Stormflod er bedre end skybrud – sådan bør det ikke være

’Skybrudshus’. Det var ikke et ord vi kendte før 2011. Begreber som 100-års hændelse og 200-års hændelse brugte vi heller ikke. Men i denne uge dukkede ’skybrudshus’ op i medierne for anden gang. Og det er ikke godt.

Det handler om huse, der flere gange har fået skader som følge af skybrud – eller huse, der ligger i områder, som vi i dag, med ny viden og ny erfaring, kan se har forøget risiko for at blive ramt. De huse vil nu kunne miste forsikringen. ’En forsikring garderer kunden mod ukendte risici. Det er skybrudsskader ikke, når de samme huse har problemer hver gang’, som Forsikring & Pension udtalte i ugens løb.

Det vil være en katastrofe for de i forvejen uheldige husejere. Uden forsikring er det umuligt at få realkreditlån – og uden forsikring og lånemulighed er der selvsagt ingen købere til huset. Et fint, velholdt og – indtil skybruddene ramte os – velplaceret hus kan dermed være værdiløst.

Det kan vi ikke bebrejde forsikringsselskaberne. Dybest set driver de en forretning og naturligvis kan de ikke bare betale, når naturen igen og igen skaber problemer på udsatte steder. Men det er klart uholdbart, hvis den enkelte husejer sidder tilbage med problemet. Skybrud er en ny forudsætning, som ingen har kunnet tage højde for – hverken de kommuner, der har godkendt udstykninger, som nu pludselig er udnævnt til risikoområder, eller de virksomheder, der har udført udstykningerne.

’Skybrudshuse’ er ifølge forsikringsselskaberne i nogen grad de samme huse, som rammes af stormflod. Men hvis du har valget mellem skybrud og stormflod, så vælg endelig stormflod. Her har vi jo allerede lavet en stormflodsordning, som vi alle betaler til over forsikringen, så de enkelte husejere, som uden egen skyld bliver ramt, får hjælp og erstatning. Det ville være helt logisk, hvis den samme ordning var gældende for de huse, der bliver ramt af skybrud.

Det har regeringen indtil videre afvist. Det berettes, at embedsmændene har vendt tommelfingeren ned, fordi problemet ikke er dokumenteret og at stormflodsordningen ikke er lavet til forsikringer, men til katastrofer.

Det må være et udsagn fra før det seneste skybrud. Må vi spørge, hvor mange skybrud og hvor mange oversvømmede huse de pågældende embedsmænd vil se, før de har tilstrækkelig dokumentation for, at skybrudshuse er en realitet.

Er der en ansvarlig og vågen politiker, der vil erkende, at husejere, som uforskyldt bliver ramt af en katastrofe, har krav på hjælp fra fællesskabet – uanset om vandet kaldes stormflod eller skybrud?