Kapitaliserer vi nok på vores mange branding millioner?

Klaus Lund
BLOGS Af

Kapitaliserer vi nok på vores mange branding millioner? Budskabet i dette spørgsmål er sådan set meget enkelt. Når vi ser på, hvor mange millioner der i mange virksomheder bruges på branding og anden markedsføring, hvordan er så sammenhængen over til, hvilke ressourcer der bruges på at sikre:

  • Overensstemmelse imellem branding budskaberne, dvs. det ”customer promise”, vi kommunikerer, og kundernes efterfølgende møde med medarbejderne, dvs. i hvilket omfang medarbejderne er bevidste om, hvad det kræver af deres adfærd i lige præcis deres job for at leve op til de eksterne branding budskaber.

 

  • Parathed og engagement hos medarbejderne til at leve op til branding budskaberne.

 

  • Intern stolthed og forståelse for den eksterne branding og kommunikation.

Der 2 udfordringer i ovenstående:

 

1.  Hvordan er vi til at bruge vores eksterne branding- og markedsføringsinvesteringer til samtidig at opbygge en stolthed, et selvværd og en kampkraft internt
i organisationen?

 

Mange virksomheder har et uudnyttet potentiale i relation til at øge medarbejdernes stolthed over virksomheden i at blive bedre til internt at markedsføre og kommunikere, hvad det er, man vil med den eksterne branding, og også løbende hvor og hvordan man kommunikerer den. Det er meget ofte stolthedsfremmende for medarbejderne, når virksomheden markedsfører sig eksternt.

 

2. Hvordan sikrer vi, at medarbejderne i konkret adfærd i mødet med kunderne kan leve op til vores branding budskaber?

 

Jeg har ofte set nogle af vores største og i øvrigt meget dygtige branding bureauer lave meget fine og farvestrålende brochurer om virksomhedens branding budskaber, men faldgruben her er, at det typisk alene er INFOMATIONSMATERIALE, der KOMMUNIKERER, hvad det er, virksomheden vil stå for. Det, der oftest mangler, er PROCESSEN, der oversætter dette til, hvad det er for en ADFÆRD, du som medarbejder skal have i lige præcis dit job.

Forklaringen på, at det ofte er sådan, er i min verden ganske enkel, nemlig at branding bureauer er dygtige til kommunikation, men typisk ikke så erfarne med at arbejde med ADFÆRD og adfærdsændringer.

 

Skal man opnå høj kundetilfredshed, skal medarbejderne kunne indfri de løfter, der afgives i branding budskaberne og i al anden markedsføring. Så anbefalingen er at øge fokus på at omsætte branding budskaberne til ”hvad betyder det for min adfærd?” budskaber. Derfor bør man måske tænke lidt mere helhedsorienteret i, hvilke kompetencer og personer der er med til at stå for virksomhedens branding aktiviteter, således at der suppleres med personer med HR kompetencer som de erfarne i, hvordan man arbejder med adfærdsændringer og kulturudvikling hos medarbejderne.

 

”Kapitaliserer vi nok på vores mange branding millioner?” er et af syv spørgsmål, der stilles i den netop publicerede artikel: 7 aktuelle, udfordrende spørgsmål til strategi- og budgetprocessen for 2013”. Du kan frit downloade den her:

 

http://www.klauslund.dk/artikel-7-aktuelle-udfordrende-sporgsmal-som-input-til-strategi-og-budgetprocessen-for-2013

Klaus Lund

kl@klauslund.dk

 

 

 


 

Se flere blogs



Profil

Klaus Lund

Klaus Lund

Adm. direktør
Klaus Lund & Partnere
Klaus Lund blogger om, hvordan man som virksomhed skaber den bedste relation til sine kunder, hvad enten man driver restaurant eller bank.

Klaus Lund er adm. direktør i Klaus Lund & Partnere og har mere end 25 års erfaring fra konsulentbranchen. Bl.a. som stifter af ProMentor Management A/S, som i 1999 blev solgt til Aston Group og som medforfatter til adskillige ledelsesbøger.

Få Klaus indlæg
som RSS-feed her