Er den danske model klar til fremtidens digitale arbejdsmarked?

Steffen Hedebrandt

 

Williamsburg, New York.

Det er morgen. Jeg står i den lokale diner og venter på min breakfast-bagel og dertilhørende kaffe. Træt glider mit blik rundt i lokalet. Alle passer sig selv og siger "How are you doing?", selvom de ikke kunne være mere ligeglade.

I blandt kaffehungrende gæster, får jeg øje på en mand, der sidder ved et bord. Han har allerede fået udleveret sin kaffe. Tøjet er lidt laset. Han ser ikke for glad ud.

Jeg fortsætter min egen lille "kender du typen"-leg og får øje på hans telefon. Han sidder og stirrer ned på tre apps. Uber, Lyft og en tredje kørselsapp. Han sidder og venter og venter og venter lidt mere. Livet som notifikationsansat åbenbarer sig for mig.

Jeg kender ham ikke, og nåede desværre ikke at tale med ham. Men mine tanker fortsatte. Det lignede, at der her ikke var tale om en studerende eller en kok, som supplerede indtægten med lidt Uber-penge, som jeg var vant til, da Uber kørte i København. Her var en mand, som jeg gætter på, var dybt afhængig af disse kørselsapps. Værs'go. God bless America. Fra nu af lever du fra notifikation til notifikation.

Hvilken øjenåbner denne morgen i Williamsburg var. Hold da op for et deprimerende arbejdsliv, disse apps tilbyder, hvis de udgør ens eneste indtægt.

Overenskomstforhandlinger, arbejdsmarked og software

Nå, hjem på flyveren, over Atlanten, til vores alles trygge og gode arbejdsmarked i Danmark.

De nuværende overenskomstforhandlinger ser svære ud. Linjerne er trukket op. Arbejdstagerne stiller krav. Arbejdsgiverne holder igen, så godt som de kan.

Alt imens denne traditionelle kamp, sat i rammerne af den danske model, udkæmpes, pågår en anden og måske endnu vigtigere kamp for og om det globale arbejdsmarkedet.

"Software is eating the world", hævdede Marc Andreessen, partner i et af de mest berømte Silicon Valley investeringsselskaber, Andreessen Horowitz tilbage i 2011. Her i 2018 må vi konstatere, at hvor havde han dog ret. I den seneste håndfuld år er der blevet skabt platforme, der i branche efter branche har skabt transparens, konkurrence og omfordeling.

I lang tid har der eksisteret, og måske med god grund, en vis begrebsforvirring og manglende forståelse omkring disse internetplatforme, som langsomt er ved at spise verden ved hjælp af software.

Uber og Airbnb er blevet blandet sammen med arbejdsplatforme som Upwork, Worksome, Hilfr og Happy Helper. Nogle er internationale, andre er lokale. Nogle er gode og andre er knap så humane. Hvad er fællestrækkene og hvordan adskiller de sig?

Verdens førende internetplatformsekspert

Sangeet Paul Chaudory - siger navnet dig noget? Nok ikke, indrømmet vi er ude i en niche her. Ikke desto mindre, så er Sangeet en af verdens førende tænkere og rådgivere omkring internetplatforme.

Sangeet har arbejdet med verdens førende universiteter og virksomheder omkring emnet, er Formand for World Economic Forum's arbejdsgruppe "Global Future Council on Platforms and Systems" og co-chair for MIT's "Platform Strategy Summit". Har det din interesse, så tøv ikke med at følge hans blog her.

28. februar var han inviteret på Christiansborg til et morgenbrief af Morten Bødskov (S) og næstformand i LO og nuværende kandidat til FOA's formandspost, Nanna Højlund. Temaet for dette morgenbrief var at blive klogere på, hvordan dele- og platformsøkonomi kan fungere godt, og om det skal reguleres.

Sangeets tale i sin fulde længde kan ses her.

De åbenlyse udfordringer er kendte. Skatteunddragelse, den øgede konkurrence fra udlandet, arbejdstagerrettigheder og så videre.

Måske vigtigere endnu, hvordan forhindrer vi, at en stor gruppe mennesker kommer til at arbejde fra notifikation til notifikation?

Denne morgen præsenterede Sangeet en række modeller og rammer for, hvordan man kan tænke om disse internetplatforme. Det skal jeg spare dig for her.

Hans vigtigste pointer i forhold til hvordan, man skal beskrive arbejdsplatforme, kan man tænke i to dimensioner.

Den første: Opererer platformen lokalt eller globalt? Udføres arbejdet et fysisk sted, foregår arbejdet i Danmark eller er det uafhængig af lokation? Hvis det er uafhængig af lokation, så kan det være meget svært at regulere, da der ikke er nogen grænser på internettet. Ligeså kan man hævde, at platformens internationale lokation må gøre skatteinddrivelsen et niveau sværere.

Omvendt, udføres arbejdet lokalt, vil det alt andet lige være nemmere for lokale fagforeninger og myndigheder at stille krav om vilkår og sætte spilleregler for, hvordan arbejde kan udføres i landet.

Den anden: Er den udførte service unik eller en commodity? Hvis det arbejde / den service, som platformen formidler, er af en meget simpel karakter, så vil arbejdstagerens magt sandsynligvis være svag og i risiko for, at platformen misbruger dennes ligeså. Her kan du for eksempel tænke på Uber-eksemplet. I de fleste tilfælde vil du være ligeglad med chaufføren, så længe du kommer sikkert fra a til b. Det samme gør sig måske også gældende med rengøringsplatformene Hilfr og Happy Helper, omend jeg indrømmer, at der nok er mere tillid involveret i, hvem man lukker ind i sit hjem.

Vice versa, bygges der relationer, og ydes der en relativt unik service, så vil arbejdsgiverens magt være betydeligt lavere, da omstillingsomkostningerne ved at finde en ny samarbejdspartner vil være betydelig. Her kan du tænke Upwork og Worksome, hvor dem der udfører arbejdet, typisk er vidensarbejdere, der har en særlig indsigt i den opgave, de udfører for arbejdsgiveren.

Disse to dimensioner giver os en matrix af fire typer internetarbejdsplatforme, som vi kan tale om hver for sig. Jeg har forsøgt at placere et par velkendte eksempler her. Enhver fejl i opsætningen af dem er forresten min.

Hvordan er Danmark rustet til at håndtere internetarbejdsplatforme?

I denne uge havde jeg så sat Sangeet i stævne via en skypesamtale for at få uddybet nogle af hans pointer og stillet nogle spørgsmål specifikt omkring hans syn på det danske arbejdsmarked.

Adspurgt til hvad platformsøkonomien betyder for det danske arbejdsmarked, fremhævede han et par fordele for danske arbejdstagere.

I dets nuværende stadie bliver platformene oftest brugt som et supplement til en eksisterende indtægt, hvorfor platformenes magt over arbejdstageren er relativt svag. Platformenes magt svækkes yderligere af det danske sociale understøttelsessystem med relativt høje ydelser, der forhindrer den værste form for desperation efter arbejde.

Ligesom temaet var for morgenbriefet på Christiansborg, fulgte jeg også op på spørgsmålet om regulering, da jeg her ofte oplever, at den udfordring som den internationale dimension giver, undervurderes af danske interesseorganisationer. Eksempelvis er det ganske tydeligt meget sværere at tale med UBER end eksempelvis Hilfr, som har indgået efter sigende verdens første arbejdsvilkårsaftale mellem en arbejdsplatform og en fagforening. Læs mere om den her.

Til dette fremhævede Sangeet to ting:

Ét, at Hilfr-aftalen tjener som et godt eksempel på, hvorfor lokale platforme på mange måder er at foretrække, fordi de er til at tale med (regulere).

To, og den klart største udfordring er, at hvis man vil have de store internationale platforme til at rette ind, er man nødt til at lave internationale samarbejder. Det kunne være, at vi i Norden fastsatte en række fælleskrav til at drive online arbejdsplatforme her, eller måske skulle EU lægge et par rammer omkring det hele. Et enkelt land vil ihvertfald sjældent have nok pondus alene.

Vi er alle blevet platformsklogere

Ligesom jeg selv var platformsforelsket i UBER, da de begyndte at køre i Danmark, er udfordringerne og risiciene ved disse også gået op for Sangeet.

Fra 2013 og 2016 arbejdede han primært med vækstvirksomheder og siden med større virksomheder og har forsøgt at hjælpe dem med at forstå mulighederne, der lå i internetplatforme og deres forretningsmodeller. Kort sagt handlede denne periode om vækst og profit for platforme.

Efter 2017 er hans interesse taget til omkring at forstå, hvad der sker, når platforme opnår monopollignende tilstande i visse industrier. Monopoler øger nemlig risikoen for misbrug af arbejdstagerne, da deres magt bliver meget lav i kraft af manglende alternativer.

Som det aller værste eksempel nævnte han Kinas nyeste tiltag med en social score, som alle udstyres med og tildeles privilegier herefter. Hvilke rettigheder har disse mennesker, hvis systemet scorer dem forkert?

Hvis man vil se en eksemplificering af hvor dystopisk et fremtidsscenarie for dette kan se ud, så tjek denne episode af den britiske serie, black mirror.

Hvilke ting bør politikere og interesseorganisationer overveje fremover?

Med alt denne viden in mente sluttede jeg af med at spørge Sangeet, hvad han mente var de tre vigtigste fokusområder for politikere og interesseorganisationer, hvis de vil lede platformsøkonomien i en positiv retning.

Først og fremmest, skal man se på, hvilke platforme arbejdsmarkedet samler sig omkring. Fra at være distribueret vil der ske en konsolidering. Der, hvor der konsolideres, eksempelvis Uber, skal man sørge for at indgå i dialog, der sikrer, at de få ikke bare bliver rige, og at dem, som arbejder gennem disse platforme, har visse rettigheder, kan udvikle sig og ikke mindst forlade platformen igen, såfremt de skulle ønske det. Dette er i høj grad nemmere med lokale platforme, end med internationale.

For det andet, så synes han, alting til trods, at der er for meget fokus på skattebetalingsaspektet. Det er en udfordring, som er til at løse. Når alt kommer til alt, så bliver arbejdet, der udføres, dokumenteret og det er mere et spørgsmål om at afgive data til skat, som (mig bekendt) stadig ikke kan modtage disse.

For det tredje, så synes han, at der er for meget negativ fokus på dataindsamling. Indsamling af data og efterfølgende anvendelse i innovation og effektivisering er godt for samfundet. Det skal man ikke ødelægge på grund af skræmmeeksempler som Facebook og Cambridge Analytica. Dog skal man naturligvis sikre, at forbrugeren frivilligt har afgivet denne information.

Derfor skader digitale arbejdsplatforme kun de dovne

Det var en lang smøre om internetarbejdsplatforme i Danmark. Lad mig samle op.

Vi må nok konstatere, at platformsmodellen er kommet for at blive, og at den faktisk kan være god. Der skabes transparens og konkurrence, og det har aldrig skadet andre end de dovne.

Vi skal dog sikre, at vilkårene, der opereres under, er rimelige og tåler dagens lys.

Har arbejdet, der udføres via platformerne, en simpel karaktér, er det særlig vigtigt at holde øje med platformene, da arbejdstagers magt er relativt lille. Omvendt, udføres der unikt/kompliceret arbejde, så vil arbejdstager i mange tilfælde godt kunne beskytte sig selv.

Platforme skabt i Danmark, hvor arbejdet udføres her i landet, må udfra en betragtning om, hvorvidt det er muligt at regulere, være at foretrække for politikerne og interesseorganisationerne.

Tror du at internetarbejdsplatforme er gode for Danmark?

Skal de reguleres eller have frit løb?

Del gerne dine tanker i kommentarfeltet nedenfor.


 

Se flere blogs



Profil

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt blogger om iværksætteri – især den slags, der handler om digitale løsninger. Han ser de muligheder, andre overser, hver gang en branche vendes på hovedet af nye idéer og teknologier.

Som cand.merc. med iværksættererfaring er Steffen Hedebrandt nu marketingdirektør hos Airtame, der har udviklet en wireless HDMI-løsning til virksomheder. Han er desuden tidligere nordisk direktør hos Upwork.com, verdens største platform for freelancere.

Få Steffens indlæg
som RSS-feed her