Skattereformen sætter princippet om lighed for loven ud af kraft

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
27. jun 2012

Skattereformen er i hus og indebærer bl.a., at børnechecken skal indkomstaftrappes for højtlønnede familier.

”Fair nok” fristes man til at sige, for hvorfor skal de, som kan klare sig selv, have ydelser fra en slunken statskasse? Og hvorfor skal de, som ikke har børn, levere dyre skattekroner til dem, som har?

Alligevel må det konkluderes, at aftalen om indkomstaftrapning af børnechecken er alt andet end fair, fordi den rammer skævt og dermed bryder med princippet om lighed for loven. Tag følgende tre eksempler, som alle tager udgangspunkt i en familie med far, mor og to børn. Husstandsindkomsten i alle tre familier er 1,1 mio., men trods de identiske forhold, er det kun den ene af familierne, som skal have skåret i den årlige børnecheck på 30.564 kroner:

Familie 1
Far og mor er gift med hinanden. Mor er pædagog med en indkomst på 300.000 kr., mens far er civilingeniør med en løn på 800.000 kr. Efter den nye aftale skal familien indkomstaftrappes i børnechecken, fordi deres husstandsindkomst overstiger 760.000 kr.

Familie 2
Familie 2 er næsten identisk med familie 1. Eneste forskel er, at mor og far er samboende uden at være gift. Trods de næsten identiske forhold – to børn, samme jobfunktioner og husstandsindkomst på 1,1 mio. kr. – skal familien ikke indkomstaftrappes i børnechecken, fordi SKATs IT-systemer kun kan beregne en husstandsindkomst på familier, hvor mor og far er gift med hinanden. Med andre ord: Regeringen, Venstre og Konservative har nu vedtaget en lovgivning, som bryder med, hvad der er ret, rimeligt og indebærer, at der ikke længere er lighed for loven.

Familie 3
Familie 3 er næsten identisk med familie 2. Eneste forskel er, at det er far, som er pædagog med en indkomst på 300.000 kr., mens mor er civilingeniør med en indkomst på 800.000 kr. Trods de identiske forhold med familie 2, skal denne familie indkomstaftrappes i børnechecken. Årsagen er, at det er mor, der har den høje indkomst. For når mor og far ikke er gift med hinanden, er det mors løn, som er afgørende for, om familiens børnecheck skal reduceres eller ej. Reelt svarer det til, at denne kvinde forskelsbehandles med en marginalskat på 58 pct., modsat manden i familie 2, der trods samme løn og samme husstandsindkomst kan ”nøjes” med en marginalskat på 56 pct.

Man behøver ikke at have økonomisk ondt af de tre familier, som alle har en hustandsindkomst på 1,1 mio. kr. Men er den skattemæssige forskelsbehandling af ellers identiske familier fair? Og mener partierne bag skattereformen virkelig, at det er lighed for loven, at skatteministeren med en hustandsindkomst på 1,8 mio. kroner kan beholde hele sin børnecheck, alene fordi det er farmand, der tjener størstedelen af pengene, mens de forældre som enten har valgt at gifte sig eller har valgt, at det er mor, som skal give den gas på arbejdsmarkedet (til alle ligestillingsforskeres store tilfredshed, må man formode), bliver ”belønnet” med en indkomstaftrappet børnecheck og dermed reelt en højere marginalskat?

Der er ræson i, at man skeler til børnechecken som finansieringskilde til skattereformen. Men kæden hopper af, når man indfører en skattemæssig forskelsbehandling af befolkningsgrupper som ellers – ud fra princippet om lighed for loven – burde behandles ens.

Skattereformen straffer par, der vælger at blive gift samt samlevende par, som vælger at lade kvinden være familiens hovedforsørger. Samtlige partier bag skattereformen burde have indset det uholdbare i en sådan diskriminering og have kæmpet imod.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk