Nu er det borgere og virksomheder, der skal servicere SKAT

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
19. feb 2015

Danskernes mulighed for at få et såkaldt ”bindende svar” i skattesager blev indført i 1983. Formålet var at styrke retssikkerheden indenfor den teknisk komplicerede skattelovgivning. Men det var dengang. I dag lyder der helt andre toner fra Christiansborg.

SKAT skal nemlig ikke længere være bundet af sine egne bindende svar, når det vedrører visse sager om værdiansættelse af aktiver. Det fremgår af et nyt lovforslag, som regeringen står bag sammen med DF, SF og Enhedslisten. Retssikkerhedsmæssigt er det et tilbageskridt af principiel betydning.

Hensynet til SKAT er tungere end hensynet til danskernes retssikkerhed
Forslaget om, at SKAT – under visse betingelser – skal kunne se bort fra sine egne bindende svar, er en del af regeringens såkaldte ”skattelypakke”. Formålet er at undgå sager, hvor SKAT er bundet af et skøn, som senere viser sig at afvige væsentligt eller markant fra den reelle markedspris. Skatteministeriet nævner selv et konkret eksempel, hvor et aktiv var værdiansat til et 3-cifret millionbeløb og 6 måneder senere blev solgt til det 10-dobbelte.

Fra myndighedernes side giver det utvivlsomt god mening, at man ikke er bundet af et skøn, der afviger markant fra en senere konstateret værdi. Men der er også et hensyn til virksomhederne at tage. De har – i modsætning til SKAT – behov for at få en værdimæssig afklaring inden en transaktion gennemføres. Ikke bagefter.

SKATs nuværende beføjelser er tilstrækkelige
Allerede i dag har SKAT mulighed for at tilbagekalde et bindende svar, hvis der er afgivet urigtige oplysninger til myndighederne, eller hvis afgørende forudsætninger for det bindende svar er bristet. Ja faktisk kan SKAT helt afvise at give et bindende svar, hvis aktivets værdi ikke kan fastsættes med den fornødne sikkerhed.

Skærer man ind til benet, er lovforslaget derfor overflødigt i forhold til SKAT, mens det efterlader skatteyderne i en retssikkerhedsmæssig blindgyde: Nemlig med et bindende svar fra SKAT, som alligevel ikke binder SKAT. Retssikkerhedsmæssigt er det en dårlig cocktail, hvor SKAT får i pose og sæk, mens virksomhederne får dårligere retssikkerhed. 

Advarsel mod salamimetoden
At et flertal af politikerne på Christiansborg er parate til at gøre indhug i et af skatterettens vigtigste retssikkerhedsmæssige instrumenter – muligheden for at få bindende svar – sender et signal om, at hensynet til SKATs ressourcer og arbejdsgange vægter højere, end hensynet til borgere og virksomheders retssikkerhed. Det varsler ilde og kan få principiel betydning.

For har politikerne først én gang slækket på grundlæggende retssikkerhedsprincipper, er vejen banet for at gøre det igen. Dét er set før. Tænk bare på SKATs hjemmel til at gå ind i private haver uden retskendelse, som blev forsvaret med, at Arbejdstilsynet havde en lignende adgang og hjemlen kun skulle bruges et fåtal af gange. Den er nu brugt 747 gange siden indførelsen i 2012. Et andet eksempel på glidebaneeffekten er loven om selskabers åbne skattebøger. Den blev vedtaget med lovning om, at selskabernes skatteoplysninger kun ville tilgængelige i ét år af gangen. Nu er de tilgængelige i to. Og hvem ved: Måske tre til næste år. 

Noget tyder altså på, at dét retssikkerhedsmæssige indhug regeringen er på vej med, meget vel kan vise sig, kun at blive det første blandt flere af sin karakter. Det viser historien. Risikoen er, at man fra politisk side gradvist og efter salamimetoden vil beskære de områder, hvor SKAT er bundet af sine bindende svar, indtil SKAT ikke længere er bundet af nogle svar overhovedet.

Fra SKATs bindende svar til SKATs ubrugelige svar
Lad os håbe, at udviklingen ikke går den vej, og at kloge politikere på Christiansborg hiver i håndbremsen, finder deres politiske kompas frem og spørger sig selv, hvem det gavner, at den retssikkerhedsmæssige værdi af SKATs bindende svar elimineres til SKATs ubrugelige svar?

At SKAT i 2005 blev etableret som en ”servicevirksomhed”, synes i hvert fald at være gået i den politiske glemmebog. Nu er det borgere og virksomheder, der skal servicere SKAT.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk