3 overraskende teknologier der vil gøre dig til politisk iværksætter

authorimage
BLOGS
Af: Lasse Birk Olesen
03. aug 2014

[Oprindeligt fremført som tale til Radio 24/7 festival på Charlottenborg d. 2. august 2014.]

Hvordan kan det være, at hvert år bliver vores computere hurtigere, vores telefoner mere smarte, vores biler mere sikre, og vores medicin bedre og bedre - mens det politiske system tilsyneladende sidder fuldstændig fast?

Jeg vil fortælle, hvordan vi inden for de næste 5 år med ny teknologi kan blive politiske iværksættere, så vi kan lave vores egne nye lande og afprøve 1000 forskellige ideer til nye styreformer, så i stedet for blot at snakke og stemme om det, så kan vi komme til faktisk at se, hvad der er godt og hvad der virker.

Den sidste store nyskabelse indenfor politik skal vi efter min mening over 200 år tilbage for at finde, da det moderne demokrati blev skabt med grundlæggelsen af Amerikas Forenede Stater. Det var en stor begivenhed, men siden er der ikke rigtig sket andet, end at Europa og andre dele af verden har kopieret det amerikanske demokratiske eksperiment.

Vores politiske system er altså over 200 år gammelt. Tænk hvis du kørte en bil, der var 200 år gammel. Så ville du køre en hest.

Bliver vores biler bedre fordi, at ingeniører er en slags geniale overmennesker, mens politikere bare er dumme og dovne? Jeg kan ikke helt udelukke det sidste, men jeg ved, at ingeniører ikke er overmennesker, men ret almindelige.

Renæssancen har endnu ikke nået den politiske sfære

Forskellen er, at hvor politikere må diskutere, så går ingeniører hver dag på arbejde for at eksperimentere.

Kan vi bygge denne processor med 20 nanometer eller 30 nanometer? Lad os teste. Virker A eller B bedst mod denne infektion? Lad os teste. Er det nemmest for brugeren, hvis knappen sidder her eller der? Lad os teste, og så finder vi de rigtige svar. Det er simpelthen den videnskabelige metode, der virker: Hypotese, test, konklusion. Og vigtigst af alt, hvis der efter test stadig er uenighed, så kan man forlade projektet, og starte op selv som iværksætter for at bevise, at man har ret.

Som de fleste andre store opfindelser i historien blev jetmotoren opfundet af pragmatiske folk, der prøvede sig frem, og faktisk ikke vidste, hvordan det, de lige havde bygget, virkede. Det var først efter, man allerede havde fungerende jetmotorer, at fysikere satte sig ned og opstillede modeller for, hvordan en jetmotor kan lade sig gøre.

Faktisk lavede forskeren Jacob Schmookler i 1966 en undersøgelse af årsagerne til 934 af de største innovationer de foregående 150 år. Det overraskende resultat var, at ikke en eneste af de 934 største opfindelser direkte kunne henføres til videnskabelige, akademiske opdagelser. Ikke en eneste! I stedet blev alle de store opfindelser gjort af mennesker med et reelt problem, som eksperimenterede sig frem for at finde en praktisk løsning.

Politikere i dag kan ikke teste og eksperimentere. De kan diskutere og diskutere og diskutere. Og vigtigst af alt, hvis man bliver nedstemt, så er det uhyggeligt svært at starte op for sig selv og blive politisk iværksætter. For at blive politisk iværksætter og afprøve sine egne ideer, skal man starte sit eget land. Så det er meget, meget svært at være politisk iværksætter. Den videnskabelige metode med hypotese og test anvendes ikke i politik - det er faktisk som om, at renæssancen slet ikke har nået den politiske sfære endnu.

Demokrati er ikke nødvendigvis endemålet

I politik tror vi, at vi kan sidde rundt om et bord og tænke og rationalisere os frem til det gode samfund. Men det kan vi ikke. Et samfund er alt, alt for komplekst til at det kan modelleres af den menneskelige hjerne eller af den kraftigste supercomputer i verden. Derfor kan vi ikke forudsige, hvad der vil være godt. Vi bliver nød til at prøve det - vi bliver nød til at eksperimentere.

Den sidste store politiske innovation, det moderne demokrati, blev netop realiseret, da der var nogle folk, som havde mulighed for at forlade deres hjemland, sejle over Atlanten, og eksperimentere med noget nyt. De amerikanske nybyggere blev politiske iværksættere, og deres succesfulde eksperiment er som bekendt siden blevet kopieret af det meste af verden.

Men hvorfor tro, at vi skal stoppe der? Hvorfor tro, at det 200 år gamle repræsentative demokrati er det ypperste indenfor politisk udvikling?

Der er et kendt citat: “Demokrati er den værste styreform, der findes - bortset fra alle de andre, vi har prøvet.” På baggrund af det citat plejer man så at konkludere, at så må vi hellere beholde demokratiet.

