DMI vurderer at vi har accelererende tilbagegang for den Arktiske havis. Men...

BLOGS Af



DMI skriver om Arktis havis [1]:

”I løbet af de seneste cirka 10 år er afsmeltningen accelereret
Og

”Samlet set har isen i polhavet aldrig været tyndere og mere sårbar end nu”.




Fig 1 DMI´s tal for Arktis havis volumen pr 27 sep for hvert år siden 2003

Mængden af havis i 2018 bekræfter ikke at tilbagegangen i Arktis er accelererende. Faktisk bekræfter DMI´s tal ikke engang at det overhovedet er en tilbagegang siden ca 2007 hvor vi så et voldsomt dyk.
Statistik og tal kan dog vurderes på mange måder.
Man kan argumentere at vi over flere dekader har set en trend med aftagende mængde af Arktis havis. Man kan argumentere at tilbagegangen reelt er stagneret, måske endda vendt fra 2007.

Men at argumentere at tilbagegange er ”accelererende” forekommer at være noget af en tilsnigelse? - Eller et statement DMI måske snart skal have opdateret?

Fig 2 Sort graf øverst th viser hhv isvolumen for 2012 og 2018.

Hvis vi ser på mængden af havis 27 sep 2018 vs. 2012 – bundrekorden – så får man ikke et indtryk af at vi er tæt på bundrekorden i 2012 – hvilket man måske kunne forvente hvis tilbagegangen var ”accelererende” ?

Tidligere i 2018 lå havisvolumen ret højt i forhold til den seneste dekade, men varmebølge ud over det Arktiske hav fra Sibirien har modereret denne isfremgang noget.



Fig3

Hvis vi i stedet for at se på mængden af havis kaster et blik på arealet af havisen, så ser det ikke specielt prangende ud pt. men dog igen noget over bundrekorden 2012.

På ekspedition med skibet Oden

DMI´s tal giver en indikation af at havisen i år trods en lidt beskeden areal-udbredelse har været mere tyk en visse andre af de senere år.


 
Fig 4

At vi har tyk havis i år bekræftes i nogen grad af f.eks en Svensk ekspedition med skibet ”Oden” der har sejlet fra Svalbard til Nordpolen. Denne ekspedition kunne i 2016 på samme rute slå en fart på 6 knob i gennemsnit gennem isen, men i år måtte de nøjes med 3 knob hele vejen. Hele vejen var forholdene sværere at sejle i end set længe.

Oden rapporterer 9 Aug 2018 da de er tæt på nordpolen:

väldigt kompakt is, jag har inte sett liknande förhållanden sedan 2005.”

2016, som var förra gången när Oden var så här långt norrut gick det på ca 5 dagar från iskanten till denna latitud med snitt fart på dryga 6 knop. Det har tagit betydligt längre tid denna gång och med en snittfart på ungefär 3 knop.

For at vise hvor tyk isen er i år, så har de taget et billede af et stykke af havisen der er væltet om på siden, så man kan se tykkelsen direkte. De har så vist en pind der rager 3 meter ud over rælingen til sammenligning:


Fig 5.

Vi ser brudstykke af havisen med minimum 3 meters tykkelse, nok mere, hvilket synes at blåstemple DMI´s opgørelser af ganske tyk havis i år.

Men hvorfor skriver DMI så at:
”Samlet set har isen i polhavet aldrig været tyndere og mere sårbar end nu.” ?

Og hvad mener DMI med at isen ”aldrig” har været tyndere end nu?

 
Fig 6

Herover: For ganske nyligt udkom en opgørelse [3] hvor data viser at f.eks 1955 is-tykkelse ved direkte målinger lå på omkring bare 1 meter (94 cm +/- 42 cm), og disse målinger er også målt mellem Svalbard og nordpolen.

Når sådanne tal samt DMI´s opgørelser og input fra Oden ekspedition giver et billede af ret tyk is i år, så forekommer situationen med is-tykkelsen at være noget mere nuanceret end DMI fremstiller den.
Vi ved også at vi i stenalderen har haft perioder nærmest uden Arktis havis, men det må vi se på en anden gang.


Hullet i isen Nord for Grønland - og polarbjørne..

 
Fig 7

Danske medier omtalte her i 2018 et hul i havisen Nord for Grønland, givetvis relateret til Nordgående vinde. Dette er specielt. Men vi havde som vist herover også et synligt hul Nord for Grønland i 2008 – så helt nyt er fænomenet dog ikke.
Vi hørte udtalelser om at Polarbjørne var truet – endskønt at dette område normalt ikke er hjemstavn for mange isbjørne - netop fordi der normalt ikke er adgang til åbent vand [4].


Vi hørte fra Sebastian Mernild på Clemens talkshow, DR,  at ”nu var skaden sket” p.gr.a. dette ishul. Men hullet – der var forsaget af vinde - er nu lukket igen for længst, og det bliver spændende at se om nogen følger op på disse ”permanente skader” i de kommende år.


Slutteligt kan vi kaste et blik på udviklingen i de globale temperaturer:



 
Fig 8 Globale temperaturer (reference periode: 1951-1980).

Her udviklingen for globale temperaturer over de seneste dekader fra engelske HadCRUT version 4. Vi ser at globale temperaturer efter Super El Nino centreret omkring år 2016 så småt har kurs mod temperaturniveauet fra før Super El ninoen, det såkaldte ”pause” niveau.

I 2014 ændrede man data fra version 3 til version 4 medførende mere varmetrend fra 1998 og frem. Ændringen bestod i at man nu bruger landtemperatur data rundt om det Arktiske ocean til at sjusse/interpolere udviklingen for det Arktiske ocean. Tidligere har man ment at historiske data for det Arktiske have var for ringe.

Landtemperaturer varierer væsentligt mere end havtemperaturer i det Arktiske sommer-halvår, og ved at bruge landtemperaturer for hele havområdet overvurderer man sommer-varmen i det Arktiske ocean så længe vi har varmt Arktis. Den dag udviklingen måtte vende vil man komme til at overvurdere kulde ved at bruge landdata for det Arktiske hav.





[1] https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/hav/havis-og-arktis/
[2] https://portalen.polar.se/wp-content/uploads/2018/08/veckobrev-fran-isbrytaren-oden-2018-08-09.pdf
[3] https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/2017JC012865
[4] https://polarbearscience.com/2018/08/22/sea-ice-silly-season-wadhams-spouts-fake-facts-about-polar-bears-of-northern-greenland/









 

Se flere blogs



Profil