Brasilien: Sambaafkast i økonomi i tilbagegang har speciel forklaring
Brasilianske aktier var ikke blot det bedste aktiebekendtskab i august måned, men har år til dato fortrængt ellers meget formstærke aktiedanmark fra den øverste afkastmæssige aktiepodieplads med næsten 19 % i afkast. Det lyder måske for nogen lidt underligt i en tid, hvor der netop er kommet negative væksttal for kvartalet og Brasilien befinder sig i en teknisk recession. Der er dog en ”naturlig” forklaring på om ikke alt, så dog det meste. Således også i denne henseende.
Brasilianske aktier i storm form i august
Nok forpassede Brasilien hjemmebanemuligheden for at hjemtage VM fodboldtrofæet. Det har dog ikke forhindret dem i at vinde august måneds aktiepokal med en stigning på lige under 10 % for det toneangivende Bovespa indeks. Også for helåret er Brasilien nu kravlet forbi selv det danske OMX C-20 og har for de første 8 måneder af 2014 belønnet sambainvestorerne med i underkanten af 19 % i afkast.
Kursfremgang og økonomisk sammentrækning?
Det er ikke mere end et par dage siden BNP tallene for andet kvartal blev offentliggjort. Et fald på 0,6 %, betyder sammen med en tidligere nedrevidering af tallene for 1. kvartal, at Brasilien er i teknisk recession med 2 på hinanden følgende kvartaler med økonomisk tilbagegang. På den baggrund er det måske lidt overraskende, at investorerne har kunne lægge næsten 20 % oveni aktieværdierne siden årsskiftet. Der er dog en god forklaring herpå.
Det handler om politik
De seneste år har den brasilianske økonomi alt andet end sprudlet under præsident Dilma Rousseff. Inflationen og renten er høj, samtidig med at væksten har været lav. Den høje inflation har hæmmet indtjeningsmulighederne for en række selskaber, hvis salgspriser bliver holdt kunstigt nede af politiske og noget nær planøkonomiske dekreter. Virksomhedernes inputpriser stiger uden muligheder for at sende disse stigninger videre til kunderne. Det udhuler indtjeningen.
Lavvækst er uvant
Den svage økonomiske udvikling, som for ”brasserne” er noget uvant, har skabt en betydelig utilfredshed i landet. Forud for det kommende præsidentvalg i efteråret, har der i meningsmålingerne været stigende tilslutning til andre præsidentkanditater end den siddende Dilma Rousseff. Det er netop kombinationen af utilfredshed med den nuværende ledelse, håb om udskiftning, forandring og reformer som sammen med meget lave investorforventninger i starten af året, har givet de gode afkast. Udenlandske investorer har i stort omfang spekuleret i en dårlig økonomisk udvikling, som også er indtrådt. Udsigten til at der kan komme et præsidentskifte, har dog gjort investorerne nervøse for at Brasilien i forbindelse med valget kan ændre kurs, og det er ikke mindst det, som har fået investorerne til at forvente bedre tider.
Kursfald hvis reformer og systemskifte udebliver
Investorerne sætter nu deres lid til at der kommer et systemskifte. Kommer det ikke, må investorerne på kort sigt vende tilbage til realiteterne, som peger på en økonomi ikke kun i slæbe-, men snarere i bakgear. Mens der er masser af sambarytmer i aktiekurserne, kan man ikke sige det samme om økonomien.

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak