Fem ting dit salgs- og marketingbudget skal overholde i 2014

authorimage
BLOGS
Af: Eric Ziengs
14. nov 2013

Er du i gang med budgetpuslespillet for 2014? Hvad prioriterer du? Hvor stort er budgettet? Der kæmpes om budgetterne i afdelingerne. Læs med her, hvad dit salgsbudget og dit marketingsbudget bør overholde for at skabe mest værdi på bundlinjen. Hint: Læs også med, hvis du ikke er chef, for så ved du, hvilke argumenter der får dit  projekt igennem nåleøjet.

Rådene går ud fra, at salgsafdelingen og marketingsafdelingen elsker hinanden! Det er absolut nødvendig i Content Marketing, som disse råd er baseret på. Hvis afdelingerne ikke taler sammen, eller direkte bekriger hinanden, har du helt andre problemer, der skal løses først.

 

Inspirer og hjælp, inden du sælger

I filmen Glengarry Glen Ros taler Alec Baldwins karakter om “Always be closing”. Det ændrer vi i Content Marketing til “Always be helping”. Alle medarbejdere - med særlig vægt på marketing og kommunikation - skal hjælpe og inspirere leads og kunder. Det skaber langsigtede relationer, som igen skaber salg. Samtidig forbedrer du din positionering og thought leadership. Undgå at tale om dine produkter og løsninger. Husk kvalitet frem for kvantitet. Eksempler:

  • How-to blogindlæg og videoer

  • Webinarer og seminarer

  • Thought leadership PR

  • Monitorer sociale medier for spørgsmål inden for dit felt. Besvar spørgsmål uden at forsøge salg

  • Deltag i erfa-grupper uden at forsøge salg

 

Registrer, mål og arbejd ud fra et CRM-system

“50 procent af marketing virker. Vi ved bare ikke hvilke 50 procent.” Den gamle joke må dø nu. Ved at registrere al kontakt med dine leads og kunder i et CRM-system ved du præcis, hvad de er interesserede i. Giv dem værdifuldt indhold, som de kan bruge i hverdagen. Mål på engagementet. Fordi alt er registreret i CRM-systemet, ved du også, hvor i salgstragten dine leads og kunder er. Dermed kan salgsprocessen starte, når de er klar til at investere. Husk fra starten at tænke i Social CRM. CRM-udbydere:

 

Få en second opinion og brug den

Du er ikke perfekt, og du er ikke den bedste. Hvis du accepterer den tilgang, får du meget nemmere ved at forbedre sine projekter. Brug A/B test-tilgangen. Tanken er at teste flere versioner af fx en hjemmeside eller emnelinjens indhold i et nyhedsbrev. Den version, der giver de bedste resultater, bruges næste gang. Tænk det ind i alle aktiviteter. Et par eksempler:

  • Hvornår får du flest retweets og svar? Prøv forskellige dage og tidspunkter

  • Hvilken af dine talspersoner er bedst til at formidle et budskab? Skift mellem dem og optimer

  • Hvilken sælger er bedst til at sælge til C-level, og hvilken er bedre til at påvirke influenter - se resultaterne i CRM-systemet

 

Start nu, mens du sammensætter budgettet

Dette råd påvirker ikke dit 2014 budget - eneste investering er tid. Gør dig selv og dine kollegaer den tjeneste at melde jer ind i relevante grupper på LinkedIn eller andre steder. Et eksempel er Dansk Content Marketing-gruppen på LinkedIn. Vi deler trends, eksempler fra hverdagen og gode idéer. Og det er absolut forbudt at sælge og promovere egne tjenester derinde! Det vigtigste er at være med i dialogen og få noget brugbart ud af gruppen.

 

Kom ud af osteklokken - 20 procent af budgettet skal være uprøvet

De rigtigt gode idéer og projekter kommer ofte gennem inspiration udefra. Send kollegaer på kurser og seminarer, og afsæt tid til erfagrupper og webinarer. Brug omkring 20 procent af budgettet på noget, din afdeling aldrig har prøvet før. Og ja, det betyder en fejl hist og pist. Acceptér og lær af det. Du gør det bedre næste gang. Hvis du ikke laver fejl, har du ikke udfordret dig selv tilstrækkelig - så bliver projekterne og resultaterne middelmådige. Har du fx overvejet:

  • Send en medarbejder til en konference med mål om at skrive fem blogindlæg og ti statusopdateringer, som alle i afdelingen skal læse. Offentliggør dem

  • Lad medarbejderne tweete fra jeres Twitter-konto en uge ad gangen

  • Læg alle præsentationer, I laver, på SlideShare

  • Lad som om, I sælger Barbie-dukker eller lægeordineret medicin. Hvordan ville I så markedsføre og sælge? Forfølg tanken helt ud i en brainstorm, og gå så videre med de brugbare idéer

  • Byt medarbejdere med en anden virksomhed i en uge eller to

 

Næste blogs

Prioriteringen af næste års budgetter bør leve op til rådene - så nu skal du bare skære fra og vælge til. Mens du melder dig ind i Dansk Content Marketing, så tænker jeg over, hvad de næste blogindlæg skal handle om. Det kunne være:

  • Hvordan motiverer du medarbejdere til at bruge CRM-systemer?

  • Hvordan skalerer vi relationsopbygning og -vedligeholdelse uden at gå på kompromis med kvaliteten i relationen?

  • Fra lead / relation til kunde

Profil
Eric Ziengs authorimage Eric driver content marketing-bureauet Nochmal.

Eric rådgiver virksomheder om content marketing og lead generering med henblik på salg baseret på langvarrige relationer. Han holder desuden foredrag om content marketing og virksomheders brug af sociale medier. Eric har i syv år rådgivet internationale og danske virksomheder om kommunikation og markedsføring.

Her på bloggen skriver Eric om content marketing med fokus på cases, gode råd og de nyeste trends. Nøgleord er strategi, blogs, nyhedsbreve, relationsopbygning, salgstragt, CRM, webinarer, e-bøger, lead generering, medarbejdere som ambassadører og B2B.

Vær med i diskussionen på Twitter herunder eller tag fat i Eric direkte på LinkedIn.

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk