Nye anbefalinger om god fondsledelse – nu også til den døde hånd

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
12. maj 2014

De første anbefalinger om god selskabsledelse så dagens lys allerede i 2001. Min egen seneste forskning viser, at langt de fleste børsnoterede selskaber følger anbefalingerne, mens et lille mindretal af selskaber forklarer, hvorfor man har valgt at afvige fra ”best practice” på et givet område. Det nye er dog, at nu skal alle erhvervsdrivende fonde også forholde sig til specifikke anbefalinger om god selskabsledelse, målrettet netop disse fonde. Spørgsmål er, om de nye anbefalinger om god fondsledelse, kan være med til at professionalisere bestyrelsesarbejdet i fondene.

Forvalter herreløse penge

Fondsbestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde forvalter mia. af kroner – også kaldet herreløse penge. Fondene er reguleret af vedtægterne eller fundatsen, hvor især formålsbestemmelsen spiller en helt central rolle i udøvelsen af den" døde hånds" vilje dvs. stifterens ønsker om kontrol med virksomheden samt uddelinger af formuen.

Som følge af bl.a. en række ”sager” i medierne, hvor bl.a. Erhvervsstyrelsen har kritiseret, at bestyrelsen i en række store fonde, efter styrelsens opfattelse modtog alt for høje honorarer, blev der nedsat et Erhvervsfondsudvalg, som aflagde rapport i december 2012.

I den sammenhæng, står skrækeksemplerne fra en række krakkede pengeinstitutters fondsejerskab også i hukommelsen, da fondsbestyrelsen i høj grad var sammenfaldende med pengeinstituttets bestyrelse, hvilket ud fra en governance betragtning er særdeles uheldigt. Der var et åbenlyst behov for modernisering af lovgivningen, som kulminerer meget snart dvs. allerede d. 20. maj, hvor den nye lov om erhvervsdrivende fonde skal 3. behandles i Folketinget.

Indholdet af anbefalingerne

Ud over ”hard law” i form af nye lovgivning på området har Erhvervsfondsudvalget formuleret nye anbefalinger for god fondsledelse. De i alt 16 anbefalinger falder i tre hovedgrupper: 1) Bestyrelsens opgaver og ansvar, 2) Ledelsens vederlag og 3) Åbenhed og kommunikation.

Det fremgår bl.a. at bestyrelsen årligt bør forholde sig til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik samt at bestyrelsen løbende bør vurdere og fastlægge, hvilke kompetencer den skal råde over for bedst muligt at udføre dens opgaver.

Endvidere anbefales, at udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer sker med respekt af vedtægterne ved, at der sikres en formel, grundig og gennemskuelig proces for indstilling/udvælgelse af nye bestyrelseskandidater. Desuden anbefales, at der ved udpegningen tages hensyn til behovet for fornyelse sammenholdt med behovet for kontinuitet og til behovet for mangfoldighed i henseende til køn, alder, erhvervserfaring m.v.

Anbefalingerne om god fondsledelse indeholder mange elementer, som også kendes fra de børsnoteredes selskaber f.eks. at der i ledelsesberetningen/evt. hjemmeside redegøres for bestyrelsens sammensætning bl.a., medlemmets særlige kompetencer, dato for indtræden, evt. genvalg, øvrige ledelseshverv inkl. direktørposter og uafhængighed. Det er nu lovfæstet, at flertallet af medlemmer i bestyrelsen må ikke samtidig være ledelsesmedlem i fondens datterselskab (kun hvis 100% ejet holding selskab).

Angående bestyrelsens opgaver og ansvar fremgår det bl.a. at man maksimalt kan udpeges for en periode på 4 år samt at der fastsættes en aldersgrænse. Mere vigtigt er det, at der årlig foretages evaluering af arbejdet i bestyrelsen og direktionen, herunder fastlægger en evalueringsprocedure, hvor hvert medlems bidrag og resultater årlige evalueres samt at resultatet drøftes i bestyrelsen.

Anbefalingerne er et nyttigt redskab

Angående vederlaget, så anbefales det, at der gives oplysninger om den totale individuelle aflønning samt at vederlaget udgør et fast årligt vederlag dvs. at man ikke anvender incitamentskontrakter til bestyrelsesmedlemmerne. Alt i alt er der således tale om ganske fornuftige anbefalinger, som med sikkerhed vil højne professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet i mange erhvervsdrivende fonde.

Dette betyder ikke, at bestyrelsesarbejdet hidtil har været uprofessionelt eller inkompetent. De nye anbefalinger om god fondsledelse giver dog fondsbestyrelsen en hjælpende hånd med arbejdet – denne gang ikke fra den afdøde stifter, men fra lovgivers side.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk