Tema: Klimadag på TV2. TV2 nævner ikke at solens historiske dvale kan bevirke ekstremvejr

BLOGS Af

Igen og igen siden 1950´erne har videnskaben sammenkædet meget lav solaktivitet, som vi har nu, med ændringer i jetstrømmene og derved ekstremt vejr. Klinisk renset for information herom sendte TV2 for nylig et program om ekstremt vejr og klima.

I de senere år er der imidlertid opstået en ny tankegang, nemlig at CO2 – ligesom solen - også kan ændre på jetstrømmene. Men hvem beslutter, at vi ikke skal høre om solens rolle for jetstrømme og dermed ekstremt vejrklima i de danske medier? Endda i en situation, hvor vi har et historisk dyk i solens aktivitet netop kombineret med ekstremt vejr?

Ekstremvejr og CO2

Det er alment accepteret at CO2 kan bevirke opvarmning, men en stor del af de fænomener, vi opfatter som "ekstrem-vejr" – såsom den varme sommer, eller måske det kolde forår – ses i høj grad som et resultat af ændrede jetstrømme.

Jetstrømme er hurtige vinde højere oppe i atmosfæren hele vejen rundt om Arktis. Den varmere overflade i Arktis og varmere Arktis-ocean med mindre havis tænkes at bevirke en varmeboble over Arktis, der påvirker jetstrømmene, således at vi får ekstremvejr på store dele af den nordlige halvkugle.


Fig 1

Herover ses overfladetemperaturer for det arktiske område maj-jul 2018. Blå toner viser koldere end normalt, rød viser varmere end normalt. Her vil "normalt" sige gennemsnittet i perioden 1981-2010. Danmark og Norge har på imponerende vis præsteret at ligge i det varmere område hele vejen fra A til Z.
Arktiske temperaturer i maj 2018 var varme, men arktiske temperaturer juni og juli 2018 var ikke særligt varme i forhold til, hvad vi er vant til siden år 2005.


Kulderekord ved Grønlands indlandsis summit to gange i maj

Den gamle kulderekord på -45,6 grader fra 1993 blev slået 1. maj med -46,3 grader. Og  9 maj blev den nye rekord slået, da vi nåede ned på -46,5 grader. Det blev ikke omtalt på TV2-dag om klima 2018. Men at vi var i nærheden af at slå en varmerekord midt i det byvarme København blev omtalt.

TV2´s klimadag bød på Peter Tanevs dokumentar "Den ekstreme sommer".

Tanev forklarer at vi med 33,1 grader næsten har slået varmerekorden fra 1975 midt i København på det indre Frederiksberg. På trods af at København hvert år bliver lidt varmere grundet byvæksten, er det altså stadig ikke lykkedes at slå den 43 år gamle varme rekord. Hvordan skal man i øvrigt tolke, at DMI´s Frederiksberg-termometer så ud til at gro til i planter? Og trods dette ingen all time-varmerekord.
 
Måske skulle TV2 have oplyst at vi ikke har været i nærheden af at slå temperaturrekorderne på landsplan: 36,4 grader i Karup august 1976, 35,5 grader i Hillerød juni 1947 og 35,3 i Erslev juli 1941.
Men lad det ligge for nu - vi har haft en varm og speciel sommer.
 
Tanevs program sætter spørgsmålstegn ved, om de oplevelser, vi har haft i Danmark, giver os et vink om den klimatiske udvikling i den store verden.
 
Var 2018 globalt set er år hvor opvarmningen gik "varme-amok"?


Fig 2

Ovenfor ser man udviklingen den 25. juli, hvor København næsten slog varmerekord i 2018 i forhold til 2017. Røde områder viser mere varme end normalt, blå områder viser mere koldt end normalt.
Grafikken er fra det canadiske meteorologiske institut.

Rundt om i verden dykker de globale temperaturer indtil videre lidt i 2018. Det er næsten kun omkring Europa og Japan, at det virkelig er specielt varmt i 2018 i forhold til perioden 1995-2009.


Fig 3

De globale temperaturer har været stærkt påvirkede af en "Super El Nino" i Stillehavet 2015-16, og de peakede i 2016. Siden højdepunktet har vi som forventeligt set en vis afkøling, og det ser ud til at specielt sommeren 2018 bringer os tilbage mod temperaturniveauet fra før, den usædvanlige "Super El Nino" startede.

Har mennesket virkelig opvarmet jorden 1,1 grad?

