtrykket i det grønne støjbånd svarende til en tredobling. Det er en meget stor variationsbredde til bare en enkelt signatur. Det ville have været mere rimeligt at illustrere støjudbredelsen i spring på allerhøjest 3 dB. Derudover ville det have været mere reelt at bruge farver, der normalt anvendes til at vise noget, der ikke er ønskværdigt - eksempelvis varierende intensiteter af violet, rødt og gult. Men grønt er – farven til trods – at stikke folk blår i øjnene.

Sundhed og livskvalitet negligeres
Grænseværdierne fra WHO er fastlagt alene ud fra sundhedshensyn, men støj kan også bare være stærkt generende. Som Mads Fuglede skriver i sin klumme, så "burde det være en ret at vokse op i rolige omgivelser", og her er hverken nye eller gamle støjgrænser noget, der kommer bare i nærheden af rolige omgivelser. Området ved Vallensbæk Sø indgår derudover som en del af Københavns Vestegns 'grønne kile', der strækker sig helt fra Køge Bugt og næsten til Smørum. Området krydses i forvejen af mange støjende trafikanlæg. Nogle få millioner kunne have lindret støjplagen for tusindvis af mennesker. Det sker imidlertid ikke, men politikerne skaffer uden at blinke sig selv 300 mio. kr. til nødtørftigt at dække over egne proces- og beslutningsfejl.

Sæt nu en prop i uvæsenet og sørg i det mindste for, at alle nye trafikprojekter er støjsikret så langt det overhovedet er muligt - uanset om der er tale om bolig- eller naturområder. Kan projekterne ikke klare dette krav rent økonomisk, bør de ganske enkelt ikke gennemføres. Når en sådan indledende indsats er programsat, kan en ny og mere omfattende støjstrategi benyttes som rettesnor til ved et langt, sejt og desværre dyrt træk, at rydde op i de værste af de gamle synder. Der er over alt for mange år trukket alt for store støjveksler på befolkningens sundhed og livskvalitet.

Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.

Få Knuds indlæg
som RSS-feed her