Hvordan får vi bedre sundhedsløsninger for færre ressourcer?

authorimage
BLOGS
Af: Jens Ole Pedersen
31. mar 2015

Dette indlæg er skrevet af Ulrik Rokkedal Therkildsen

Sundhedssystemet er under pres. Et pres der forventes at stige markant de kommende år. Spørgsmålet er: Kan det overhovedet - med flere ældre og længere levetid - lade sig gøre at drive det sundhedssystem, vi kender i dag uden udgifter eller ventelister eksploderer? Findes der en kortere og billigere vej til en bedre behandling?

I min dagligdag mødes jeg med klinikere, indkøbere, forskere og mange andre aktører i sundhedsvæsnet. Jeg sparrer samtidig med mine kolleger på tværs i Norden, og på den baggrund tegner der sig et klart billede af tidens udfordringer – og løsninger.

Jeg er sikker på, at vi kan skabe et endnu bedre sundhedsvæsen med markante besparelser og gode patientoplevelser, hvis de danske politikere tør tænke langsigtet og åbne op for arbejde på tværs i sundhedssektoren.

Vi har ramt en eksponentiel kurve for teknologisk innovation og den kommende tids medico-teknisk udstyr byder på nogle rigtig interessante muligheder. Vi taler om scannere, der potentielt kan detektere kræft op til seks måneder tidligere, digitale billeder der er meget mere præcise og tydelige at aflæse, og data der er både nemmere at gemme og tilgå i et skræddersyet patientforløb. Alene inden for mit område, hvor vi ser en udvikling fra analoge til digitale scannere i ekspresfart, er der betydelige effektivitetsgevinster at hente. Digitale løsninger indenfor billeddiagnostik betyder, at patienter kan undersøges og udredes hurtigere, mere præcist og med langt større sikkerhed end tidligere.  

Men, men, men - som de fleste sikkert er klar over, er ny teknologi på papiret ofte dyrere i indkøbspris. Til gengæld er de afledte besparelser markante. Derfor ligger løsningen i at efterspørge og indkøbe produkter på nye måder: Tænk funktion og resultater frem for anskaffelsespris. Tænk workflow, afledte besparelser, patientforløb, samarbejde, innovation og løbende optimeringer – også på tværs af afdelinger.

Lad mig komme med et par eksempler, der kan understrege min pointe.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ønsker at styrke behandlings- og udredningsmulighederne for kræftpatienter. Det skal bl.a. ske via en bevilling på 175 millioner kroner til hurtigere og bedre håndtering af kræftpatienter og til flere scanninger og ultralydsundersøgelser på landets hospitaler. De nye tiltag vil uden tvivl gavne kræftpatienterne, men for at få mest muligt ud af pengene vil det give mening at tænke på tværs. Den daglige medicinske behandling af visse typer kræftpatienter koster tusindvis af kroner, og med det nuværende udstyr må man ofte vente tre måneder, før man kan vurdere, om behandlingen virker. Med nye typer scannere (som godt nok er dyrere i indkøb) vil man allerede efter blot én til to måneder kunne se om behandlingen virker og dermed afbryde og eventuelt skifte. Det kan spare sundhedsvæsnet milliarder og forbedre helbredselsesraten og samtidig reducere medicinske bivirkninger markant til gavn for patienten. Totalomkostningerne, som I sidste ende er den pris skatteyderne betaler, er desuden lavere i de fleste tilfælde.  

På det kommende Nya Karolinska Universitetshospital i Stockholm besluttede man at indkøbe nyt udstyr ved at lave et funktionsudbud. Her har Philips underskrevet en samarbejdsaftale med Stockholms Läns Landsting om sammen at skabe fornyelse i sundhedsplejen. Samarbejdet omfatter forskning og udvikling, et innovationsprogram og uddannelse samt indkøb, installation, vedligeholdelse, opgradering og udskiftning af det meste af det billeddiagnostiske udstyr til det nye hospital i et langsigtet samarbejde.

Aftalen omfatter desuden indkøb, systemintegration og løbende opdateringer for at sikre, at det nye hospital får de billeddiagnostiske funktioner, som de forskellige afdelinger behøver for at kunne tilbyde den optimale behandling. Desuden skal Philips etablere et forsknings- og udviklingscenter på det nye Karolinska Universitetshospital, der skal bringe forskere fra den medicinteknologiske industri, hospitalsverdenen og den akademiske verden sammen for at skabe en bedre sammenhæng mellem sundhedsplejen og den medicinske forskning. Det skal forventeligt bidrage til, at nye forskningsresultater hurtigere transformeres til nye behandlingsmetoder.

Dermed har man i Stockholm erkendt, at fremtidens sundhedsinnovation, der skal give bedre og billigere patientpleje, kun kan løses i fællesskab mellem kunde og leverandør. Innovationen skal flyttes helt ud i frontlinjen i et innovativt samspil med fælles fokus.

Sygehusene foretager i de kommende år milliardinvesteringer i nyt udstyr -  investeringer, der kan kaste meget mere af sig for det danske sundhedsvæsen, hvis der satses målrettet og helhjertet på samspillet mellem det offentlige, private aktører og forskningen. Ellers risikerer vi - med den udvikling vi ser i disse år – at fremtidens danske sygehuse, vi bygger i disse år, udstyres med gårsdagens teknologi og til gårsdagens kapacitet frem for at matche fremtidens udfordringer.

Profil
Jens Ole Pedersen authorimage Jens Ole blogger om teknologiudvikling som svaret på de store udfordringer, sundhedssystemet i Danmark står over for, og om de nye muligheder teknologiudviklingen medfører – både for medicobranchen og for sundhedsvæsnet generelt.

Med en mangeårig karriere i Philips Healthcare, først som Business Development Manager og nu som administrerende direktør, er Jens Ole velbevandret i krydsfeltet mellem private og offentlige aktører, som han mener vil samarbejde på nye måder i fremtiden. Både om diagnosticering, forskning og uddannelse.

Jens Ole er uddannet dyrlæge, men skiftede for flere år siden til medicobranchen. Her har han besiddet flere lederstillinger hos blandt andre Lundbeck, og er nu tiltrådt som direktør for Philips Healthcare.
Tidligere bloggere på borsen.dk