En mand ved navn Sam og en rapport om tortur

authorimage
BLOGS
Af: Yasmin Abdel-Hak
10. dec 2014

To bemærkelsesværdige ting skete i denne og sidste uge. En mand ved (nuværende) navn Sam blev i sidste uge dømt for terrorisme; for at have opildnet til drab på danske statsborgere, og for at have propaganderet for terror. Han blev idømt fire års fængsel, og fik ikke frataget sit danske statsborgerskab. Især sidste del af dommen fik en del politikere til at udtale sig kritisk om dommen. Da Sam imidlertid endnu ikke have besluttet sig for, hvorvidt han ville anke afgørelsen, besluttede hans advokat i denne uge at politianmelde de pågældende politikere for at udtale sig om en sag, der endnu ikke var endeligt afgjort. Terroristen (som så muligvis alligevel ikke er terrorist, hvis afgørelsen bliver omgjort ved en ankesag) politianmeldte politikerne, der udtalte sig kritisk om hans dom. Interessant scenarie.

Retsplejemæssigt set har manden ret. Loven giver ham adgang til at anke afgørelsen, uden at der på forhånd skal hænge en ”folkets dom” over sagen. Generelt er der en særdeles irriterende tendens med politikere og deres udtalelser, af flere årsager: de har sjældent indblik i det juridiske grundlag for at udtale sig om sagens materie. Og hvad er så udtalelsen baseret på? Deres egen moraliseren over et givent emne? Og hvad kan man så bruge det til? Og så er der noget irriterende selvmodsigende i deres udtalelser, når man husker på, at de kritiserer en dom, som jo er baseret på en lovgivning, som de selv har været med til at udforme og få vedtaget.

En anden spændende ting i denne uge var det amerikanske senats rapport om CIA´s brug af tortur under Irak krigen. Et særdeles interessant dokument, der med beundringsværdig ærlighed fremlægger den omfattende brug af tortur af irakiske fanger. En erkendelse af, at torturen i visse tilfælde resulterede i dødsfald. En retsstats erkendelse af fejl. Et ligeledes interessant scenarie.

Begge disse sager, både politianmeldelsen af de danske – åbenmundede – politikere og CIA´s brug af tortur, rører ved noget helt grundlæggende i vores opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert. En terrordømt, der politianmelder politikere – medborgere – for at ytre deres kritik af en dom. En stat, der indrømmer brug af omfattende tortur. CIA har kritiseret rapporten, og fastholdt, at den anvendte tortur tjente USA's interesser. At de gode græd og de onde lo er ikke længere tilfældet.

Begge sager er på hver deres måde fine afspejlinger af to retssamfund med de dertilhørende indbyggede styrker og svagheder. Når vi bliver provokeret af, at en terrordømt borger politianmelder folkevalgte politikere, råber kritiske røster op om, at det er et svagt samfund, der tillader sådanne forhold. Men er det i virkeligheden ikke snarere udtryk for præcis det modsatte? Er det ikke netop et yderst stærkt retssamfund, der er i stand til at håndtere den slags tendenser? Uden at kende dommens juridiske præmisser, vidner sagen først og fremmest om, at dette retssamfund er større end summen af den lille boghandler fra Brønshøjs samlede ugerninger.

På samme vis vidner Senatets stærke kritik af CIA om et umiddelbart stærkt retssamfund, der vedkender sig ulovlig brug af tortur. Det er netop i erkendelsen, at styrken ligger. At det så er et svagt samfund, hvis rapporten ikke giver anledning til et retsligt efterspil, er så en helt anden diskussion. Men at vedstå sig fejlen er i første omgang et sundhedstegn.

Endelig berører begge sager spørgsmålet om at skabe martyrer, eller rettere kunsten at undgå dette.

At fratage den dømte hans danske statsborgerskab, ville være et signal, der for mange synes at være en passende straf. Det ville formentlig også passe den dømte selv ganske fint. Det ville i særdeleshed tjene hans interesse og sags tjeneste. Et passende martyrium. Det har man undgået ved denne afgørelse.

CIA fik ved deres brug af ufattelig tortur netop skabt et sådant martyrium. Det er næppe nogen overraskelse for nogen, at skaberen og lederen af IS, al-Bagdadi, har været underlagt CIA´s forhørsmetoder gennem fire år.  Man skabte et uhyre med konsekvenser, som verdenssamfundet betaler for i dag.

Profil
Yasmin Abdel-Hak authorimage Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og mellemøstlige forhold. Hun har i mange år arbejdet med menneskerettighedskrænkelser i Mellemøsten. Yasmin er endvidere stud.mag. i mellemøststudier. Her på bloggen skriver hun om politik, økonomi og menneskerettigheder i Mellemøsten. Om Danmarks rolle i forhold til regionen. Om mediernes rolle og den politiske diskurs i forhold til området.
Tidligere bloggere på borsen.dk