Something is rotten in the state of Denmark – Heaven will direct it

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
01. sep 2014

Den afgående skatteminister Morten Østergaard havde retssikkerhed som sin mærkesag, og lagde godt fra havn. Efter kun få dage på posten lukkede han SKATs såkaldte stikkerlinje; en digital anmeldelsesblanket, der skulle gøre det let for borgerne at anmelde hinanden anonymt. Derudover har han nedsat et udvalg, der skal bistå med en modernisering af skattekontrolloven, og senest slog han bremsen i, da SKAT ville begrænse borgernes aktindsigt i egne skattesager.

På under 6 måneder tog den snart forhenværende skatteminister altså initiativ til flere retssikkerhedsmæssige forbedringer, end VK-regeringen gjorde i 10 år. Lad os håbe, at den kommende socialdemokratiske minister vil følge trop, for der er fortsat noget at tage fat på. Eller som Marcellus sagde til Horatio i Shakespears Hamlet: ”Something is rotten in the state of Denmark”.

Balancen er tippet
Balancen mellem hensynet til borgernes retssikkerhed på den ene side og hensynet til SKATs kontrol på den anden er svær. På skatteområdet hedder det hensynet til den kollektive retssikkerhed; altså, at de få ikke snyder de mange.

Men i perioden 2006-2014 har der ikke været søsat ét eneste politisk initiativ til forbedring af borgernes retssikkerhed. Der har kun været forringelser. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelser for selskaber og fonde, samt SKATs kontroladgang på privat ejendom, er eksempler herpå. Det samme er sidste års forringelse af klagestrukturen på skatteområdet, som ingen havde efterspurgt - bortset fra ”regnedrengene” i Finansministeriet.

Balancen er altså tippet og systemet har fået forrang. Dertil kommer at mange på Christiansborg har glemt deres politiske kompas, hvilket tidligere skatteminister Holger K. Nielsens udsagn til Euroman vidner om:

”Jeg synes ikke, jeg håndterede sagen med ejendomsvurderingerne særlig godt. Jeg kom til at forsvare systemet og tale for meget som systemet. Det gik for sent op for mig, at jeg burde have taget udgangspunkt i de borgere, der havde følt sig uretfærdigt behandlet. Det var i starten af min tid som skatteminister, og der var jeg stadig for afhængig af systemet”.

Lovkompleksitet er en trussel mod retssikkerheden
Én af udfordringerne er, at skatteområdet er kendetegnet ved en stor grad af kompleksitet: Lovgivningen består af ca. 50 love og mere end 1.400 bestemmelser. Dertil kommer op mod 1.000 praksisændringer og ca. 100 nye love og bekendtgørelser årligt. Siden regeringsskiftet i 2011 har hvert 3. lovforslag oven i købet har haft en høringsfrist på under 2 uger.

Det går så stærkt, at politikerne har svært ved at udøve politisk censur på den regeljungle, som kun SKAT selv kan finde rundt i. Er det, hvad de vil? Vil de være systemets håndlangere, eller vil de være dem, der laver systemet?

Ét af de vigtigste tiltag for at forbedre retssikkerheden på skatteområdet er derfor, at der skabes ro og stabilitet omkring lovgivning, lovgivningsproces og praksis. Fire ugers høringsfrister bør være et krav, ligesom Danmark bør lade sig inspirere af Sverige, hvor lovprocessen er baseret på ordentlige udredninger og involvering af eksterne. Det vil være nye toner i et ministerium, som sidst inviterede eksterne eksperter med i et lovarbejde i 2004.

Klagestrukturen skal forbedres
Skatterettens kompleksitet gør, at den udøvende magt – nemlig SKAT – sidder med al ekspertisen og hverken kan matches af den lovgivende eller dømmende magt. Det er ingen kritik, men en advarsel. At SKAT vinder 9 ud af 10 sager ved domstolene, er således ikke nødvendigvis udtryk for, at systemet fungerer. Det kan også være et sygdomstegn.

I hvert fald kan man undre sig over, at danskernes medholdsfrekvens i skattesager er så lav, når nordmændene vinder 40 pct. af skattesagerne i den norske Højesteret. Helt sundt ser det heller ikke ud, når professor Jan Pedersen, Aarhus Universitet, i en undersøgelse vurderer, at der i perioden 2011-2013 er afgjort 8 Højesteretsdomme, som med skatteretlige briller er ”overraskende”.

Faktum er, at Domstolsreformen i 2008 og den nye klagestruktur på skatteområdet i 2013 har forringet klagestrukturen på skatteområdet markant. Fx kan man ikke længere klage over en afgørelse fra Landsskatteretten til Landsretten, men skal forbi en af de 24 byretter, som gennemsnitligt behandler 4-9 skattesager hver pr. år. Det er for lidt set i forhold til skatterettens kompleksitet, og svarer i princippet til, at man lader en dygtig hoftekirurg foretage en hjerteoperation. Hvem vil melde sig som patient til det?

