Indførelsen af et renteloft løsner ikke kreditklemmen – derimod kan statslige garantier være redningen
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har samstemmende meldt ud, at der er behov for nye tiltag, hvis danske virksomheder skal ud af den såkaldte kreditklemme. Klemmen dækker over, at ellers tilsyneladende sunde virksomheder ikke kan opnå nye lån til investeringer eller få forlænget deres allerede eksisterende lånerammer. Bankerne er i disse tider, yderst forsigtige med at bevillige lån og er meget fokuserede på, at der er fuld sikkerhed bag de givne lån og kreditter.
Årsagen skyldes finanskrisen, hvor bankerne oplevede, at interbank markedet simpelthen tørrede ud og at de ikke kunne låne hos hinanden i tilfælde af likviditetsvanskeligheder. Nationalbankerne i den vestlige verden så sig derfor nødsaget til at stille enorme garantier til rådighed for bankerne og pumpede gigantiske beløb ud på de internationale kapitalmarkeder.
Bankerne er med andre ord blevet skræmte over den pludseligt opståede finanskrise, som har kostet store hæderkronede udenlandske banker, enten deres liv, eller deres selvstændighed. Bankerne frygter simpelthen for deres overlevelse og går derfor med livrem og seler, hvor de for et par år siden hjerteligt tog imod næsten enhver ejendomsdeveloper.
Det vigtigste for en bankdirektør i disse krisetider, er derfor at sikre en tilstrækkelig mængde med likviditet i tilfælde likviditetsproblemer, som er det alle bankkriser starter med, hvilket senere fører til solvensproblemer, der igen forværre likviditetsproblemerne, da banken bliver nødsaget til at låne til en højere rente på interbank markedet osv. (benævnes systemic risk).
Alvorlige likviditetsvanskeligheder kan få korthuset til at falde, hvilket bl.a. sås i England med Northeren Rock, hvor der var et deciderede bank run dvs. hvor almindelige indskydere stod i lange køer i håb om at trække deres penge ud af banken.
Dette sender en ond spiral i gang, da bankerne ikke længere vil låne af hinanden, da de ikke kan vurdere modpartens bonitet, hvilket smitter sig som ringe i vandet og kapitalmarkedet tørre ind. Dette har ikke bare konsekvenser for det finansielle system, men i lige så høj grad for forbrugerne, men i særdeleshed for erhvervslivet, som oplever ikke længere at kunne få finansieringen til at hænge samme.
Dette kan i yderste konsekvens koste virksomheden livet, hvilket især kapitalfondene har mærket, da bankerne har sat egenkapitalkravet gevaldigt op. Dette er et stort problem for kapitalfondene, som ikke bare ser deres virksomhederes afsætning falde, men hele fundamentet for deres forretningsplan er nærmest faldet væk, hvilket især gælder den høje grad af finansiel gearing.
Der er ingen tvivl om, at virksomhederne og hele det finansielle system har en fælles interesse i at løsne kreditklemmen, da banker som bekendt vokser og lever af, er at udlåne penge. Indførelsen af et renteloft vil ikke kunne få Danmark ud af kreditklemmen. Enhver rente afspejler den bagvedliggende risiko, hvad enten den er sikret ved pant eller et stabilt cash flow. Indfører man eksempelvis et rentelofte på 15 procent betyder dette, at virksomheder med høj risiko f.eks. opstarts og ventureselskaber få smækket pengekassen i, da banken f.eks. forlanger 20 procent, som følge af den højere risiko sammenlignet med store og veldrevne virksomheder såsom Novo Nordisk, der har et stabilt cash flow og dominerer et insulin markedet (som desværre) bare vokser og vokser globalt set på grund af øget overvægt blandt befolkningerne.
Desuden kan Danmark aldrig alene indføre et renteloft. En dansk virksomhed, eller dets udenlandske datterselskab vil bare kunne optage lånet i udlandet og derefter lovligt udlåne beløbet til moderselskabet. Pointen er derfor, at et renteloft ikke er vejen frem for at løsne kreditklemmen, som danske virksomheder desværre lider under og som med stor sandsynlighed koster danske arbejdspladser. Derimod kunne man forestille sig, at staten ydede store statslige garantier, som blev samlet i puljer for at mindske risikoen ved det enkelte lån. Men det er op til politikerne at få sat skub i processen, da bådet bankerne og erhvervsvirksomhederne synes lammet i denne tid.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak