Får pensionstagerne lov til at tage håndjernene af?

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
11. sep 2013

Det seneste år har en række pensionsselskaber lovet at give opsparerne deres egne penge igennem en ”konvertering og et omvalg” fra gennemsnitsrente til det man rent faktisk kan få i markedsafkast. Når det ”Finansielle råd” har afgjort at en efterfølgende bindingsperiode på 3 år er ulovligt, er det en god nyhed for pensionstagerne. Spørgsmålet er om selskaberne oplever det på samme måde og om det stik imod hensigten vil bremse snarere end øge konkurrencen og være til kundernes ugunst?

Rentefald skaber reserver

Mange pensionsselskaber har oparbejdet store reserver i kølvandet på de rentefald, som stort set er sket i en ubrudt linie de seneste mange år. I hvert fald indtil starten af 2013. Reserverne er blevet pensionskasserne. I hvert fald i store træk for de flestes vedkommende indtil nu.

Sampension starter debatten                                                     

Sampension var pionerer og skabte megen røre og debat. Forvirringen var stor. Til dels var den skabt af en dårlig forventningsstyring og kommunikation fra Sampension. I kundernes øjne kom en overgang fra gennemsnitsrente til markedsrente (i praksis afskaffelse af ydelsesgaranti) til at lyde som et markant ringere produkt, hvor man tog noget fra kunderne uden at give noget igen.

Kunderne blev bedt om at opgive deres gennemsnitsrente og overgå til markedsafkast mod at få en pro rata andel i netop de frie reserver og kundernes egne penge. ”Noget for noget kan man sige”. Samtidig fik kunderne mulighed for at investere mere langsigtet med et højere afkastpotentiale.

Kunderne raser                 

Kunderne var mildt sagt ikke begejstrede. De opfattede ikke tilbuddet om at få tilskrevet deres pensionsdepot en betydelig merrente og –afkast, mod at opgive det som de opfattede som garantier, som et positivt tilvalg, men mere som et negativt fravalg. En underlig udvikling, som primært må antages at have sit afsæt i, at Sampension var den første til at lancere det og måden det blev lanceret og ikke mindst håndteret på. Netto vil tilskrivning af pro rata andel af reserver og en investering med et højere afkastpotentiale være positivt for pensionstagerne.

Det frie valg tager fart

Flere selskaber har indfaset eller i det mindste varslet at kunderne får mulighed for at gå fra gennemsnits- og garanteret afkast til afkast på markedsvilkår mod at kunderne får deres andel af reserverne med. Modydelsen har været at man skulle binde sig i 3 år for at selskaberne har en mulighed for at fastholde kunderne. I det mindste i en overgangsperiode.

3 års binding ikke tilladt

Det er denne 3 års fastholdelses klausul som det finansielle råd nu mere end drager i tvivl og ”forbyder”. Selskaberne er ikke forpligtede til at tilskrive pensionsopsparerne deres retmæssige andel af de frie reserver i en overgang fra gennemsnits- til markedsrente, men kan lade kunderne få dem udbetalt over et pensionsforløb. De kan altså i bund og grund forholde sig passivt og gøre ingenting.

Fri eller bundet?

Hvis denne afgørelse fastholdes er der 2 muligheder. Den første vil være at pensionskasser fortsætter med at give kunderne deres egne penge med, således at de i fremtiden selv kan vælge. Uden en 3 års bindingsperiode.

Den anden vil være at pensionsselskaberne ikke ønsker at løbe risikoen for at kunderne efter at de har fået deres egne penge, forlader selskaberne til pensionssteder med lavere priser og mere gennemskuelighed; og altså ikke tilbyder et omvalg fra gennemsnits- til markedsrente og –afkast. Hvis det sker i større stil vil det være et nettotilbageslag for det frie valg.

Bindingsforbud kan betyde binding!

Paradoksalt kan et forbud mod en bindingsperiode derfor føre til at et mere frit og retfærdigt valg og mulighed for at vælge færre omkostninger til, medfører en fortsat stavnsbinding til pensionskasser og –selskaberne.

Frit valg er godt for konkurrencen

Hvis pensionskasserne og -selskaberne er overbeviste om, at de igennem bedre afkast er i stand til at kompensere for høje omkostninger til investering og administration, er det vel en udfordring som er let og de bare må tage op. På den måde bør den manglende mulighed for binding reelt set ikke betyde noget for pensionskasserne, skulle man mene.

Hvis pensionssektoren frygter det frie valg og flyttemulighed og konsekvenserne af øget gennemskuelighed og en diskussion af om de er konkurrencedygtige er det en anden sag. Så vil kunderne igen få hængelås på deres pensionsopsparing, som vil umuliggøre en flytning.

Er det lidt ligesom med Berlin muren og dets fald. Før eller siden kommer friheden; det er et spørgsmål om tid. Udviklingen går i den retning.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk