Forslag om ny bankpakke er unødvendig – SDO lånene bør dog afskaffes
Socialdemokratiet har senest foreslået, at der indføres en 3. bankpakke dvs. en såkaldt oprydningspakke. Formålet er at undgå, at Danmark igen oplever en tilsvarende alvorlig finanskrise. Problemet er bare, at de fleste forslag ikke virker efter hensigten samt at forslagene kan være skadelige for danske banker og pengeinstitutter. Danmark kan som et lille land aldrig gardere sig mod alvorlige verdensomspændende finanskriser, da verdens finansielle systemer på godt og ondt er forbundne som vandtætte kar.
Desuden er der en klar populistisk undertone, hvor man antyder, at bankerne har været specielt grådige i de senere år sammenlignet med andre brancher. Der har været enkelte alvorlige brodne kar bl.a. hos den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men at lægge en hel sektor for had er usagligt.
Socialdemokratiet ønsker desuden at gøre op med de såkaldte finansielle supermarkeder, hvor kunderne kan få en lang række forskellige finansielle produkter. Hensigten er at undgå interessekonflikter. Man kan dog spørge sig selv om, der nødvendigvis er nogen interessekonflikter, når en bankrådgiver eller sælger for den sags skyld tilbyder en bankkunde en kassekredit og en pensionsordning fra samme koncern. Bankrådgiveren kender kunden godt og har derfor mulighed for at tage udgangspunkt i kundes samlede behov og situation. Så længe bankrådgiveren oplyser, at pensionsordningen i Danske Bank f.eks. er fra Danica, som er en del af Danske Bank koncernen, er der ingen interessekonflikter.
I praksis er det også umuligt at undgå dannelsen af finansielle supermarkeder, da disse jo bare kan stiftes i udlandet f.eks. i Sverige, som overhovedet ikke har noget forbud. Man kan forsøge at forbyde markedsføringen, men med Internettets store udbredelse, er et sådan forbud umuligt at håndhæve i praksis. Forslaget vil desuden medføre en urimelig konkurrencebegræsning for danske banker og pengeinstitutter i forhold til deres udenlandske konkurrenter.
Socialdemokratiet ønsker samtidig at oprette en statsbank for at styrke danske virksomheders muligheder for at få tilført kapital. En tilbagevenden til en socialistisk verdensorden med statslige virksomheder er ikke bare usund, men den er direkte skadelig. Der er ingen sunde økonomiske argumenter for at statsejede virksomheder klarer sig mere effektivt eller er mere kompetente til at yde erhvervskreditter end privatejede banker og pengeinstitutter. Det vil også være problematisk, hvis en sådan statsbank bevilliger for mange lån til virksomheder, der efterfølgende går ned som følge af den realøkonomiske recession. I sidste ende kan skatteyderne få en gigantisk regning, hvis den økonomiske krise forværres og antallet af konkurser fortsætter med at stige.
Socialdemokratiets forslag om af afskaffe SDO lånene er tilgængæld særdeles fornuftig og berettiget. SDO lånene blev indført i Danmark via et EU direktiv for at give boligejere øget fleksibilitet, så det er ikke noget, man sådan bare lige ophæver. SDO lånene bryder med det særdeles fornuftige balance princip, som man kender fra realkreditsektoren. Kort fortalt indebærer balanceprincippet, at der er en sund sammenhæng mellem udstedte lån og den bagved liggende finansiering.
Paradoksalt nok er det danske realkreditinstitutsystem blevet udråbt som verdens bedste, hvilket dog ikke kunne forhindre at Danske Bank og Nordea fik held til at presse den daværende minister til at indføre SDO lånene. Selv verdens vel nok største spekulant George Soros har udråbt det danske realkreditsystem som et mønster eksempel, der faktisk er blevet en succesrig eksportvare til lande som f.eks. Mexico. Problemet med SDO lånene er især, at når huspriserne falder, så skal der sættes kapital til side i form af dyr kortfristet funding.
Sammenfattende kan det derfor siges, at socialdemokratiets forslag om at indføre statsbanker og forbyde såkaldte finansielle supermarkeder ikke er egnet som brugbart medicin for den svækkede finanssektor. Der er dog sund fornuft i, at Danmark arbejder på at afskaffe/begrænse anvendelsen af SDO lånene.
Desuden er der en klar populistisk undertone, hvor man antyder, at bankerne har været specielt grådige i de senere år sammenlignet med andre brancher. Der har været enkelte alvorlige brodne kar bl.a. hos den tidligere ledelse i Roskilde Bank, men at lægge en hel sektor for had er usagligt.
Socialdemokratiet ønsker desuden at gøre op med de såkaldte finansielle supermarkeder, hvor kunderne kan få en lang række forskellige finansielle produkter. Hensigten er at undgå interessekonflikter. Man kan dog spørge sig selv om, der nødvendigvis er nogen interessekonflikter, når en bankrådgiver eller sælger for den sags skyld tilbyder en bankkunde en kassekredit og en pensionsordning fra samme koncern. Bankrådgiveren kender kunden godt og har derfor mulighed for at tage udgangspunkt i kundes samlede behov og situation. Så længe bankrådgiveren oplyser, at pensionsordningen i Danske Bank f.eks. er fra Danica, som er en del af Danske Bank koncernen, er der ingen interessekonflikter.
I praksis er det også umuligt at undgå dannelsen af finansielle supermarkeder, da disse jo bare kan stiftes i udlandet f.eks. i Sverige, som overhovedet ikke har noget forbud. Man kan forsøge at forbyde markedsføringen, men med Internettets store udbredelse, er et sådan forbud umuligt at håndhæve i praksis. Forslaget vil desuden medføre en urimelig konkurrencebegræsning for danske banker og pengeinstitutter i forhold til deres udenlandske konkurrenter.
Socialdemokratiet ønsker samtidig at oprette en statsbank for at styrke danske virksomheders muligheder for at få tilført kapital. En tilbagevenden til en socialistisk verdensorden med statslige virksomheder er ikke bare usund, men den er direkte skadelig. Der er ingen sunde økonomiske argumenter for at statsejede virksomheder klarer sig mere effektivt eller er mere kompetente til at yde erhvervskreditter end privatejede banker og pengeinstitutter. Det vil også være problematisk, hvis en sådan statsbank bevilliger for mange lån til virksomheder, der efterfølgende går ned som følge af den realøkonomiske recession. I sidste ende kan skatteyderne få en gigantisk regning, hvis den økonomiske krise forværres og antallet af konkurser fortsætter med at stige.
Socialdemokratiets forslag om af afskaffe SDO lånene er tilgængæld særdeles fornuftig og berettiget. SDO lånene blev indført i Danmark via et EU direktiv for at give boligejere øget fleksibilitet, så det er ikke noget, man sådan bare lige ophæver. SDO lånene bryder med det særdeles fornuftige balance princip, som man kender fra realkreditsektoren. Kort fortalt indebærer balanceprincippet, at der er en sund sammenhæng mellem udstedte lån og den bagved liggende finansiering.
Paradoksalt nok er det danske realkreditinstitutsystem blevet udråbt som verdens bedste, hvilket dog ikke kunne forhindre at Danske Bank og Nordea fik held til at presse den daværende minister til at indføre SDO lånene. Selv verdens vel nok største spekulant George Soros har udråbt det danske realkreditsystem som et mønster eksempel, der faktisk er blevet en succesrig eksportvare til lande som f.eks. Mexico. Problemet med SDO lånene er især, at når huspriserne falder, så skal der sættes kapital til side i form af dyr kortfristet funding.
Sammenfattende kan det derfor siges, at socialdemokratiets forslag om at indføre statsbanker og forbyde såkaldte finansielle supermarkeder ikke er egnet som brugbart medicin for den svækkede finanssektor. Der er dog sund fornuft i, at Danmark arbejder på at afskaffe/begrænse anvendelsen af SDO lånene.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak