Det er i krisetider at bestyrelsen skal vise sit værd

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
- Om virksomhedernes performance og bestyrelsens sammensætning Der er foretaget adskillige undersøgelser som søger at kortlægge sammenhængen mellem bestyrelsesstruktur og virksomhedernes performance. Konkret har man således set på, om bestyrelsesstørrelse, medlemmernes alder, deres køn, antal ledelseshverv i andre virksomheder samt andelen af såkaldte uafhængige bestyrelsesmedlemmer, påvirker virksomhedernes økonomiske nøgletal. Resultatet er dog ikke entydigt, især fordi det kan være vanskeligt at identificere årsag og virkning. Det er således svært at finde ”bestyrelsesvariable”, som har en signifikant indflydelse på performance. Undtagelsen er et studie foretaget af David Yermack fra 1996, som er baseret på amerikanske data. Undersøgelsen viser en markant negativ sammenhæng mellem performance og antallet af medlemmer i bestyrelsen. Med andre ord, hvis Board of Directors udvides med et nyt medlem forringes selskabets performance. Dog skal man være varsom med at overføre udenlandske resultater til danske forhold, da landenes institutionelle forhold er meget forskellige. I Danmark har vi f.eks. det såkaldte to-strengede ledelessystem med en bestyrelse og direktion. Desuden er der i de store virksomheder typisk medarbejderrepræsentanter, som mindst har krav på at besætte en tredjedel af pladserne, hvilket f.eks. er totalt ukendt i både USA og England. Et grundlæggende problem ved de nævnte undersøgelser er imidlertid, at det er særdeles svært at få et korrekt og konsistent performancemål, der ikke er påvirket af støjkilder og subjektive skøn, hvilket bl.a. er tilfældet med regnskabsmæssige nøgletal. Desuden er der som bekendt en nøje sammenhæng mellem risiko og afkast, men det er langt fra uproblematisk til at konstruere et risikojusteret performancemål. Hovedproblemet med de konventionelle undersøgelser er imidlertid, at performancemålene ikke tager hensyn til det forhold, at bestyrelsens indsats og sammensætning især er udslagsgivende, når virksomheden er truet eller befinder sig i en alvorlig situation. Under normale omstændigheder er bestyrelsen ikke afgørende dvs. når det går jævnt godt eller dårligt for selskabet, er det ikke bestyrelsens sammensætning, som gør en forskel. Bestyrelsens arbejdsopgaver i normale tider afgrænser sig ofte til at føre den fornødne kontrol med direktionen samt godkende direktionens beslutningsoplæg. I krisetider er bestyrelsens sammensætning og kvalifikationer omvendt afgørende. Det er i krisetider, at bestyrelsen skal vise sit værd og træde i karakter. Det kan være, at den daglige ledelse skal udskiftes eller at man skal ændre strategien radikalt. Risikostyring bliver ligeledes et centralt emne, som en årvågen bestyrelse bør bruge tid og ressourcer på bl.a. med identifikationen af virksomhedens største risici. Det er med andre ord i krisetider, at bestyrelserne skal til eksamen. I tider med recession er bestyrelsens opgave at udstikke de overordnede rammer, som kan få virksomheden igennem de hårde år, hvilket ofte kræver at man har både viljen og evnen til at gøre en forskel.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk