Letland tager euroen til sig

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
03. jan 2014

Selvom mange for få år siden erklærede euroen for en død sild, fik den sig en gevaldig renæssance i løbet af 2013, og nu har endnu et land taget den til sig som møntfod. Letland overgik nemlig til euroen nytårsdag og blev dermed det 18. land i euroområdet.

Begrænset økonomisk betydning
De økonomiske konsekvenser for Letland vil dog være relativt begrænsede. Det skyldes, at Letland, ligesom Danmark, har haft knyttet sin egen valuta, lats, til euroen i et fast forhold gennem mange år. Så introduktionen af euroen som ny møntfod får altså ikke en voldsom pris- og renteeffekt, som tilfældet var det i lande som Italien og Grækenland, da de i sin tid gik over til euroen. Den primære økonomiske konsekvens vil næsten udelukkende knytte sig til lavere transaktionsomkostninger for borgere og virksomheder, som ikke længere skal veksle lats til euro ved rejser til eller handel med eurolandene, som blot tegner sig for ca. 35% af Letlands udenrigshandel.

Politisk gevinst
Til gengæld vil der være en betydelig politisk gevinst for Letland. For det første vil Letland nu få direkte indflydelse på de pengepolitiske beslutninger, som der træffes i ECB. For det andet manifesterer Letland sig nu som et fuldbyrdet medlem af det europæiske samarbejde, som giver større indflydelse på en lang række andre beslutninger af økonomisk og politisk karakter fordi disse i stigende udstrækning træffes af landene i eurogruppen.

Selvom Letland er et lille land med en marginal økonomisk betydning for euroområdet, har Letlands overgang til euroen en vis symbolsk betydning for euroområdet. Som følge af den økonomiske krise – og ikke mindst statsgældskrisen i flere eurolande - blev der i en periode sået tvivl om såvel antal lande der ville være med i fremtidens eurogruppe som selve euroens overlevelsesevne. Med de tiltag som bl.a. den europæiske centralbank og EU-kommissionen har taget over de senere år til at imødegå denne udvikling – herunder oprettelsen af stabilitetsfonde og programmer til potentielle opkøb af gældsplagede landes statsobligationer – er der nu faldet ro over de finansielle markeder, hvor ingen længere spekulerer i eurosamarbejdets snarlige opbrud. Og med Letlands deltagelse i eurosamarbejdet kan EU nu med tilfredshed konstatere, at der fortsat er lande, som uanset krisen gerne vil træde ind i det valutariske samarbejde. Det styrker dels billedet af EU som en mere handlekraftig enhed over for omverdenen, dels styrker det bestræbelserne på at få et ægte økonomisk og monetær union stablet på benene.

Litauen på spring
Og den udvikling vil med stor sandsynlighed blive understøttet yderligere, når nytårsklokkerne ringer ind næste gang, hvor Litauen står klar til at blive det tredje baltiske land, som overgår til den fælleseuropæiske valuta. Euroen har overlevet sin første alvorlige krise og bevist, at den er kommet for at blive som en verdensvaluta.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk