Et forbud mod bonusløn i bankerne er ikke vejen frem

Socialdemokraterne har stillet forslag om, at det skal være forbudt at få provisionsløn for finansielle produkter, at bankansatte ikke må få aktieoptioner, og at højest 20 procent af deres løn må være bonus. Baggrunden er, at partiet vil lukke for bankernes brug af provisionsløn og bonus til de bankrådgivere, der sælger flest livsforsikringer og aktier.

Problemet er dog, at et sådan forbud for en bestemt gruppe af ansatte i private virksomheder slet ikke løser problemstillingen omkring salg kontra rådgivning.

Salg og rådgivning kan ikke adskilles klart i dag, hvor rådgivning om de mange finansielle produkter, der findes på hylderne i de finansielle supermarkeder kræver stor indsigt og forståelse for kundens behov. Et forbud mod provision blandt bankansatte, vil få de dygtigste hoveder til at finde andre brancher, hvilket bevirker at rådgivningen af de mange komplekse finansielle ydelser forringes.

Naturligvis er der altid en risiko for, at rådgiveren anbefaler et bestemt produkt f.eks. bankens egne aktier eller forsikringer, som banken selv har en økonomisk interesse i, enten fordi forsikringsselskabet indgår i bankens koncern eller fordi banken har en samarbejdsaftale med et forsikrings eller pensionsselskab. På den baggrund kunne man overveje, at forbyde salg af bankens egne aktier, men ikke konkurrenternes aktier, hvilket ville sikre fair play mellem banker og pengeinstitutter.

Det at man anbefaler et produkt, som bankrådgiveren får en mindre provision for at formidle betyder ikke nødvendigvis, at kunden pranges et andenrangs produkt på hånden eller overtales til at købe noget, som kunden slet ikke har behov for.

Risikoen for at en kunde køber et produkt som ikke er optimalt eller som egentlig er overflødig, findes overalt i verden. Der er f.eks. mange forbrugere som køber en seperat rejseforsikring uden at vide, at de faktisk er dækket af den almindelige familieforsikring eller køber en forsikring mod skader på hårde hvidevarer, selvom forbrugeren har en 2 årig garantiperiode.

Det som er afgørende er, at bankkunden ved præcis, hvilke interesse rådgiveren har dvs. om rådgiveren får provision ved formidling af bestemte ydelser. Dette kendes fra ejendomsmæglerne som er forpligtiget til at oplyse, om de får provision for f.eks. at formidle et bestemt realkreditlån osv. Åbenhed er med andre ord nøgleordet.

Derfor bør man ikke forbyde provision eller bonus, men indføre nogle klare oplysningskrav, hvor bankkunden tydeligt kan se, om bankrådgiveren får provision for at sælge f.eks. en bestemt forsikrings eller pensionsordning.

Det er normalt kun topledelsen i banker og pengeinstitutter som modtager aktieoptioner, hvilket betyder at et forbud mod at give aktieoptioner til bankrådgere ikke har nogen som helst reel effekt. Desuden har vi fået nogle nye regler som kræver, at generalforsamlingen godkender de overordnede retningslinjer for tildelinge af aktieoptioner til ledende medarbejdere.

En række banker og pengeinstitutter belønner deres bankrådgivere på baggrund af feedback om kundernes tilfredshed. Et forbud herimod er direkte skadeligt og gavner ikke danske bankkunder. Omvendt betyder dette ikke, at nogle bankkunder i de senere år er blevet rådgivet forkert eller blevet overtalt til at købe noget, som de reelt set ikke har behov for.

Pointen er dog, at åbenhed om rådgiverens interesser er vejen frem – ikke forbud mod bonusløn for en bestemt gruppe af privatansatte.