Point til regeringen for at begrave en forhøjet arveskat

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
24. apr 2012
Ifølge Børsen har regeringen valgt at begrave tankerne om en forhøjet arveafgift. Ros for det. For selvom det for mange kan virke som sund logik, at sænke skatten på arbejde mod en højere skat ved død, så ændrer det ikke på ét forhold, som hidtil har været overset i debatten. Nemlig at en forhøjet arveskat ikke kun berører døde personer og deres arvinger, men så sandelig også levende virksomheder og deres medarbejdere. Det er derfor ikke uden grund, at arveafgiften er blevet døbt dødskatten. Ganske enkelt fordi en forhøjet arveafgift er det rene granrøveri, som potentielt kan blive dødsdommen for mange danske familieejede virksomheder og de arbejdspladser, som de genererer.

Reglerne for generationsskifte er i dag skruet sådan sammen, at hvis en ny generation ønsker at overtage en virksomhed, så har man mulighed for at indtræde i en såkaldt skattemæssig succession. Dvs. at en del af beskatningen udskydes ved overdragelsen.

Men selvom en del af beskatningen udskydes, skal der stadig betales arveafgift på 15 pct. Altså en form for triplebeskatning ved generationsskifter: Først skal selskabet betale selskabsskat på 25 pct. Dernæst skal det betale skat af kapitalafkastet på 42 pct. Og endelig skal staten yderligere have 15 pct. af selskabets værdi, blot fordi det overdrages til en ny generation.

Allerede i dag koster generationsskifter således en marginalbeskatning på 63 pct., hvilket selvsagt gør generationsskifter inden for familien særdeles dyre. Og i visse tilfælde umulige.

Navnlig indenfor de seneste 3-4 år har det været svært at finde finansiering til generationsskifter. Forhøjer man arveafgiften vil dette scenarie selvsagt blive forstærket. En arveafgift på fx 20 pct. vil således medføre en marginalskattesats på 65,2 pct. ved generationsskifter, mens en arveafgift på 30 pct. vil medføre en marginalskattesats på næsten 70 pct. Helt præcis 69,55 pct.

Derudover skal der ikke meget til for at regne ud, at hvis en virksomhed skal låne penge, for at betale arveafgift, så kan der gå lang tid før virksomheden får mulighed for at låne penge til væksttiltag. Derfor dræner arveafgiften succesrige virksomheder for den kapital, der skulle have sikret fremtidig vækst til gavn for medarbejderne og samfundet. En forhøjet arveafgift – herunder en progressiv arveafgift, som foreslået af AE-Rådet – vil således sende et kraftigt politisk signal til de familieejede virksomheder: Sælg til uafhængig tredjemand eller drej nøglen om.

Politikerne må således være sig bevidste, at det koster på virksomhedernes bundlinje, investeringsmuligheder og konkurrenceevne, når de – som reglerne er i dag – ca. hver 25. år skal donere 15 pct. af sin værdi til staten. Denne pris vil ganske enkelt blive for høj, hvis regeringen fulgte AE-Rådets opfordring, så virksomhederne skal levere næsten 1/3 del af deres værdi til staten, når de skal generationsskiftes. På det grundlag kan der ikke herske tvivl om, at en forhøjet arveafgift kan blive dødsstødet for mange familieejede virksomheder, med udflagning, nedlæggelse af arbejdspladser og ringere vækst til følge.

Det er derfor en god nyhed, at regeringen tilsyneladende har opgivet ideen om at hæve arveafgiften. Men reelt set er der behov for det modsatte. Nemlig en reduktion eller helst en afskaffelse.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk