Olie: Prisfald ikke et nyt fænomen, men hvad følger efter?

Olieprisens fald fra tinderne for blot 6 måneder siden nærmer sig 60 %. Nogen undrer sig over at OPEC og andre producenter ikke for længst har reduceret i deres udbud som et forsøg på at bremse olieprisnedturen. De to primære årsager hertil er at et reduceret udbud er ”svært” at enes om og ikke mindst at ”intervention” på de finansielle markeder ikke virker på kort sigt med mindre forudsætningerne for at de skal virke er til stede. Det er de ikke – på kort sigt og derfor er der ikke kommet en udbudsreduktion.

Prisfald i elevatorhastighed

De harske oliepristider ser ud til at fortsætte. Aktuelt er priserne på såvel WTI og Brent faldet med mere end 55 % eller 60 USD per tønde. Kun få havde sidste sommer en fornemmelse af at den amerikanske skifergas i den grad ville forandre verden. At faldet sker på meget kort tid er – når det sker – derimod mindre overraskende. Den finansielle verden har en tendens til at tage ”trappen op og elevatoren ned”. Forstået på den måde at stigninger trods alt vil foregå i et adstadigt tempo, hvorimod fald snarere kan have en tendens til at følge en elevators hastighed – ned.

5 større olieprisfald på 30 år

De seneste 30 år har der været 5 perioder med markante olieprisfald:

• I starten af 1980’erne faldt råvarepriserne og herunder også olien ganske markant. Det skyldes ikke mindst eftervirkninger og en modreaktion på de markante stigninger som kendetegnede den seneste del af 1970’erne, kulminerende med den 2. oliekrise og revolutionen i 1979 i Iran. Samtidig var den amerikanske centralbank, FED og formand Paul Volcker bange for at de stigende råvarepriser ville slå hårdt igennem i forbrugerpriserne og dermed inflationen. Derfor hævede han renterne markant og det havde en effekt på væksten og også på råvarepriserne.
• Det andet større fald kom i starten af 1990erne da de allierede havde overmandet Saddam Hussein efter han første gang forsøgt at løbe Kuwait over ende. Også denne gang var forløberen for et prisfald = en større prisstigning.
• Det 3. større prisfald kom i forbindelse med krisen i Sydøstasien, kollapset i Long Term Capital Management (LTCM), Ruslands misligholdelse af betalinger på sin udlandsgæld og en oliepris som var under 10 USD per tønde i 1997-1998.
• Det 4. store prisfald skete i 2008 i forbindelse med finanskrisen og efterspørgselskollapset.
• Nu står vi i 2014/2015 ved den 5. større oliepriskorrektion.

Fælles for såvel op- som nedture er at de er:

• Voldsomme
• Kommer ubelejligt og uventet
• Der sker en betydelig over- og undershooting. Bevægelser får medvind
• Bevægelsen er ikke sjædent en modsatrettet bevægelse på en forudgående bevægelse
• Der er altid en ”gyldig” grund til udviklingen, som retfærdiggøres efterfølgende.

Hvad kommer efter fald?

Efter store fald og ditto stigninger kommer der en modsatrettet bevægelse. Det viser, at markedsøkonomien og –mekanismerne virker. Det springende punkt er hvornår og hvor markant? Her er et par bud:

Kort sigt: Reduktion i udbud hjælper mindre

Mange har ”efterlyst” en udbudsreaktion fra OPEC og andre producerende lande. Udfordringen i den ligning er dog for mange til, at det har nogen større effekt på kort sigt. Der er snarere tale om en ulighed end en ligning:

• Man kan ikke bare lukke for en oliebrønd og senere åbne for den igen uden omkostninger.
• Der kæmpes i høj grad om markedsandele. Hvis den ene producent eller producentland skruer ned, er andre klar til at skrue op, tage markedsandele og udfylde rollen som marginalproducent.
• OPEC landene snyder altid på produktionsvægtskålen.
• En række større producenter er ”monoøkonomier” (afhængige af én indtægttype). De kan reelt ikke tillade sig at skrue ned for produktionen, men må tage de pristæsk som kommer.
• Intervention (kunstig eller udefra kommende påvirkning af udbud/efterspørgsels relationen) har ingen eller kun en lille effekt, når de kræfter man skal bekæmpe er tilstrækkelig stærke. Det er som at ”pisse i modvind”.

Lang sigt: Faldende investeringer og markedsøkonomi

Ting tager tid og det gælder også for olieprisernes rasen. Faldende priser som følge af en produktion som ikke finder en ”naturlig” køber, skal tilpasses. Det sker ikke overnight eller på helt kort sigt. Tilpasningen skal derimod ske igennem:

• Faldende investeringer som langsigtet reducerer udbuddet
• Stigende efterspørgsel som følge af de lavere priser

På kort sigt nytter en intervention ikke eller de har en mindre effekt i forhold til det man gerne vil opnå. At intervenere svarer til effekten af at tisse i modvind. Det er givetvis en af de væsentligste årsager til at OPEC har afslået at gøre noget her og nu.

Gamle oliefelter er billige

De fleste producenter henter olie op fra ældre oliefelter med en marginal produktionspris, som trods alt er ”lav”. For så vidt angår skifergas eller oliebrønde på store havdybder eller i arktiske egne, kan regnestykket se anderledes ud. Det er især her de fremtidige investeringer kommer til at være mindre, og som skal bringe balancen tilbage.

Produktionsfald og intervention en god cocktail

Når investeringerne falder eller forventninger om samme slår igennem i først faldende og senere negativ produktionsvækst, vil intervention i form af et generelt faldende udbud slå igennem. Lavere eller negativ produktionsvækst formindsker udbuddet og hvis de større olieproducerende lande til den tid hjælper prisudviklingen på vej og giver udbudsreduktionen yderligere medvind og ”vinger”, vil det have en større effekt. Det sker på et tidspunkt, men ikke på kort sigt.

Lad falde hvad ikke kan stå

Sagt med andre ord. Kortsigtet må man lade markederne rase. Priserne kan falde yderligere, men forbliver næppe lave særlig længe. Alternative energikilder er endnu ikke tilstrækkelig økonomisk effektive til uden tilskud at kunne konkurrere med de fossile. Det relative forhold mellem sort og grøn energi forbliver på kort sigt dermed i den sorte energis favør. Også selv om priserne er lave og falder.

Når olieprisen bunden i 1. kvartal?

Jeg vover pelsen og kommer her med et par konkrete forudsigelser for olien:

• Oliepriserne når 2015 laveste i 1. kvartal
• Året slutter med en markant ”rebound”
• Amerikansk skifergasproduktion slutter året med negativ produktionsvækst
• Olieproduktion på store havdybder oplever en negativ vækstudvikling
• OPEC beslutter i juni at reducere udbuddet efter at andre faktorer (se ovenfor) signalerer at det giver prismæssig ”mening”.