Hvor er kundernes lystbåde?

Sidste uges nye rapport fra Finanstilsynet om investeringsforeninger, der ikke leverer aktiv forvaltning som lovet, er vel modtaget i Miranova. Hvorfor betale dyrt for en ydelse, der baseret på lave omkostninger?

Det giver ikke mening at betale høj pris for en vare, der udgiver sig for at være aktiv og ikke er det. Foreningerne kan så handle mere eller sænke omkostningerne for enten at være aktive eller passive. Handles der mere, stiger omkostningerne, og det koster afkast. Det er en dårlig løsning for investorerne, men profitten bibeholdes – for foreningerne, bankerne og pensionsselskaberne.

Det rejser det essentielle spørgsmål: Hvorfor investeres langt størstedelen af danskernes penge overhovedet i foreninger med høje omkostninger? Svaret er lige til. Og det er ikke fordi, det er i danskernes interesse. Det er veldokumenteret, at dyr investering mindsker sandsynligheden for ekstra afkast, og at det bedre kan betale sig at bruge omkostningseffektive løsninger.

Så svaret er, at banker og pensionsselskaber har et kæmpe incitament til investere kundernes penge i investeringsforeninger med høje omkostninger. Det tjener de ganske enkelt flest penge på. Så hvorfor skifte kundernes investeringer ud med en billige løsninger og gå fra høj til lav indtjening?

Indtjeningen er for os at se den altoverskyggende begrundelse, for at aktiv investering er så udbredt i Danmark. De der arbejder med aktiv investering, kan konstatere, at det behageligt indendørs arbejde, der kræves ingen tunge løft, man arbejder med glade og venlige mennesker, og det giver fin løn og høj status. Vi kan godt se, at branchen trives med milliarder i indtjening, men hvad med kundernes bedste? Er det helt uvæsentligt? Vi synes, at titlen på Fred Schweds bog er lige i øjet – Where are the costumers’ yachts?


 

Se flere blogs



Profil