Helle, banken og fagforeningen skal disruptes

Annette Franck
BLOGS Af

Helle blev fyret, da banken digitaliserede. Efter to års jobsøgning er det tydeligt, at hendes kompetencer er overflødige. Derfor er hun i store vanskeligheder. Ifølge McKinsey kommer det til at ske for + 250.000 aktive lønmodtagere frem til 2035. Derfor må både arbejdsgivere og fagforeninger tage deres ansvar alvorligt. Men jeg tror, at initiativet kommer fra lønmodtagere. Det handler bl.a. om retten til at være med, ikke imod udviklingen

Historien om Helle fortalte jeg i min forrige blog Da bankdamen Helle blev disrupted 

Hun er en af de mange, som oplever at blive fyret, men senere erkender, at det er ikke bare en almindelig nedskæring eller reorganisering. Hun kan nemlig ikke finde et andet job, for hendes kompetencer er blevet overflødige af digitalisering. Hendes faglighed er med andre ord blevet 'disrupted', altså erstattet af automatisering eller en anden digital ydelse, som kunden foretrækker. 

Det sker i disse år for mange ansatte i forretningsservice, f.eks. banker og forsikringsselskaber. Det sker også for offentlige serviceydelser, f.eks. biblioteker og i sagsbehandling i borgerservice. I de kommende år vil det ske i stigende omfang for revisorer, advokater, portefølje managers og andre rådgivere. 

Fagene forsvinder ikke nødvendigvis, men teknologi vil automatisere op til 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark, ifølge en McKinsey rapport til Regeringens Disruptionråd. 

Ondt i jobtypemobilitet

Vores arbejdsmarked har været velfungerende i mange år. Det har givet en kæmpe konkurrencefordel for alle arbejdsmarkedets parter, at det er nemt at fyre og hyre. Sådan fik vi en stor job mobilitet, og når det kniber, har vi adgang til uddannelse og understøttelse. 

Den model holder jo kun, hvis den afspejler de faktiske muligheder på arbejdsmarkedet. Men hvad nu hvis en helt afgørende faktor er anderledes, nemlig muligheden for, at arbejdstageren har indsigt i udviklingen og dermed kan sikre sine muligheder for at være med fremover? 

Det var jo lige præcist det, der gik så galt i historien om Helle: Arbejdsgiveren fulgte reglerne ved at give opsigelsesvarsel og fratrædelsesordning i god overensstemmelse med fagforeningens krav. Men ingen informerede Helle om, at netop hendes fag og ydelse blev overflødiggjort. Alt for sent forstod hun, at hun er blandt de +250.000 lønmodtagere, der med McKinsey's har 'lav jobtypemobilitet'. På dansk betyder det: Der er ikke andre jobs at flytte til med de kompetencer, hun har. Det gør ondt. 

Retten til at være med

Arbejdsgivere ved tidligt i forløbet, at medarbejdere bliver uarbejdsdygtige på sigt, når de bare passer deres jobs. Centrale funktioner i banken har vidst præcist, hvornår Helles faggruppe blev overflødig, men fastholdt dem i specialistfunktioner indtil da og prioriterede 'ro' i organisationen. Det er simpelthen for kynisk, når vi står over for så store forandringer på vores arbejdspladser. 

Der er ikke meget hjælp at hente hos de fagforeninger, som fastholder håbløse strategier om at kæmpe for sikkerhed ved at modsætte sig udvikling i form af lovgivning, der forhindrer digitaliseringer og nye forretningsmodeller. Det er en illusion, som ikke beskytter den medarbejder, som for sent erkender den faktiske situation. 

Derfor kan medarbejdere ikke bare lytte stiltiende til direktionens flyvske præsentationer af ny strategi med en bisætning om, at 'om fem år er vi færre'. Det er livsfarligt bare at gå hjem på sin plads og forsætte arbejdet. Livsfarligt at tro, at faglighed giver sikkerhed. En illusion at tage nej-hatten på, og skælde ud over, at udviklingen er 'nedskæring' og 'udsultning'. Livsfarligt, at se det som en ret at være afventende overfor, om man 'køber ind' på den nye strategi. 

Nej, nu handler det om retten til at være med, ikke retten til at være imod. 

Forandring er en kompetence

Arbejdsgiveren skal nok få fremtidssikret sin forretning gennem digitalisering. Fagforeningen kan forsætte sin velkendte illusoriske 'kamp for rettigheder', så længe medlemmerne tror, at det handler om retten til at være imod udvikling og beskytte sig mod konsekvenserne. 

Derfor er det lønmodtagere som Helle, som lider mest. Hun er blandt de første, men det vil ske for mere end en kvart million i de kommende år ifølge McKinsey. Læg dertil alle de andre lønmodtagere, som skal arbejde med, at 40 pct. af arbejdstimerne bliver automatiseret og derfor ændres deres jobs og fag markant. 

At kunne forandre og kunne deltage i forandring bliver derfor en personlig kompetence for lønmodtagere. Sådan undgår man at blive sat ud af spillet ved at forstå udviklingen, søge indflydelse hvor det er muligt og tage ansvar for et godt arbejdsliv. 

Kæmp for retten til at være med til at disrupte! 

Link til bloggen med historien om Helle

Profil

Annette Franck

Annette Franck

Ekspert i forandringskommunikation. Stifter af Corporate Voice
www.corporate-voice.dk

Annette Franck blogger om, hvordan vi samarbejder produktivt på vores arbejdspladser, når hverdagen konstant udfordres af komplekse forandringer. Resultater og trivsel hænger sammen, men rækkefølgen er afgørende: Når vi samarbejder om at skabe resultater, så trives vi.

Med 20 års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og Human Ressource er Annette specialist i forandringskommunikation og forfatter til bogen "Modarbejder eller medarbejder - Forandringskommunikation skaber samarbejde". Hun rådgiver om udvikling og implementering af forandringer på arbejdspladser. Hendes baggrund er cand.phil. i voksenpædagogik, MBA og master i journalistik.

Få Annettes indlæg
som RSS-feed her