InvesteringsSmåt er godt – på en stor skala

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
17. mar 2015

Det er desværre ikke nogen nyhed, at det primært er de større danske børsnoterede selskaber som sikrer fremgangen og den aktieværdi som har gjort de danske aktionærer særdeles velbeslåede i efterkrisetiden. Der er strukturelle faktorer på spil, men der er også andre forhold som gør sig gældende. En række selskaber har reelt ingen berettigelse som børsnoteret. Er du som investor og de som selskab tilstrækkelig opmærksom på det?

Var der en finanskrise?

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Målt alene igennem udviklingen i de største danske aktier er det svært at se, at der i 2008 var en meget tyngende finansiel krise. De større selskabers aktiekurser er tordnet i vejret og på indeksniveau er vi tættere på en 5 end en 4 dobling i forhold til de lavest kursniveauer, som for de danske selskabers vedkommende blev nået den 9. marts 2009.

Indeksudvikling snyder

Det lyder besnærende og er det også. Virksomhedsværdier der er blevet mangedoblet og en 5-10 x merværdi er ikke helt uden for normen. I hvert fald for de største danske selskabers vedkommende. Anderledes ser det ud, hvis man betragter de mindre selskaber. I en række tilfælde er der tale om at investorerne har fået rigtig godt afkast, men det generelle indtryk er at der er langt fra OMX C-20 selskabernes aktiegalop til den mere adstadige fremgang, som de mindre selskaber har leveret

Højere risiko = højere afkast?

I teorien burde den lavere likviditet og den mindre analysedækning give mulighed for flere overraskelser og på lang sigt et bedre afkast; Hvis pengene altså passer og den højere risiko giver sig udslag i højere afkast. Det er dog ikke sket i det generelle tilfælde i Danmark.

Aktier stiger men risikovillighed reelt meget lav

Overskriften lyder måske som en modsætning, men er det ikke. Mens danskerne har investeret rekordmange penge i aktier, dækker det billede ikke over en stor risikovillighed, når det kommer til at tilføre små- og mellemstore danske virksomheder mere og ny aktiekapital.

Tøvende selskaber

Siden finanskrisen har der næsten udelukkende været tilført ny risikovillig kapital til kapitalfondsexits. NNIT var i den henseende undtagelsen, der bekræfter reglen. En række selskaber har overvejet at lade sig børsnotere, men indtil videre er det blevet ved overvejelsen. På den ene side er der nogle selskaber som finder børsnoteringen attraktiv, men de bliver måske bremset af usikkerheden om risikovilligheden er tilstrækkelig stor, når man kommer ud over de største danske selskaber.

Investorer har selv ansvaret

Det er ”let” at skubbe ansvaret over på selskaberne, men i praksis har investorerne selv ansvaret. Investorerne kan stemme med fødderne. På generalforsamlingen skal investorerne vælge en bestyrelse. Denne bestyrelse skal udpege den ledelse, som skal varetage ejernes interesser. Det er således investorerne selv som kan gøre forskellen. For den enkelte aktionær kan vejen fra aktiekøb til indflydelse synes lang og uoverskuelig. Hvis den er netop det; lang og uoverskuelig, så kan det meget vel være at man skal afstå fra at investere.

Lav likviditet er symptom, men ikke det største problem

Udfordringerne er ikke nye, men har været i fokus mange gange. Hver gang tager problemstillingen udgangspunkt i at det er den daglige omsætning i aktien, som er udfordringen og problemet. Forstået på den måde, at en lille interesse giver lille omsætning, som kan have en negativ konsekvens:

Lav omsætning gør det dyrere at komme ind og ud af aktien. I den henseende er det mindre overraskende, at det netop er her en række af investorernes bekymringer er centreret. Den lave(re) likviditet er en udfordring, men reelt mere et symptom end den reelle årsag til problemerne.

Hvis virksomhederne var bedre i stand til at levere resultater; guide og forventningsstyre investorerne, og (sand)synliggøre, at der bliver tænkt i ejerbaner og skabt værdier, ville den lave likviditet hverken være i fokus og ej heller et problem. Likviditeten er en udfordring, men ikke selve problemet. At forsøge med forskellige likviditetsskabende foranstaltninger, løser således ikke udfordringerne, men behandler symptomerne. Lidt som at forestille sig at man kan få et æg inden man anskaffer sig en høne.

Mindre selskaber hænger fortsat fast i fortiden

Aktierne bliver ved med at dele vandene. På trods af at de danske selskaber har forgyldt investorerne er det reelt et mindretal af selskaber, som har givet investorerne de store investoroplevelser (afkast). På den ene side kan det skyldes at krisen stadig kradser i en række selskaber. På den anden kan det være et bevis på at der er store dele af Danmark som ikke er kommet ud af krisen endnu. En tredje mulighed er en kombination af ovestående tilsat det ekstra krydderi at en del mindre selskaber endnu mangler at visualisere over for deres ejere, at de i dagligdagen tænker og agerer som ejere.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk