Erhvervslivet på støtten – bankpakke II er nødvendig, men ej tilstrækkelig til sætte gang i økonomien

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
22. okt 2011
Netop nu diskuterer politikerne betingelserne for bankpakke II, hvor sunde banker der lever op til solvenskravet på 8 procent, har mulighed for at få tilført ansvarlig kapital. En af betingelserne er, at banken efterfølgende har en solvensprocent på 12, når den har fået tilført den ansvarlig kapital. Det er således kun sunde banker, som kan få støtte fra staten. De banker som ikke har tilstrækkelig med egenkapital risikerer derfor at gå ned. Dette er sundt for banksektoren, da skatteydernes penge ikke skal gå til at redde banker, som har taget alt for store risici i bestræbelserne på at pumpe balancen op. Dette er typisk sket ved, at man har overeksponeret sig ved at have for mange udlån med sikkerhed i mursten samt at banken har lånt ud til tvivlsomme ejendomsprojekter. Formålet med bankpakke II er, dels at skille de sunde banker fra de usunde, men minst lige så vigtigt at pumpe kapital ud i danske virksomheder, således at produktionen og beskæftigelsen så vidt muligt opretholdes. Spørgsmålet er imidlertid, om bankpakke II er tilstrækkelig til at sikre disse målsætninger. Selvom om bankerne får adgang til kapital, er det et faktum, at virksomhedernes efterspørgsel, herunder deres eksport er alvorligt under pres. Dette betyder, at selv sunde virksomheder ikke har samme behov for at låne og ekspandere som før. Samtidig er den indenlandske efterspørgsel under pres, hvilket især rammer varer, som ikke er discount varer. Budskabet er således, at selvom banken vurderer virksomheden som sund, vil den holde igen med at investere, da virksomheden ikke har det samme behov for kapital som tidligere. Dette betyder, at bankpakke II ikke er tilstrækkelig til at sætte gang i økonomien. Derfor er det relevant at overveje andre muligheder for at staten stimulerer efterspørgslen. Dette kan ske ved store offentlige investeringer såsom i infrastruktur og statsstøttede energibesparende projekter f.eks. vindmøller, havbølgeprojekter og biobrændsel. Kommunerne bør ligeledes have lov til at investere mere i skoler og plejehjem, mens regionerne bør fremskynde byggeri af nye hospitaler. Dog må vi erkende, at selvom dele af erhvervslivet kommer på støtten, vil den globale nedtur også ramme Danmark hårdt , med stigende arbejdsløshed og faldende produktion til følge. Vi må i de kommende år indrette os på, at alle de økonomiske indikatorer vil pege nedad. Desværre er det min vurdering, at krisen langt fra har vist sin fulde styrke endnu. Vi har derimod kun set toppen af isbjerget. Derfor er der behov for, at politikerne handler og udarbejder nødvendige strategier, så vi undgå at sammenstødet med isbjerget får katastrofale konsekvenser for dansk erhvervliv.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk