SKATs sladrehanke er ikke et hak bedre end sladrehanken i Nets-skandalen

Forvaltningslovens § 27 bestemmer, at den, som virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt. Personfølsomme oplysninger må ikke videregives, medmindre nogle helt klare betingelser er opfyldt. Overtrædes tavshedspligten, kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel.

Netop brud på tavshedspligten har været et af omdrejningspunkterne i Skattesagskommissionens arbejde. Da Stephen Kinnocks revisor Frode Holm således lancerede et rygte om, at Stephen Kinnock var homoseksuel, gik der ikke lang tid før SKAT Københavns øverste direktør Erling Andersen fortalte det til sin departementschef Peter Loft. Det klare juridiske udgangspunkt er ellers, at personfølsomme oplysninger kun kan videregives til en anden myndighed, såfremt det er en nødvendig forudsætning for at træffe en korrekt afgørelse.

Mente Erling Andersen virkelig, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at Peter Loft – som netop ikke skulle træffe afgørelsen - blev orienteret om ”homorygtet”? Eller operererede han ligeså meget på kanten af loven, som den Nets-medarbejder, der lækkede personfølsomme oplysninger om kendte danskere til Se & Hør?

Rent juridisk er tilfældet det sidste – nemlig at Erling Andersen ikke er et hak bedre end sladrehanken i Nets – men tværtimod forbrød sig mod sin lovbestemte tavshedspligt og viderebragte dybt personfølsomme oplysninger, som Erling Andersen var blevet betroet i sin stilling som direktør for SKAT København.

Helt paradoksalt bliver det, hvis man drager sagen mod fotomodellen Camilla Vest med ind i billedet. Hun var tæt på et justitsmord og flere års fængsel, fordi SKAT København – alias Erling Andersen – ikke ville udlevere Kinnock-afgørelsen til sine kollegaer i SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet. Direktøren hemmeligholdt altså over for sine kollegaer en saglig relevant afgørelse, som senere viste sig at være afgørende for udfaldet af sagen mod Camilla Vest, mens et irrelevant homorygte blev delt.

At Skattesagskommissionen ikke mener, at det skal have disciplinære konsekvenser, må i den kontekst undre. For hvis der er noget vi borgere skal kunne have tillid til, så er det da, at myndigheder – herunder SKAT – formår at holde sig inden for loven, og drages til ansvar, hvis de bevæger sig på den anden side. Det er i hvert fald sådan SKAT agerer, når det kommer til alle os andre.