Aktiemarkederne vil stabilisere sig til trods for mulig Italien-EU konflikt

Aktiemarkederne vil stabilisere sig til trods for mulig Italien-EU konflikt
Arkivfoto: Jens Nørgaard/Ritzau Scanpix
Thomas Harr
BLOGS Af

Jeg vil i dag komme ind på to emner: Kursfaldet på aktiemarkederne og inflationen/centralbankerne i Sverige og Norge. Først til aktiefaldet. Det amerikanske aktieindeks S&P 500 er faldet 6 pct. og det tyske Dax-indeks 6,6 pct. i løbet af de seneste uger. Det skyldes efter min vurdering bekymring over Italiens offentlige gæld og rentestigningerne i USA.


Førstnævnte faktor vil formentlig gøre sig gældende i nogen tid, mens sidstnævnte vil fortage sig. Den italienske regering indsendte i går finanslovsforslaget for 2019 til EU, og det ligger formentlig tæt op ad det  dokument,  der blev offentliggjort den 4. oktober. Jeg tror, at EU vil stille sig afvisende og inden for de kommende to uger bede om at få tilsendt et revideret finanslovsforslag.


Derefter vil de italienske myndigheder så igen have tre uger til at rette ind, og EU vil så give deres endelige vurdering senest den 30. november. Hvis Italien ikke retter ind, kan EU indlede en "procedure for lande med for store offentlige underskud" mod Italien, hvilket måske allerede vil ske i starten af 2019. Jeg tror, at den forventede negative reaktion fra EU vil udløse ny volatilitet i de italienske gældspapirer, da det forhøjer risikoen for, at lederne af partierne Lega og Femstjernebevægelsen begynder at betone deres EU-/euroskepsis i endnu højere grad.


I den sidste ende er det muligt, at den italienske regering vil give efter for EU og ikke mindst presset fra de højere renter. Dette vil dog have store politiske omkostninger for regeringen, og jeg tror ikke, vi har nået smertegrænsen endnu.


Fortsat rentestigning og begrænset inflation
Med hensyn til renter og aktier er det efter min mening tempoet i rentestigningerne snarere end niveauet, der er afgørende. Det var tilfældet i februar 2018, og jeg forventer, det bliver det samme denne gang.  Fundamentalt set giver det mening, da højere renter typisk skyldes en stærkere økonomi. Det bør give højere forventet indtjening for virksomhederne, især så længe inflationen er begrænset og virksomhedernes gældsætning ikke er for høj, hvilket for begges vedkommende er tilfældet nu. Derimod vil et pludseligt hop i renterne, som vi så det 2.-5. oktober, gøre folk risikoaverse og derved være negativt for aktiekurserne.

Jeg forventer ikke, at rentestigningerne i USA fortsætter i samme tempo som på det seneste, da rentestigninger som i starten af oktober ikke forekommer jævnligt, og inflationspresset stadig er begrænset. Derfor tror jeg ikke, at højere amerikanske renter får stor afsmittende effekt på markederne i den kommende tid.

Den forgangne uge bød også på positivt nyt. For det første mener jeg, at udviklingen i brexit-forhandlingerne de seneste uger understøtter vores hovedscenarie om, at EU og Storbritannien vil nå frem til en aftale. Dette til trods for de seneste dages hårdknude i forhandlingerne, som formentlig gør det vanskeligt for EU og Storbritannien at nå frem til en aftale allerede på EU-topmødet onsdag-torsdag i denne uge.


Postivt resultat på brexit og handelskrig skal løfte stemning på finansmarkederne
For det andet er det muligt, at den amerikanske præsident Donald Trump og Kinas præsident Xie Jinpeng vil holde et møde i forbindelse med G20-topmødet i november. Jeg tror ikke, at det er bekymring over brexit eller handelskrigen, der ligger bag kursfaldet på aktiemarkederne, men et positivt resultat her vil nok også kunne bidrage lidt til at løfte stemningen på de globale finansmarkeder.


Alt i alt forventer jeg, at aktiemarkederne fortsat vil være præget af en vis usikkerhed og uden en klar retning i de næste par uger, men jeg forventer ikke en ny nedtur.


Er dette så begyndelsen til en større nedtur på aktiemarkedet – et bear-marked i aktier? Næppe. Større nedture på det amerikanske og tyske aktiemarked sker typisk, når økonomierne er i recession, undtagen når store chok indtræffer som eksempelvis i 1998 (russisk statsbankerot og Long-term Capital Management), 2011-2012 (den europæiske gældskrise) og 2015-2016 (kinesisk uro og oliekollaps). Efter min mening er den næste recession i USA og Tyskland simpelthen for langt væk, og truende chok som de italienske gældsbekymringer og handelskrigen mellem USA og Kina er ikke ødelæggende nok til at gøre den aktuelle korrektion på aktiemarkederne til starten på en større nedtur.



Der er stadig tegn på en vending i inflationen i Skandinavien
Og så til inflationen i Skandinavien. For en måned siden skrev jeg, at vi nu kunne begynde at se en vending, når det gælder inflationen og centralbankerne i Sverige og Norge. Det mener jeg stadig. Sidste uges inflationstal for september var til den høje side i forhold til forventningerne både i Sverige og Norge.
Riksbankens foretrukne mål for kerneinflationen, CPIF ekskl. energi, ligger nu på det højeste niveau siden 2001 målt som de gennemsnitlige måned/måned-stigninger fra april til september. Jeg regner med, at en lav valutakurs vil bidrage til højere importeret inflation i Sverige i de kommende måneder.


Samtidig er den indenlandske inflation på det højeste år/år-niveau siden april 2009. Jeg er blevet endnu mere overbevist om, at Riksbanken nu er meget opsat på at komme i gang med renteforhøjelserne. Måske har kritikken, Riksbanken er blevet mødt med i de seneste år, gjort dem endnu mere fokuserede på at indlede renteforhøjelserne og begynde at afvige fra ECB.


Jeg tror derfor, at inflationstallene skal skuffe meget i oktober og november, hvis Sverige ikke skal sætte renten op til december. Den importerede inflation understøttede også inflationen i Norge i den seneste uges inflationstal, men den effekt skulle gerne blive mindre givet den seneste styrkelse af den norske krone. Derfor forventer vi fortsat først, at den norske centralbank vil hæve renten igen i marts 2019. 


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.