Et år med ny regering: At holde sig på måtten er et sundt princip

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
14. sep 2012

Der var engang, hvor Morten Bødskov og hans ministerkollegaer ikke var i regering, men i opposition. Det var dengang – i 2011 – hvor der blev vedtaget 162 nye love og ændringslove samt 1.079 bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser alene på 1 år. Altså fire nye love og bekendtgørelser om dagen, hvilket Morten Bødskov mente var et ”regeltyranni”, som skulle stoppes:

»Det er klart, at vi som politikere har en forpligtelse til at holde os på måtten. Man må gerne trække vejret, hver gang man møder et problem. Det er et sundt princip«, udtalte han.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt Morten Bødskov har haft held til – nu som justitsminister – at stoppe regeltyranniet, men kvantitativt ser prognoserne ikke gode ud. Således er der indtil videre – på et-årsdagen for valget - vedtaget 119 love, 814 bekendtgørelser og 11 anordninger i 2012, hvilket svarer til 3,6 pr. dag siden årsskiftet. Og tager man i betragtning, at der blandt de vedtagne love er flere, som primært har symbolsk karakter – det nye Mæglings- og Klageorgan for god virksomhedsadfærd, indsatsen mod sort arbejde, samt loven om at selskaber skal offentliggøre deres skattebøger, for bare at nævne et par eksempler – så må man konstatere, at selvom regeringen givet vis har både trukket vejret og tænkt sig om, så har han den ikke levet op til det, som Morten Bødskov kalder en politisk forpligtelse til at holde sig på måtten.

Men ikke nok med, at ”regeltyranniet” (Morten Bødskovs ord) fortsætter under den nye regering. Den er også begyndt at praktisere en helt ny ”regel”: Nemlig at indføre midlertidige love. Tilsyneladende uden skelen til de økonomiske omkostninger sådanne midlertidige love har. Senest har regeringen således været bannerfører på at få indført en indkomstaftrapning af børnechecken, selvom skatteminister Thor Möger Petersen har erkendt – allerede inden loven blev vedtaget – at den er en ommer: »Jeg tror, alle er enige om, at det mest logiske ville være, hvis samlevende og gifte behandles ens«, har han således udtalt.

Mens skatteministeren altså vedkender sig, at loven er ulogisk, har han samtidig fastholdt, at den skulle gennemføres i sin nuværende form. En ændring skal først ske efter, at loven er trådt i kraft. Reelt betyder det, at regeringen bruger over 30 mio. skattekroner på it-tilretninger af en lov, som man allerede nu ved er midlertidig, og som senere skal ændres igen. Risikoen er, at de 30 mio. kr. bliver penge ud af vinduet, hvilket næppe er et sundt princip? (For at blive ved Morten Bødsko vs egne ord).

Nuvel. En enlig svale gør som bekendt ingen sommer. Men sagen om de 30 mio.kroner til it-tilretninger af den midlertidige børnecheckslov, er imidlertid ikke en enlig svale. For ligesom der reelt set ikke er politisk opbakning til den indkomstaftrapning af børnechecken, som netop er indført, så tegner der sig også et politisk flertal for at få afskaffet fedtafgiften. Venstre og Konservative har således erkendt, at den var en fejl, og også Thor Möger Petersen er parat til at afskaffe den. Alligevel er det netop blevet besluttet at ændre fedtafgiften, selvom det vil pålægge de berørte fødevarevirksomheder, yderligere administrative byrder, end hvad de allerede er underlagt. (De ca. 1.600 fødevarevirksomheder, som er omfattet af fedtafgiften, har således allerede ”betalt” langt mere i administrative udgifter, end de 161 mio. kr. i engangsudgi fter og 35 mio. kr. i løbende administrationsudgifter som var Erhvervsstyrelsens skøn, dengang loven blev indført i 2009.)

Et grundlæggende spørgsmål er derfor, om det virkelig kan være de yderligere administrative byrder og virksomhedernes forringede konkurrenceevne værd, at komplicere og ændre en lov, som måske snart er fortid? Det er i hvert fald ulogisk, at skatteministeren den ene dag er parat til at rulle fedtafgiften tilbage, mens han den næste dag ændrer loven, med øgede administrative byrder for erhvervslivet til følge. Præcis som det er ulogisk, at man vil indføre en børnecheckslov, som koster 30 mio. kr. i it-systemtilretninger, når man allerede nu ved, at loven senere skal ændres.

Man må derfor håbe, at de øvrige regeringspolitikere på et tidspunkt lytter til justitsministerens kloge ord. For hvor har han ret i, at når det kommer til lovgivning, så kan det være et ganske fornuftigt og sundt princip, engang imellem at holde sig måtten, trække vejret og tænke sig om.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk