Dollar stigning kun lige begyndt

Teis Knuthsen
BLOGS Af

I 1971 afskaffede den amerikanske præsident Nixon dollarens direkte guldindløselighed. Dermed blev dollaren formelt set en flydende valuta som vi kender den i dag, og det amerikanske pengesystem blev papirbaseret. Det såkaldte Bretton Woods system, der havde styret internationale monetære relationer siden Anden Verdenskrig, brød endeligt sammen. 

 

Siden 1971 har vi haft tre lange perioder med en faldende dollar og to med en stigende. Vi er nu med stor sandsynlighed i gang med den tredje optur. Den første optur fandt sted mellem 1980 – 1985, og resulterede i en stigning i dollar-indekset på 78%. Den anden fandt sted mellem 1995 – 2001 og gav en stigning på 46%. Den nuværende dollar fremgang begyndte formelt set i 2011, og siden da er DXY-indekset steget med 15%. Inden vi er færdige med denne bevægelse vil jeg konservativt anslå at dollaren er steget med mindst 20% yderligere overfor en kurv af andre valutaer. 

 

Euroen blev født i 1999 til en kurs overfor dollar på lige under 1,20 (spot i dag 1,26). Siden da faldt den til 0,82 i 2000, for derefter at stige til 1,60 i 2008. Fra bund til top ligger der en stigning på 93%, og fra top til i dag et fald på 21%. Jeg forventer, at vi indenfor en kort årrække vil se prisen for en euro målt i dollar falde til under 1 igen. En dollar vil dermed koste mindst 7,46 i danske kroner. 

 

 

Som investor er der god grund til at tænke over de store cyklusser i valutamarkederne. Tror man dollaren fortsætter med at styrkes kan man med fordel sørge for at have en eksponering den vej, eventuelt gennem en overvægt af amerikanske aktier. Man kan også forsøge at undervægte de valutaer, der forventes at falde mest. Euroen står og blinker ganske tydeligt i den sammenhæng, og det samme gør australske, canadiske og new zealandske dollar. Japanske yen er faldet meget, og selv om alle synes at forvente at dette fortsætter, så er yennen allerede nu ganske billig. Jeg forventer derfor at yen vil styrkes overfor euro. 

 

De bløde æbler falder først

Da dollaren steg gennem 80’erne gav det store problemer i Latinamerika. I 90’erne gik det ud over Asien. Også denne gang vil det kunne give problemer for lande, der direkte eller indirekte binder penge- og valutapolitik til USA. Et eksempel er Kina, hvor det vil være nødvendigt at med en tydeligere frakobling i de kommende år. 

Når den amerikanske centralbank begynder at hæve renterne, strammes den globale likviditetscyklus og der bliver færre penge til rådighed for spekulative investeringer (formelt set bliver pengene dyrere snarere end at der bliver færre af dem). Når dette falder sammen med en stigning i dollarens værdi, bliver det ligeledes dyrere for udenlandske låntagere at betale deres dollar-lån tilbage. Det korte af det lange er, at dollar-baserede finansielle investeringer trækkes tilbage. Dette vil især ramme gearede investeringer i f.eks. højrenteobligationer og i Emerging Markets. 

 

Jeg foregriber begivenhedernes gang for i virkelighedens verdens begynder Federal Reserve først næste år at hæve renterne, og vil ganske længe med stor sandsynlighed føre en pengepolitik, der synes meget lempelig. Alligevel bør man allerede nu forberede sig på hvad der synes at være en naturlig langsigtet bevægelse. 

 

Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her