 
Fig 4

Således viser TV2 temperaturudviklingen globalt set. De lodrette akser viser ikke enhed. Grafen viser hele år og 2018 ikke med. Det er professor Sebastian Mernild, der forklarer. Det, jeg opfattede Mernild og TV2 formidle var, at vi mennesker har opvarmet jorden 1,1 grad allerede. Og derfor siges mål som 1,5 grad eller 2 grader menneskelig opvarmning som loft i år 2100 at være urealistisk lave.

Men er det nu korrekt hvad TV2 formidler her? Lad os tage et kig på en lidt mere detaljeret graf:

 
Fig 5

Her er den mest opdaterede graf for globale temperaturer, jeg kan finde, omend de seneste to måneders temperaturfald vi så fra NCEP-data, ikke er med. Vi ser Super El Nino 2015-16 blive afløst af et temperaturfald 2017-18, men det er svært at vide. hvilket niveau vi vil ende på efter temperaturfaldet.

Hvis mennesket i dag har opvarmet planetens overflade med 1,1 grad, så skal vi mennesker have skylden for hele opvarmningen siden den lille istid. Den lille istid er en helt usædvanlig kold periode, der sluttede omkring 1900-1920 og havde varet nogle hundreder år.

Som jeg forstår Mernild, er slutningen på den lille istid noget dårligt, som mennesket har skylden for. Jeg kan ikke se, hvordan man ellers skal forstå de "1,1" graders opvarmning som siges at være grundet mennesket. Og dette er uanset, om FN's Klimapanel, IPCC, eller andre skriver under på, at mennesket har varmet kloden 1,1 grad.

Dette - at jordens temperaturer efter omkring den lille istid derfor retter sig noget i perioden 1900-1940 - anses ofte for at være en helt overvejende naturlig proces væk fra den lille istid.

Men TV2 formidler tilsyneladende, at hele temperaturstigningen siden den lille istid år 1900 skyldes mennesket. Jeg ved ikke, hvor solidt konsensus er for det.
 
Peter Tanev drager også til Helleflyndergletsjeren, Grønland, og forklarer, at "Grønland er et af de steder hvor det er tydeligst at klimaet er blevet varmere og varmere".

 
Fig 6. Temperaturer (National Oceanic and Atmospheric Administration's GHCN) for Nuuk siden år 1900

Temperaturerne for Nuuk bekræfter ikke, at det bliver varmere og varmere. 2010 var et meget varmt år, men derefter har det ikke været varmere end i 1930´erne.  

 
Fig 7 DMIs publikation viser et gennemsnit af en del grønlandske temperaturstationer fra det område, Peter Tanev besøger, og de viser nogenlunde samme billede som Nuuk data. Efter ét meget varmt år 2010 har det ikke siden været varmere end i 1930´erne.

Vi ser den "Den lille istid" op til ca. 1920 i disse data, indtil temperaturerne pludselig forlader det kolde niveau gennem 1920´erne.

Gletsjere eller termometre ?

Hvad er den mest eksakte og præcise kilde til udviklingen for Grønlands temperaturer? Gletsjere eller termometre?

Forskeren Jason Box – en glimrende forsker jeg kun kan respektere - forklarer at gletsjere opfører sig meget forskelligt. På den baggrund siger man, at de relativt få gletsjere, der trækker sig hurtigst tilbage, må være bedst egnet, til at vi kan forstå udviklingen. De kaldes så "hotspots".

Vi plejer at høre om de store gletsjere som Jakobshavn eller Petermann gletsjerne, når vi skal høre om, hvad der sker "lige nu" med klimaet på Grønland. Men efter 2012 og frem til 2018 ser det ud til, at tilbagetrækningen her er lidt mere på stand by. TV2-holdet og Box ser i stedet på en anden gletsjer, "Helleflyndergletsjeren", som de allerfærreste har hørt om. Men den trækker sig tilbage også frem mod 2018 og er derfor en "hotspot", der kan bruges til at forstå udviklingen.



Fig 8. Rød pil til venstre viser, hvor jeg mener, Helleflyndergletsjeren ligger (rød pil peger på den del af gletsjeren der trækker sig mest tilbage). Vi ser forskellen mellem 2012 og 2018, og den er stor nok til, at det kan ses på disse satellitfotos, og man kan altså selv gå ind og få bekræftet disse ting på nettet nu om dage. Dette er en "hotspot". Blå pil ovre mod højre viser en anden gletsjer. Denne synes at have en vækst fra 2012 til 2018 og er altså måske ikke et "hotspot".

Hvorfor ikke se på isens massebalance for hele Grønland?

Hvis vi for en stund ikke fokuserer på en hotspot-gletsjer, men ser på isens massebalance for hele Grønland, så viser 2018 et andet billede, end det TV2 nu bringer til den danske befolkning:

 
Fig 9. Isens tilvækst de 2 seneste år på Grønland. Blå områder viser netto tilvækst i ismasse, røde områder viser netto tab af is. TV2´s "hotspot" er markeret med rødt flag i det sydlige Grønland.

På Polar Portals hjemmeside kan alle følge med i, hvordan det går med isens massebalance for Grønland. De to seneste sæsoner 2016/17 og 2017/18 har vi set mere "Mass Gain", eller tilvækst i ismasse, på Grønland, end vi har set i mange år. Disse oplysninger tyder på, at Grønland siden september 2016 faktisk er vokset i ismasse.

Mit eget personlige indspark:

Ganske interessant kan vi se på begge Grønlands kort herover, at afsmeltninger dominerer ned langs Grønlands vestkyst. Vinde blæser mest fra vest til øst, og vi kan konkludere, at de største afsmeltninger finder sted, hvor oceanvind rammer Grønland (mest fra vestlige retninger).

Derimod kan vi se, at Grønlands østkyst – der ikke påvirkes helt så direkte af oceanvind fra vest og dermed ocean temperatur - viser afkøling.

Den side af Grønland, der bedst viser den seneste udvikling her og nu, er den østlige side, fordi vi ikke i så høj grad her har havets påvirkning, eller "noise". Det giver et vink om at vi har haft en periode med varme (har opvarmet oceanerne), men at vi i områder, der ikke påvirkes af fortidens oceanvarme, har det koldere nu.

Fordelingen af kulde og varme giver her og nu et vink om afkøling 2018 efter en varm periode.

Summa summarum

TV2's dokumentar skulle give danskerne et billede af udviklingen i klimaet 2018, og TV2 mere end antyder, at CO2 kan forklare ekstremvejr. TV2 nævner imidlertid ikke, at det i årtier har været velbeskrevet, at lav sol-aktivitet kan have samme konsekvens. Og TV2 nævner ikke, at vi lige nu står midt i et historisk dyk for solar aktivitet, og at dette udmærket matcher de jetstrømme og ekstremvejr, vi ser.

Man fortæller om en temperaturrekord, der næsten er slået i København 2018, dog uden at fortælle at det er 48 år siden, det var lidt varmere end nu i København. TV2 nævner ikke at Københavner-stationen overvurderer varme mere og mere hvert år grundet udvidelser af storbyen København.

TV2 fortæller heller ikke, at de varmeste temperaturer på landsplan 2018 var ca. 3 grader under rekorden sat i Karup 1975.

TV2 fortæller ikke at indlandsisen ved summit slog kulderekord 2 gange i maj 2018. Hvorfor? Handlede programmet ikke om klimaet 2018? Vi hørte om varme i Norge men ikke kulde på Island.

TV2 forklarer at de globale temperaturer – så vidt jeg kan forstå - grundet mennesket er steget 1,1 grad. Men denne opvarmning er i forhold til "den lille istid" der ifølge videnskaben var en usædvanligt kold periode, måske den koldeste i 10.000 år. Er det rimeligt ikke at informere om at de 1,1 grad er sat i forhold til en for naturen usædvanligt kold periode?

TV2 forklarer at Grønland er et rigtigt godt sted at se, at det bliver varmere og varmere. Man kan undre sig over, at de så ikke viser der faktiske temperaturforløb for Grønland. De viser nemlig en væsentligt anderledes historie.

Og endelig fokuserer TV2 på gletsjerbevægelser i en såkaldt "hotspot", hvor Grønland har størst afsmeltninger. Når nu programmet omhandler udviklingen i 2018, burde man så ikke have nævnt, at Grønland som helhed har akkumuleret ismasse siden september 2016?

Hvis vi ikke havde set mere ekstremvejr nu, hvor solens aktivitet styrtdykker, så kunne nogle påpege, at solen ikke havde den store effekt på jetstrømme og ekstremvejr.

 

[1]https://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4950/brrrr_kold_vinter_i_usa_men_er_det_solen_eller_global_warming_der_star_bag.html
[2] http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2018/DMIRep18-04.pdf
[3] http://polarportal.dk/en/greenland/surface-conditions/
[4] http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0958305X18756670

Varme i KBH 2018:
http://vejr.tv2.dk/2018-07-26-onsdag-blev-den-varmeste-dag-i-koebenhavn-i-43-aar

Profil