Lad være med at have en 'usexet' sygdom, hvis du skal på hospitalet i DK

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Etisk råd har netop foreslået et "Behandlingsråd", som skal foretage økonomiske prioriteringer af behandlinger i sundhedsvæsnet. Behandlingsrådet skal spejle det eksisterende Medicinråd og have mandat til at opveje pris i forhold til kvalitet for nye standardbehandlinger i Danmark. Medicin står kun for 10-15 pct. af udgifterne i sundhedsvæsnet, så umiddelbart virker det fornuftigt at udbrede prioriteringen til de resterede 85-90 pct.. For problemet er jo, at ingen prioritering også er en form for prioritering, og det går oftest ud over folk med "usexede" sygdomme.

Hvorfor er prioritering nødvendig?

Problemet i sundhedssektoren er, at danskernes krav stiger eksplosivt. Vi lever længere og er blevet markant mindre tolerante i forhold til at leve med småskavanker. Dårlige tænder, sengevædning og gammelmandsgigt var alt samme en del af det normale liv i Danmark for 50 år siden, men nu, hvor vi kan behandle eller lindre det, er det blevet uacceptabelt.

Der er sket en stor stigning i mulighederne for at ændre dødbringende sygdomme, såsom AIDS, til en kronisk sygdom, som man kan leve med meget længe. Og samtidig er mulighederne indenfor tidlig diagnosticering af mange sygdomme steget brat. Et slående eksempel er ændringen i den officielle behandlingsvejledning for kræft fra 2010 til 2014. Her steg andelen af patienter, som man forventede at kunne helbrede, fra ca. 40 pct. til 70-80 pct.. Det er jo et helt vildt fremskridt. Med andre ord skyldes det massive pres på sundhedsbudgetterne hovedsaligt en række positive ting.

Sundhedsvæsnet prioriterer allerede

Prioritering bliver altså nødvendigt i de kommende år, men selv med de nuværende sundhedsudgifter sker der prioriteringer i sundhedssektoren hver eneste dag. Mens vi i de sidste ti år har været rigtigt gode til at fokusere på kræft og kræftpakker i Danmark, så er fokus på f.eks. psykiatrien og kroniske multisygdomme faldet. Den økonomiske prioritering i behandlinger og sygdomme, som foregår nu, er ikke baseret på et transparent og diskuterbart grundlag, men er snarere opstået som en utilsigtet konsekvens af beslutninger taget andre steder i det offentlige system.

Udover de økonomiske prioriteringsgrunde er der også bare nogle sygdomsområder, der nemmere får opmærksomhed end andre. Dødelige sygdomme, som vi alle frygter, såsom kræft, kan ofte trække langt flere midler end kedelige kroniske lungesygdomme. Det er ofte også nemmere at få midler til sygdomme, som rammer børn, end komplekse, langvarige behandlinger af folk med hudsygdomme.

Det er såre menneskeligt, at vi ubevidst vælger at fokusere på sygdomme, vi kender, frygter, eller som rammer uskyldige små. Men hvis vi vil tage vores overordnede sundhedsmål om "Lighed i sundhed" alvorligt, så er vi nødt til at vide, hvordan vi prioriterer, og hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Ellers ender prioriteringen med at blive baseret på, hvilke patientgrupper og lægemiddelfirmaer, der kan råbe højest eller på tilfældige politikeres kendskab til sygdomme pga. egen private sygdomshistorie.

Det er simpelthen ikke godt nok, at folk med "usexede sygdomme" ikke bliver set og hørt i Danmark. Så ja tak til et behandlingsråd.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.