Drop snakken om kreditklemme – og kom i gang med at udstede selskabskapital!

authorimage
BLOGS
Af: Nils Thygesen
02. aug 2012

Den evindelige debat om, hvorvidt der er tale om kreditklemme eller ej må stoppe. Det bør ikke komme som en overraskelse, at kreditgivningen strammes under lavkonjunkturer, navnlig når den overdrevne udlånsvillighed i midten af forrige årti sættes i relief. Finanskrisen har dertil udfordret banksystemet, som i forvejen var kapital- og likviditetsmæssigt udsultet af politikerne, der gennem de seneste 30 år har liberaliseret sektoren til bristepunktet.

Frem for vedblivende at skændes om eksistensen af en kreditklemme, bør virksomhederne i stedet alvorligt overveje at udvide selskabskapitalen som langsigtet finansieringskilde. Det kan i mange tilfælde svare sig, idet bankrenten for tiden ofte ligger på linje med kravet til afkast på egenkapitalen samtidig med, at aktiemarkedet set fra udsteders synspunkt synes attraktivt prisfastsat. Forudsætningen for en succesfuld aktieemission er bl.a., at aktierne kan sælges til en pris, der som minimum ligger på linje med markedsværdien af egenkapitalen.

Det er hovedsagelig mindre virksomheder, der klager over bankernes tilbageholdenhed, og flere af de børsnoterede af slagsen er prissat under bogført værdi. Spørgsmålet er imidlertid, om bogført værdi også er markedsværdi, og en kritisk gennemgang af anlægsaktiverne kan formentlig i nogle tilfælde rette op på dette forhold.

Små og mellemstore virksomheder, der ikke er børsnoterede, kan have udfordringer med at tilvejebringe fornøden interesse for virksomhedens aktier, men her står private equity fonde klar med midler til virksomheder, der kan fremlægge overbevisende forretningsplaner.

Det kan næppe være en opgave for staten at poste midler i virksomheder, der ikke er kreditværdige. Ingen vil have glæde af sådanne manøvrer. Imidlertid kan det for nogle være svært at forstå, at det ikke længere er muligt at optage lån og kreditter uden sikkerhedsstillelse, når man gennem en lang årrække har været vant til, at bankerne nærmest konkurrerede om at låne mest ud. Udlånsvækst højere end BNP-vækst skal der imidlertid være en meget god forklaring til at forsvare.

Den fatale misopfattelse af, at en kreditportefølje kunne sammensættes og styres på linje med en aktieportefølje har en væsentlig del af skylden for bankernes problemer i disse år. Dertil kommer decideret dårligt kredithåndværk i flere pengeinstitutter og vel også en manglende forståelse for makroøkonomi og, hvad der i øvrigt foregik i den internationale bankverden. Endelig blev vigtigheden af en afbalanceret fundingstruktur nedprioriteret, og det er aldrig tidligere sket i det omfang.

Det paradoksale er, at banksystemet var og stadig er den hårdest gearede branche, der samtidig har allerstørst samfundsøkonomisk betydning. Ved sektorens dannelse for omkring 150 år siden var solvensen ti gange så stor – og det var næppe uden grund!

Profil
Nils Thygesen authorimage Nils Thygesen er bankuddannet civiløkonom (HD(U)) og CBA. Han har bl.a. været chefstrateg i Finansbanken A/S og aktieanalytiker i Danske Bank. Nils Thygesen har gennem mere end 20 år arbejdet med kredit- og investeringsanalyse, formueforvaltning og kommunikation.

Tidligere bloggere på borsen.dk