Tænk hvis man havde tænkt på samme måde indenfor telefonbranchen for 10 år siden: Nokia 3310 er den bedste telefon, vi nogensinde har prøvet. Så nu skal vi allesammen bruge den for evigt.

Det ville naturligvis have været den forkerte konklusion. I stedet skal vi konkludere, at vi skal prøve nogle flere styreformer, så vi kan finde noget, der er endnu bedre end det repræsentative demokrati.

Så hvordan kan vi blive politiske iværksættere i dag? Vi kan ikke gøre som de amerikanske nybyggere, for al land på jorden er allerede taget af eksisterende stater. Men: Der er tre andre fronter, hvor jeg tror vi kommer til at se stor innovation og politisk eksperimenteren i fremtiden.

Tre teknologier for politisk innovation

Den første front er også den mest langsigtede - nemlig rummet. I rummet vil man kunne bosætte sig på planeter eller på permanente rumstationer med kunstig tyngdekraft og starte sine egne samfund, ligesom de amerikanske nybyggere gjorde det. Men det vil tage tid, fordi det er pt. enormt dyrt at fragte ting til rummet og bygge rumstationer. Men det kommer. Raketter der kan nå kredsløb bliver i disse år adskillige størrelsesordener billigere, og den amerikanske virksomhed SpaceX har som mål at sætte en mand på Mars om 10 år. Der vil man kunne eksperimentere politik, i stedet for at diskutere politik.

Den anden front for politisk innovation er kolonisering af havene. Der findes allerede folkeslag i sydøastasien og sydamerika, som lever hele deres liv på både og flydende platforme, og krydstogtskibe er eksempler på hvordan mange af os har prøvet at leve i uger i flydende byer på havet uden at være i land. Og nu arbejder den amerikanske organisation The Seasteading Institute på at etablere permanente flydende frizoner ved kysten ved udvalgte værtsnationer. De nye flydende frizoner vil i stor udstrækning få lov til at indføre deres egne love, regler og retsvæsen, på samme vis som fx Hong Kong gør det i forhold til deres værtsnation Kina. På sigt kan de flydende samfund udbygges til internationalt farvand og løsrive sig fra deres værtsnation. Vi har allerede teknologien til det fra krydstogtskibe, så det er noget, der kan ske allerede inden for de næste år. Der vil man kunne eksperimentere politik, i stedet for at diskutere politik.

Den tredje front for politisk innovation er de virtuelle rum på nettet. Vi har set de første tiltag i den retning i onlinespil som Second Life, World of Warcraft, og Eve Online, hvor virksomhederne der udvikler disse verdener kan sætte deres egne love og regler, der skal gælde. De virtuelle verdener har allerede udviklet egne økonomier, hvor folk handler med hinanden, opretter selskaber der ansætter andre spillere til at udføre arbejde og tjene penge. New York Times har estimeret, at 100.000 kinesere lever af at mine guld i World of Warcraft og sælge det guld til folk i vesten. 100.000 - det svarer til en by på størrelse med Ålborg, som arbejder fuldtid i en virtuel verden. Og man har eksempler på folk, der er blevet dollarmillionærer på at købe og sælge attraktive ejendomme i Second Life. Jeg forudser, at efterhånden som flere og flere dele af vores liv bliver digitalt - både personlige finanser, underholdning, medier, socialt samvær, uddannelse, ferier, osv - så vil de 100.000 kinesere blive til 100 millioner eller mere af os allesammen, som tilbringer hovedparten af vores liv i de virtuelle verdener, og den politiske innovation der vil foregå der vil blive utrolig vigtig.

Således tre fronter - rummet, internationalt farvand på jorden, og de virtuelle verdener - hvor vi kommer til at eksperimentere politik, i stedet for at diskutere politik.

Skal der være brugerbetaling på uddannelse? Test det. Er fri indvandring en god ide? Test det. Er direkte demokrati hvor man stemmer hver dag på Facebook bedre end repræsentativt demokrati? Test det, og alle andre politisk spørgsmål.

Mine sidste ord bliver en opfordring til, at I støtter op om og deltager i disse fantastisk spændende projekter, hvor vi forlader den evindelige ideologiske rationalisering, diskussion og snak snak snak, og istedet anvender den videnskabelige metode med hypotese og test på politik - så vi sammen bliver politiske iværksættere og kan opfinde demokrati 2.0, eller noget, der er endnu bedre.

Profil
Lasse Birk Olesen authorimage Lasse Birk Olesen er produktansvarlig hos Coinify, der gør det nemt at købe, sælge og tage imod digitale valutaer som betaling. Han skriver her på bloggen om teknologi og dens indflydelse på politik og samfundsforhold generelt. Lasse er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og National University of Singapore.
Tidligere bloggere på borsen.dk