Fed skal gentage uhyre sjælden bedrift

Fed skal gentage uhyre sjælden bedrift
USA's centralbankchef, Jerome Powell, er næppe den fødte linedanser, men i den kommende periode bliver det hans største opgave at mestre disciplinen pengepolitisk linedans. Arkivfoto: Alexander Drag/Reuters/Ritzau Scanpix
Henrik Franck
BLOGS Af

Det er en svær balancegang for centralbanker at hæve renterne uden at sætte et opsving over styr. Federal Reserve har kun formået at gøre det én gang tidligere i sin 104-årige historie. Det ser ud til, at Fed ved, hvordan det skal gøres, men historien viser, at det er umanerlig svært og også kræver en vis portion held at lykkes med en blød landing.

USA's centralbankchef, Jerome Powell, er næppe den fødte linedanser, men i den kommende periode bliver det hans største opgave at mestre disciplinen pengepolitisk linedans.

Med en amerikansk økonomi, der buldrer af sted med høje vækstrater, skal han og Fed stramme pengepolitikken i tilpas omfang uden samtidig at slå opsvinget ihjel. Og som en ekstra krølle på historien skal han oven i købet håndtere en ilter amerikansk præsident, der ikke lægger skjul på sin arge modstand imod Feds renteforhøjelser og dermed ser stort på årtiers tradition for, at regeringen ikke blander sig i centralbankens dispositioner.

Lykkes Powell med sine pengepolitiske stramninger uden samtidig at udløse en recession, vil det være en semihistorisk bedrift, idet det kun er sket én gang før i Feds 104-årige historie.

1994-1995 var undtagelsen

I praksis sker det næsten hver gang, man strammer pengepolitikken af frygt for, at inflationen får alt for godt fat, at centralbankerne i samme ombæring får kvalt opsvinget. Det er kun i 1994-1995, at Fed under daværende centralbankchef, Alan Greenspan, formåede at tage toppen af væksten uden at sende økonomien i recession, alt imens renten blev fordoblet fra 3 til 6 pct. i samme periode.

Kunsten er, at Fed med en strammere pengepolitik tager lidt af brodden af væksten for at undgå overophedning, men ikke strammer så meget, at økonomien bliver afsporet. Det lyder måske ikke så svært, men det er altså kun sket én gang i den amerikanske centralbanks 104-årige historie, at man er lykkedes med at skabe sådan en blød landing. Spørgsmålet er, om den nuværende centralbankchef, Jerome Powell, kan gentage kunststykket.

Fed forfølger forsigtig kurs

Lige nu kan Fed ikke gøre meget andet end at forfølge sin kurs og hæve renten stille og roligt. Feds bundne opgave er nemlig at arbejde for en lav og stabil inflation på 2 pct. og lav arbejdsløshed. Inflationen har længe været lav, men har p.t. bevæget sig over 2 pct., og arbejdsløsheden er på sit laveste siden 1969.

Foreløbigt har vi set og vil se små og gradvise rentestigninger, og det er i hvert fald afgørende for, om normaliseringen af pengepolitikken skal lykkes, at man ikke strammer for meget og for hurtigt. Til forskel fra 1994-1995 er arbejdsløsheden i dag helt nede på 3,7 pct., hvor den dengang lå på omkring 5,5 pct., så de to situationer ikke er helt ens.

På kollisionskurs med Trump

Fed begyndte at hæve renten i 2015 efter syv år med en historisk lav rente på 0,25 pct. Siden har man hævet otte gange – senest i september. Her signalerede Fed, at USA har tre års økonomisk opsving mere i sig, og det er baggrunden for, at man agter at stramme tøjlerne yderligere trods politisk modstand fra allerhøjeste sted.

Præsident Donald Trump lægger nemlig ikke skjul på sin store modvilje mod Feds stramning af pengepolitikken og har meget tydeligt udtrykt sin uenighed med Feds pengepolitik og kaldt rentekursen for "fejlagtig" og ligefrem "skør".

Det er uhørt, at præsidenten på den måde blander sig i pengepolitikken og udfordrer centralbankens uafhængighed. Vi skal faktisk tilbage til Nixon for at se noget lignende. Men det er jo meget belejligt for Trump at gøre det. Hvis økonomien vender, så kan han placere skylden hos Fed.

Yellen langer ud efter Trump

Senest har Janet Yellen, Jerome Powells forgænger som frontfigur i Fed, kritiseret Trump for at blande sig i pengepolitikken. Selv om en amerikansk præsident naturligvis er fri til at sige og mene, hvad han vil, så er det ifølge den tidligere centralbankchef ikke ønskværdigt, at han blander sig i Feds pengepolitik. Samtidig udtrykte hun bekymring for, om økonomien står foran en overophedning, da hun ikke anser vækstrater på over 3 pct. for holdbare i længden. Derfor mener hun, at Fed skal være både dygtige og heldige for at lykkes med den bløde landing efter 2019.

Deri har hun helt ret: Fed står over for nogle store udfordringer i pengepolitikken. Umiddelbart er kapaciteten på arbejdsmarkedet tæt på at være opbrugt efter snart ti års opsving, men Fed selv er - ligesom vi andre – usikre på, hvad data i realiteten viser, og om der i virkeligheden er mere kapacitet på arbejdsmarkedet.

Den store gåde er lønningerne

Lønningerne burde være steget mere, end tilfældet er, men det er ikke sket. Og selv om man skal passe på med at sige, at "det er anderledes denne gang", så kan noget – eksempelvis den teknologiske udvikling – være anderledes og have betydning for, at folk ikke presser nær så meget på for lønstigninger i frygt for at blive erstattet af robotter eller kunstig intelligens. Med globaliseringen har de også set, at det er nemt at flytte arbejdspladser ud.

Teoretisk kan Fed lykkes med sin bløde landing og undgå at stramme sig ud i recession, såfremt man ikke farer for kraftigt og hurtigt frem med flere renteforhøjelser, når der kommer afmatning i det økonomiske opsving. Amerikansk økonomi er fortsat meget stærk, men afmatning kan komme på tale i slutningen af 2019, og derfor er tiden måske inde til, at man investeringsmæssigt kigger mere imod Europa.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.

Få Henriks indlæg
som RSS-feed her