Grækenland - hvorfor er det egentlig så interessant?

authorimage
BLOGS
Af: Bo Overvad
27. okt 2011
Når man ser på Grækenlands størrelse i forhold til den europæiske økonomi og den græske økonomis påvirkning af væksten i Europa, kan det sikkert undre mange, at de finansielle markeder overhovedet gider at bruge tid på følge udviklingen i landet. Den græske økonomi udgør ca. 2 procent af BNP i Europa. Der er imidlertid rigtig mange banker i Europa, som har investeret meget store beløb i græske statsobligationer, og som risikerer at gå fallit, hvis det ikke lykkes at redde landet. De afsmittende effekter på hele det finansielle system i Europa kan derfor blive meget større, end man umiddelbart kunne forvente. Dertil kommer det prestigetab som eurosamarbejdet vil opleve, hvis et medlem bliver tvunget til at træde ud eller gå konkurs.

Frygten i markederne er, at hvis Grækenland kollapser på en ukontrolleret måde - de fleste venter at Grækenland på et tidspunkt går konkurs - så vil uroen brede sig til flere lande i Sydeuropa, hvor bankerne eksponering er markant højere. Hvis man inden kan indkapsle effekterne af konkursen kan man måske udgå, at det breder sig. Politikerne arbejder derfor på højtryk for at finde en acceptabel løsning, som kan betyde at krisen ikke spreder sig til flere lande. Det er af afgørende betydning at få vendt stemningen på de finansielle markeder i retning af, at en løsning er mulig, selv om det bliver svært.

Hvis det ikke lykkes vil en skærpelse af krisen for det første medføre, at det finansielle system kommer under voldsomt pres igen. Mange finansielle institutter er pt. så pressede, at de bukker under, hvis den nuværende tilstand forværres. Dertil kommer, at det bliver meget svært at låne penge pengeinstitutterne imellem, hvilket i sidste ende rammer forbrugerne, idet det bliver markant dyrere og sværere at låne. Således er der netop foretaget et stort indgreb i samarbejde mellem Frankrig og Belgien for at hindre et kollaps i Dexia Bank. Et yderligere pres på det finansielle system vil i sidste ende betyde lavere vækst og dermed gøre problemerne betydeligt værre.

Hvad er det så, der skal til for at undgå en spredning af risikoen?

Det er vigtigt at signalere, at man tager problemerne alvorligt. De meget store underskud på de offentlige finanser i de fleste europæiske lande og den høje gæld stiller krav til ansvarlighed og handlekraft. Mange af landene har allerede fremlagt forslag til besparelser og skatteforhøjelser, som i løbet af et par år vil medvirke til en bedre balance. Hvis landene har reageret og kan påvise, at de årlige underskud er for nedadgående, og at gælden ikke stiger mere, så vil frygten på de finansielle markeder blive minimeret, og dermed undgår man den store volatilitet på markederne og de meget store risikopræmier, som investorerne forlanger i dag. Det er dog tydeligt, at der endnu ikke er gjort nok, idet de forskellige kreditvurderingsbureauer fortsætter med at downgrade landene, hvilket er et klart tegn på at den økonomiske tilstand i landene fortsat forværres.

Der skal være en tro på, at ”systemet” har tilstrækkeligt med penge til at sikre, at tabene i bankerne ikke får indflydelse på tilliden til det finansielle system. Derfor har man vedtaget en forhøjelse af det kapitalberedskab EU (EFSF) har til rådighed, hvis krisen skulle brede sig.

Der er allerede foretaget indgreb i muligheden for at ”shortsælge” finansielle aktier i Europa (salg af aktier man ikke har med det formål at købe dem tilbage på et senere tidspunkt til en lavere kurs). Det er sket for at undgå for store spekulationer i at spekulation i sig selv skal forværre krisen. Desuden tales der om at lægge en skat på hver enkelt transaktion, der foretages på de finansielle markeder - for derigennem at mindske antallet af handler, her primært computergenererede handler, som udgør en stor del af omsætningen på markederne.
Profil
Bo Overvad authorimage Bo Overvad er direktør for Alm. Brand Markets & Asset Management og vicedirektør i Alm. Brand Bank.
Tidligere bloggere på borsen.dk