Ingen er tjent med, at der opstår (for mange) tvivlsomme domme. Kritikken af klagesystemet vil tage til, og tilliden til domstolene svigte. Derudover vil udsigten til en økonomisk tung og langstrakt sag, hvor statistikken indikerer, at man vil tabe til sidst, få mange til at droppe forsøget på at gøre sin ret gældende. Risikoen er, at den funktion som domstolene skal udføre i medfør af Grundlovens § 3, bliver en indholdsløs skal.

Derfor bør byretterne tilføres skattesagkyndige dommere, ligesom man bør genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Ingen, der vinder en sag over SKAT, bør risikere at stå tilbage med et økonomisk tab. Er det ikke fair? Det skulle man mene.

Borgerne skal have en skatteambassadør
Én årsag til nogle af de retssikkerhedsmæssige problemer, vi ser på skatteområdet, er, at man har fusioneret en række skatteinstanser, som tidligere holdt hinanden skak. I stedet har man fået én stor skatteadministration, som på plussiden er effektiv i sin administration, men som på minussiden har lukket sig om sig selv: Ingen ser SKAT over skuldrene.  

Dertil kommer, at SKAT ikke længere efterlever den legalitetskontrol, som Skatteministeriet indførte i 1998, og som stillede krav om, at SKAT skal have ”klar hjemmel til beskatning” og ikke må ”fortolke i skærpende retning, udover hvad lovtekst og lovmotiver berettiger til”.

Samme konklusion er professor Jan Pedersen, nået frem til i Ugeskrift for Retsvæsen:

”Under alle omstændigheder er det utvivlsomt, at Skatteministeriets sammenfatning af legalitetskontrollen [….] ikke er dækkende for de senere års praksis.”

Derudover operer SKAT med omvendt bevisbyrde. Det er sagerne mod fotomodellen Camilla Vest og violinisten Nikolaj Znaider eksempler på. Begge blev anklaget for at have overtrådt den såkaldte 180-dages regel – et skatteteknisk omdrejningspunkt i ”tilflyttersager” – men i sagen mod Camilla Vest kunne SKATikke løfte bevisbyrdenfor, at hun havde overtrådt 180-dages reglen,mens Nikolaj ZnaidermodbevisteSKATs påstand.

I de to sager var SKATs opgørelse altså enten mangelfuld eller decideret fejlagtig, hvilket kan undre, når SKAT som forvaltningsvirksomhed har pligt til at undersøge, hvordan de faktiske forhold er, ligesom de har bevisbyrden i tilflyttersager. SKATs sager skal bygge på uangribelig dokumentation ikke på gætværk. Alligevel står skatteydere ofte i den situation, at de skal modbevise, hvad SKAT ikke kan dokumentere.

Derfor har borgerne brug for en forlænget arm, hvad angår deres retssikkerhed. Et organ, som fører tilsyn med SKAT, behandler klager over SKAT og vurderer, om en sag er så principiel, at Skatteministeriet bør indbringe den for domstolene. Et organ med skatteretlig forståelse, der agerer udenom de nuværende systemer i erkendelse af, at de har bevist, at de ikke er nok: En ”Borgernes Skatteambassadør” – eller ”Skatteombudsmand”, om man vil.

Retssikkerhed er en vindersag
Over 4.200 likes og mere end 1.300 delinger har Jesper Kasi Nielsen fået af en opdatering på Facebook, hvori han redegør for sin sag mod SKAT. Retssikkerhed er noget, der har danskernes opmærksomhed.

Derfor bør politikerne overveje, om det i en sag – som den mod Jesper Kasi Nielsen – er nok, at SKAT siger undskyld, eller om SKATs fejl bør have konsekvenser? Jeg foretrækker det sidste. Nemlig, at man indenfor skatteområdet gør som i fodboldens verden og annullerer et mål scoret med hånden. Det er mest fair, og selvom Diego Maradonas berømte scoring mod England ved VM i fodbold 1982 står ved magt, må man samtidig konstatere, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, som han tilskrev hjælp fra ”Guds hånd”.

 

De højere magter kan ingen gardere sig imod, men at sætte sin lid til ”Guds hånd”, når danskerne har et mellemværende med SKAT, var nok ikke det, Horatio forestillede sig, da han besvarede Marcellus´s: ”Something is rotten in the state of Denmark” med: ”Heaven will direct it.”

Noget mere verdsligt må til. Fx at Danmarks ny skatteminister forfølger (nogle af) de forslag til forbedringer af retssikkerheden indenfor skatteområdet, som er opremset her

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk