Emerging markets: De gyldne dage er forbi

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
22. jul 2013

Tiden er løbet fra rekordstore afkast i aktier fra vækstøkonomierne. Emerging Markets halser langt efter de udviklede markeder, og man kan roligt undervægte aktier fra de traditionelle vækstøkonomier. Vil man have eksponering til lande i kraftig udvikling skal man i stedet søge mod de såkaldte frontier markets.

Fra hot til not

Gennem det meste af det foregående 10-år var emerging markets alles kæledægge, ikke mindst investorernes. Om vi kaldte dem for vækstmarkeder, asiatiske tigre eller andre navne, så var vejen til vækstøkonomierne belagt med guld. En investering i vækstlandenes aktiemarkeder i perioden 2001 – 2010 gav et samlet afkast målt i danske kroner på 206 pct. (11,8 pct. p.a.). En tilsvarende investering i udviklede landes aktier (DM) gav derimod et tab på 11,8 pct. (-1,25 pct. p.a.). Forskellen er stor nok til at forgylde carporte med.

Siden 2011 har historien derimod været en anden, og mens udviklede aktiemarkeder har givet et afkast på 26,9 pct. er EM-aktier faldet med 10,2 pct. - en forskel på næsten 40 pct. Alene i år er forskellen på 25 pct. i favør af de ”gamle” markeder.

At de nye markeder således har klaret sig væsentligt dårligere end de traditionelle over de sidste tre år kommer endnu som en overraskelse for mange. Derimod vil det ikke overraske mig, hvis tendensen fortsætter i den kommende tid. Men hvorfor?

3, 2, 1 verden

Indledningsvis kan man starte med at genopfriske baggrunden for vækstlandenes usædvanlige udvikling. Da Berlin-muren faldt i 1989 gled det vi kendte som den Anden Verden (østblokken) gradvist over i det kapitalistiske fællesskab i den Første Verden (Vesten + Japan). Et par år senere startede en gradvis åbning af en række centrale asiatiske økonomier, herunder især Indien og Kina, godt hjulpet af 1990’ernes internet-revolution. Højdepunktet kom med Kinas indtræden i WTO, verdensfrihandelsorganisationen, i 2001. Lige præcis der, bekender hele den store verden – med få undtagelser – sig til en materialistisk markedsøkonomi, hvor vi alle er forbrugere og hvor alle er frie til at søge lykken. På mindre end en generation voksede den globale arbejdsstyrke fra en til seks mia. produktive mennesker. Der skrives fortsat bøger om hvor stor en omvæltning vi faktisk har været vidne til.

Det hører med til historien, at man i vesten i slutningen af 1990’erne forudså en gylden fremtid, hvor produktion var noget der foregik langt væk, og man selv kunne fokusere på videnstunge erhverv og på at høste frugterne at sine investeringer. I starten gik det såmænd fint, men efterhånden har de fleste vel fået blik for atknowhowfølger produktion, og at udflytning af arbejdspladser langsomt men sikkert eroderer egne arbejdsmarkeder. Tilsvarende ser man nu i mange emerging markets, at den initiale produktivitetseksplosion langsomt men sikkert ebber ud, og at velkendte flaskehalsproblemer langsomt træder frem, bl.a. i form af inflation og overdreven kreditvækst.

Når man gør status bør 00’erne i vores optik fremstå som en exceptionel periode for den globale økonomi, der ikke står til at blive gentaget foreløbigt. Når vi ser fremad, bør man snarere fokusere på følgende:

For det første er mange af de såkaldte emerging markets nu så tæt på at værefuldt integreret i den globale økonomi, at det ikke længere giver mening at tale om dem og os. Set fra de finansielle markeder er der derfor ikke længere de store overraskelser til at drive risikopræmierne ned (og kurserne op), som var tilfældet for 10 år siden.

For det andet erden store stigning i råvarepriserne, drevet i hovedsagen af øget forbrug i netop emerging markets, sandsynligvis et overstået kapitel. Generelt har stigende råvarepriser været med til at løfte en række vækstmarkeder.

For det tredje ervækstmarkedernes betalingsbalanceoverskud generelt aftagende, dels som følge af stigende lokalt forbrug, dels af den økonomiske recession i Vesten. Vækstmarkederne som helhed er således gået fra et overskud på 45 mia. dollar i 2002 til 550 mia. i 2008 og til nu 312 mia. i 2012.

Endelig erstigende inflation igen et problem,i forhold til at mindske konkurrenceevnen, men også som en begrænsning på muligheden for at føre en vækstunderstøttende politik.

Kommer de gyldne dage tilbage?

For emerging markets som helhed var 00’erne en gylden periode, jeg ikke tror vil tjene som eksempel på de kommende års udvikling. Der synes ikke at være grund til at miste troen på en stadig mere integreret global økonomi, hvor tidligere udviklingslande vil sidde med ved bordet som fuldt gyldige medlemmer. Samtidig er vækstøkonomierne begunstiget af en demografisk udvikling, som i forhold til Vesten er et bedre udgangspunkt for en langsigtet, høj økonomisk vækst. Derimod synes der heller ikke at være tvivl om, at emerging markets som helhed bevæger sig over et flerårigt bump på denne rejse, hvor strukturelle problemer står som hindring for overnormale afkast på de finansielle markeder.

Søger man som investor eksponering mod den globale økonomi er man i denne tid nok bedre tjent med multinationale selskaber, der betjener den voksende forbrugerklasse, hvor end den befinder sig. Ønsker man samtidigt eksponering mod lande, der for alvor står overfor en afgørende forandring, skal man kigge længere ud mod det der i dag kalderfrontier markets, der typisk er mindre udviklede lande i Afrika, Asien og Latin Amerika.

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk