Bobler kan ikke forudsiges - hvorfor så prøve?

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
09. apr 2015

Om det er det oftest debatterede emne mht. finansielle produkter er et åbent spørgsmål. Under alle omstændigheder kommer det tæt på. Mange sender ”forslag” til konkurrencen om at ”kunne spotte en boble” og ikke mindst, hvornår den sprænger.  Ingen  kan dog med rimelighed hævde, at netop de har ramt plet. Alligevel er litteraturen fyldt med opportune bud. At kunne spotte hvornår bobler sprænger handler mere om ”hall-of-fame” end investeringsøkonomi.

Bobler opstår ikke af sig selv

Investorer og individer afsøger løbende muligheder for at positionere sig bedst. Det gælder ikke kun, når emnet er aktier eller obligationer men også i andre forhold, hvor der er penge involveret. Op igennem 00erne holdt den finansielle søgen efter et godt afkast også sit indtog på ejendomsmarkedet og priserne nåede i 2006 et ”lidt for højt niveau” set i et langsigtet perspektiv. Det handlede mindre om at bo godt, men om økonomisk at bo bedst prisudviklingsmæssigt.

Jagten på gårsdagens afkast

Når noget stiger igennem en længere tid, tiltrækker det i sig selv investorer. Dem som har været ”med længe” og set udviklingen, og også dem som mere jager den gode stemning og gårsdagens afkast. Ingen ved nøjagtig hvor meget luft der kan være i en ballon før den sprænger, men mange har en mening om det. Nogen bliver bange blot ballonen buler en smule, mens andre ligefrem ser en udfordring at være dem som puster, men mængden af luft bliver for voldsom. Det er individers søgen efter afkast til det yderste, som ender med at bringe en aktivklasse til bristepunktet.

Centralbankers rolle

De seneste år har centralbankerne rundt om i verden forsøgt at rydde op efter finanskrisen. Nogen hævder, at centralbankerne selv spillede en rolle i opbygningen af høje aktiekurser og ikke mindst en usund fundering af det amerikanske boligmarked, som vi i dag kender som ”subprimekrisen”. Noget kan der være om snakken.

For politikere er genvalg = økonomi

På den anden side kan centralbankerne ikke holde øje med alt og alle. Samtidig har politikerne i årtier forsømt at få orden i økonomien og på den måde, har de lave renter både skulle vækststimulere via finans- og pengepolitikken. Det skaber i det mindste en risiko for en boom/bust udvikling.

1 boble bliver forudsagt 5000 gange

Det er ikke underligt, at bobleforecast er en flittig brugt disciplin. Hvis man både kan ramme udviklingen og ikke mindst time det, bliver man selvskreven til at komme i finansverdenens ”hall-of-fame”.

Den varme ballon kan stige til vejrs

De som har prøvet at ”time” forudsigelsen af en negativ ”ballonfærd” har oftest været alt for tidligt ude. At forudse at en ejdendomsprisboble springer i 2006 og have forudsagt det i eksempelvis år 2000 kan næppe siges at være en ”hole-in-one” præstation. Nøjagtig at forudse boblers opståen og ”nedstigen”, er ikke sket (ud over de gange som kan siges at være rent held) og kommer næppe til at gøre det. Ingen kan på den måde nøjagtig se hvornår den varme ballon sprænger i stedet for ”bare” at stige til vejrs. Det er i stil med at gå på kasino og sætte pengene 5 x i træk på rød. Hvis det først er ved spil nummer 8 at sort kommer ud er det ”bad luck”. Bobler handler i høj grad om timing. At få ret efter men er blanket af, hjælper kun de færreste.

Dotcom boblen

I marts 2000 sprang dotcom boblen. En kendt amerikansk analytiker havde dristet sig til at hævde, at internetgiganten Amazon var markant overvurderet, og at aktiekursen i stedet for 200 burde være 50. Aktien gik først til 400 og derefter til 20.

Analytikeren blev fyret efter at han tog fejl af udviklingen fra 200 – 400. Da man nogle år efter spurgte ham om ikke han synes en undskyldning, hæder og oprejsning var på sin plads sagde han de vise ord: ”It does not matter whether I was right or wrong. My timing was wrong, which was why I was wrong”!

Glem bobleforudsigelser

Investorerne skal koncentrere sig mindre om at forudsige og forudse bobler. Hvorfor efterstræbe noget som alligevel ikke kan lade sig gøre? I stedet bør de koncentrere sig om at investere fornuftigt, langsigtet. Efterstræb ikke afkastmæssige hjørneløsninger og køb ikke noget, hvor du udelukkende jagter en tendens uden at kende udkommet.

Bobler er  umulige  at forudse. Det er menneskets investeringsmæssige DNA du forsøger at kortlægge. Hvis du alligevel forsøger, kandiderer du til Nobelprisen i økonomi uden dog nogensinde at få æren, pengene eller hæderen.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk