Etik og faglighed bør have større fokus ved brug af private rådgivere

Etik og faglighed bør have større fokus ved brug af private rådgivere
Arkivfoto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Knud Erik Andersen

Stat og kommuner udbyder i stigende grad offentlige opgaver. Indkøbte analyser og konklusioner er derfor blevet et vigtigt styringsredskab i det offentlige. En sådan arbejdsdeling er ganske effektiv, men som bivirkning kan det offentlige miste noget af den fagkompetence, der skal til for at kunne stille de rigtige udbudskrav og for at kunne kvalitetsvurdere leverancerne. Vi ser derfor nu eksempler på konsulentydelser, der snarere ligner legitimering af kundens politiske ønsker end et fagligt funderet og uafhængigt beslutningsgrundlag.  

Som et af de nyeste eksempler på udfordringen mellem opdragsgiver og konsulent kan nævnes baggrunden for Aarhus Kommunes aktuelle færdselskampagne: "Aarhus bremser for gult". Det er naturligvis en rigtig god sag at få reduceret gul- og rødkørsel i lysregulerede vejkryds – ingen tvivl om det. Men kampagnen skæmmes desværre af at tage afsæt i en konsulentrapport, der bygger på udokumenterede antagelser og det tyndest tænkelige statistiske grundlag.

Aarhus Kommunes illustration til den aktuelle kampagne mod rød- og gulkørsel

Som trafikanter har mange af os nok en ubehagelig fornemmelse af, at situationen bliver værre og værre i de lysregulerede kryds. Alt for mange kører over for gult og helt grotesk direkte over for rødt. Aarhus Kommune har derfor fået udarbejdet en konsulentrapport, der konkluderer, at der i kommunen dagligt kører 161.000 over for gult og 32.500 over for rødt. I et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Letbanen er en kampagne derfor nu sat i gang.

Forsøg blev til undersøgelse
Af konsulentrapportens første kapitel fremgår det, at der er tale om "et delvist forsøg" med at registrere gul- og rødkørsel. Forsøget blev udført i krydset mellem Randersvej og Ringgaden lidt nord for midtbyen. Krydset er angiveligt ganske atypisk rent teknisk, men der kan jo være mange gode grunde til at gennemføre et konkret forsøg.

Men aldrig så snart er forsøget blevet præsenteret i rapporten, før det i praksis bliver aflyst og gjort til en sædvanlig konsulentopgave med følgende begrundelse: "Med udgangspunkt i kortlægning af rød- og gulkørsler for en stikprøve i krydset, har Aarhus Kommune ønsket også at estimere dels, hvor mange rød- og gulkørsler, der dagligt forekommer i det pågældende kryds og dels projicere dette antal til samtlige trafiksignalregulerede kryds i Aarhus Kommune".  

Som bestiller har Aarhus Kommune naturligvis mulighed for at fremsætte egne ønsker. Men hvis de er urealistiske i forhold til det, konsulenten har at arbejde med, så har denne også mulighed, ja nærmest pligt, til at sige fra.

Antagelse på antagelse
Hele det faktuelle grundlag for vurdering af rød- og gulkørsler i samtlige 232 lysregulerede vejkryds i Aarhus Kommune kom på den måde til at hvile på bare 23 minutters observationer i et enkelt ganske atypisk vejkryds i en morgenspidstime. Processen var som følger:

Først blev de 23 minutters rød- og gulkørsler i det pågældende vejkryds registreret og derefter opregnet til et helt døgn ud fra foreliggende trafiktællinger. Derudover også ud fra en antagelse om, at hyppigheden af gul- og rødkørsel er dobbelt så stor i morgen- og eftermiddagsspidstimerne som i døgnets øvrige timer. Den antagelse foreligger der imidlertid ingen dokumentation af.

Derefter opregnede konsulenten problemomfanget fra dette ene vejkryds, "Nobelkrydset", til samtlige 232 lysregulerede vejkryds i Aarhus Kommune. Det skete ved helt arbitrært at antage: "at antallet af rød- og gulkørsler i Nobelkrydset generelt er fire gange højere end i et gennemsnitskryds i Aarhus kommune". En helt afgørende forudsætning, men igen uden dokumentation. På den måde blev 148 gulkørsler og 30 rødkørsler fra de godt tyve minutters analysetid pustet op til totaltal for hele kommunen:

Gulkørsel: 161.000 passager pr. døgn
Rødkørsel: 32.500 passager pr. døgn

Bemærk, at tallene er angivet med et ganske overraskende stort antal betydende cifre. For det utrænede øje giver det indtryk af, at der er regnet rimeligt præcist, hvilket på ingen måde er tilfældet. Man behøver ikke at være statistiker for at kunne konkludere, at man ikke seriøst ud fra 23 minutters målinger i ét enkelt atypisk kryds kan vurdere omfanget af problemet på døgnbasis for samtlige 232 lysregulerede kryds – og så endda på baggrund af rent udokumenterede antagelser.

Men selv resultaterne fra de bare 23 minutters målinger har en systematisk skævhed. Alle biler, der har passeret stoplinjen, når der er gult, er talt med. Men en gullys-passage kan ifølge færdselsloven godt være helt efter bogen. Man skal nemlig ikke lave farlige katastrofeopbremsninger, hvis der skiftes til gult, umiddelbart før man passerer stoplinjen. De registrerede gullys-passager udgør således en overvurdering af de reelt problematiske passager.

Statistisk analogi
Man må undre sig over, at politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi ikke er lidt mere forbeholden og kritisk, når han i kommunens pressemeddelelse af 1. oktober 2018 udtaler: "...Men set i lyset af de seneste tal kommer vi til at sætte ind med flere særlige indsatser i den kommende tid".

Politiinspektøren burde nemlig være vidende om, at samtlige politikredse i hele landet er i gang med en større analyse - ikke af gul- og rødkørsel men af promillekørsel. Her har der til gengæld været statistikere på opgaven, og der gennemføres derfor promillekontroller landet over fordelt på alle mulige vejtyper og alle mulige tidspunkter, dvs. en meget omfattende analyseopgave. Med den viden burde politiinspektøren nok ud fra almindelig sund fornuft have stillet de spørgsmål om statistisk holdbarhed, som hverken kommunen eller konsulenten tilsyneladende har stillet sig selv.

Upræcis formulering?
Aarhus Kommune kommer i øvrigt i sin pressemeddelelse med en højst overraskende udmelding: "Bilister, der kører over for gult eller rødt lys, er medvirkende årsag til to ud af tre uheld med personskade i Aarhus Kommune, og det gør det høje antal gul- og rødkørsler særligt alarmerende".  Den formulering må jo forstås sådan, at to tredjedel af samtlige uheld med personskade i hele kommunen skulle være koncentreret i netop de 232 lysregulerede kryds.

Men helt så galt kan det næppe være, for så burde kommunen med fuld alarm have handlet for længst. Mon ikke der snarere er tale om, at to tredjedel af de personskadeuheld, der rent faktisk sker i kommunens lysregulerede kryds, har en medvirkende årsag fra gul- og rødkørsler? Det er i givet fald slemt nok men alligevel noget helt andet.

Risikabel glidebane
Men kan det ikke være lige meget, om der er 32.500 rødkørere eller et helt andet og alligevel alt for stort tal? Jo, det kan det, og derfor burde kampagnen være ført alene med udgangspunkt i uheldsstatistikken. Hvis ikke udgangspunktet er lødige og kvalitetssikrede tal, så var alle nemlig bedre tjent med, at konsulentundersøgelsen overhovedet ikke fandtes.

Myndigheder skal kunne regne med uafhængige og fagligt kvalificerede konsulentydelser, og samme myndigheder skal naturligvis være i stand til at kunne bestille og kontrollere ydelsernes kvalitet. Det er en farlig glidebane, hvis der ses stort på disse betingelser, for så risikerer vi ukvalificerede beslutningsgrundlag med risiko for efterfølgende spild af ressourcer. Noget tyder på, at der i den forbindelse er både gule og røde lamper, der lyser i Aarhus, og det er efter alt at dømme nok ikke det eneste sted i landet.


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.

Få Knuds indlæg
som RSS-feed her