Derfor kan Mærsk bliver mere værd i denne uge
Normalt er det ligeså god latin som det er et videnskabeligt faktum; på samme måde som en kage ikke bliver større af at blive skåret i flere stykker, bliver en aktie ikke automatisk mere værd af at få foretaget en ændring i aktiestørrelsen. Den faldende aktiekurs bliver kompenseret af flere aktier. Når A. P. Møller Mærsk i forbindelse med sin generalforsamling den 31/3 givetvis vedtage at udbyde fondsaktier i forholdet 4:1, kan der være specielle forhold, der gør at kagen kan blive lidt større; trods alt.
Antal kagestykker afgør ikke kagestørrelse
Vi møder ofte argumentet om, at når aktier ændrer deres styk størrelse, stiger aktien efterfølgende. På samme måde som en ændring af stykstørrelsen ikke ændrer ved virksomheden og skaber andre omsætnings- og indtjeningsforhold, ændrer det heller ikke i det gennemsnitlige tilfælde ved ejernes børsmæssige formuer. Der er dog en sammenhæng.
Succesfulde selskaber kurssplitter
De selskaber som ofte eller fra tid til anden ændrer deres stykstørrelse er gjort af et lidt særligt stof. De selskaber som gør det godt og bedst, oplever at deres aktier stiger. De vil oftere opleve, at der er ”behov” for at tilpasse kursniveauet. Jo bedre det går, jo mere stiger aktien. Jo mere aktien koster, jo mindre omsættes der i aktien, alt andet lige.Det er således selskabets gode udvikling der gør, at selskaberne ændrer stykstørrelsen og gør dem mere værd. Ændringen i styk størrelsen gør i sig selv ikke noget for selskabets værdi.
Øget omsættelighed efter en ændring i styk størrelsen
Selskaber der ændrer stk. størrelsen oplever dog meget ofte en forøget handelsinteresse i deres aktier. Netop en forøget omsættelighed kan være et af formålene med at reducere i styk størrelsen. I tilfældet A.P. Møller Mærsk vil udbuddet af fondsaktier (konvertering af frie reserver til aktiekapital), virke på samme måde og have den samme effekt, som hvis der var tale om at foretage en ændring i stk. størrelsen. Erfaringer viser, at netop en lavere pris gør en aktie mere ”kurstilnærmelig” og dermed øges omsætningen i aktien.
Placeringsregel kan gøre forskellen i A.P. Møller Mærsk aktien
Når man investerer sine pensionsmidler, gælder der regler for hvor stor en andel man kan anbringe i netop 1 selskab. Finanstilsynet har fastsat reglen om, at højest 20 % af ens midler i pensionshenseende må anbringes i en enkelt aktier. Undtagelser er andele i investeringsforeninger, som i forvejen må antages at opfylde en spredningsbetingelse.
Tilbage til A.P. Møller Mærsk og 20 % reglen. Lad os antage at en investor har en pensionsopsparing på 200.000 og ønsker at anbringe sine penge i A.P. Møller Mærsk. Ved en kurs på 60.000, vil dette ikke være muligt, idet 60000/200000 udgør 30 % af pensionsformuen. Opspareren har nok råd til men kan ikke få lov til at købe 1 aktie i A.P. Møller Mærsk uden at bryde loven. I praksis kan man ikke ”komme til” at overse denne lov, idet ens handelsadgang bliver spærret for at undgå overtrædelse af 20 % reglen.
Hvorfor denne regel?
Reglen er ikke lavet for at lægge hindringer i vejen for at investorerne kan opnå et så lukrativt afkast som muligt, men tjener det formål at tvinge opsparerne til at sprede deres risiko. Det er dermed udtryk for en investorbeskyttelse, selv om det for nogen kan opfattes som investeringsformynderisk.
Når A.P. Møller Mærsk på generalforsamlingen mandag den 31/3, vil vedtage ændringen i aktiestørrelsen så 1 aktie alt i alt bliver til 5 (1:4), kan det tænkes, jævnfør 20 % reglen, at kagen bliver en lille smule større ved at blive skåret i 5 i stedet for 1 stykke. Mange ”nye investorer” får en købsadgang som de ikke tidligere har haft.
Mange private kan flytte A.P. Mærsk aktien
Prisreduktionen kan bane vejen for at private investorer med mindre pensionsopsparinger kan få ”adgang til” A.P. Møller Mærsk aktien. Hvis det sker i tilstrækkeligt stort antal, vil det kunne bevæge kursen indenfor ”rimelighedens” grænser, som må antages at være i størrelsesorden 2-4 %. Normen er at kagen ikke bliver større af at blive delt i flere stykker. I tilfældet A.P. Møller Mærsk er der en mulighed for at det kan være undtagelsen, der bekræfter reglen.

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak