EU-statsledere skaber fortsat "frygt og bæven" på finansmarkedet

authorimage
BLOGS
Af: Anne E. Jensen
19. okt 2011
Skal vi finde de ledende principper for fremtidens styring af finanssektoren i Hegels tese og antitese, Kant's tanker om retfærdighed i et samfund af djævle eller Søren Kierkegårds "frygt og bæven"? Læserbrevspalterne i Financial Times har udviklet en hed debat om de gamle filosoffers svar på den eksistentielle krise i finanssektoren og verdensøkonomien.

Markederne svæver mellem fortrøstning og fortvivlelse op til weekendens EU-topmøde. Her skal EU-landenes statsledere levere et svar på krisen, ved at afklare Grækenlands gældsforhold, sikre nødvendig støtte til de øvrige gældstruede lande, og gennemføre en styrkelse af bankernes kapitalgrundlag.

Det er i høj grad krav fra det internationale samfund, der forhåbentlig nu får EU-statslederne til at levere mere end en halv løsning. Hidtil har det været for lidt og for sent. Deres løsning skal ligge klar til det næste G20-topmøde.

Det politiske problem ved disse løsninger ligger især hos de lande, der skal betale og pålægge skatteborgerne en risiko. Som udviklingen har vist er det ikke let at forklare. Det er svært i Tyskland og det er ikke mindst svært i nye medlemslande som Estland og Slovakiet, hvis velstand ligger pænt under de lande, der skal hjælpes. Men samtidig ved vi, at et sammenbrud af de gældsatte sydeuropæiske økonomier vil ramme os alle.

Det er den erkendelse og forståelse, der er trængt igennem i USA. Og den er ved at trænge igennem i UK, hvor den store statsejede Royal Bank of Scotland står til at skulle have et stort kapitalindskud selv om den ikke har store engagementer i de gældsatte lande. Men den er tæt forbundet med andre europæiske banker, der er hårdt bundet op med risikable engagementer i de forgældede lande. Kommer der et øget beredskab, og den nødvendige støtte til bankerne, er katastrofen afværget, men krisen ikke løst.

Der er fortsat megen regulering af finanssektoren, som mangler at blive gennemført. Og vi får alle ny indsigt fra dag til dag. Ved en nylig høring i Europa-Parlamentet om de fremtidige kapitalkrav var der den sædvanlige uenighed mellem myndigheder og eksperter på den ene side og bankerne på den anden side om hvorvidt større kapitalkrav skader den økonomiske vækst. Myndighederne siger nej, bankerne siger jo. Men alle var overraskende enige om at sætte spørgsmålstegn ved forslagene til risikovægtningen af bankernes engagementer. For efterhånden må det være klart for enhver at alle aktiver bærer en risiko, selv statsobligationer. Hvorfor skal udlån til små og mellemstore virksomheder, eller beholdninger af danske realkreditobligationer kræve mere egenkapital end en beholdning af græske statsobligationer?
Forhåbentlig betyder de nye erkendelser lidt mere ydmyghed, og vilje til nøje at vurdere effekten af indgreb.

Den nye regulering og genopretningen af tilliden til finanssektoren vil tage tid. Så selv med overbevisende beslutninger i weekenden skal vi endnu en tid leve med "frygt og bæven".
Profil
Anne E. Jensen authorimage Anne E. Jensen har siden 1999 været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og har arbejdet indgående med EU´s budget og for en solid og modstandsdygtig finanssektor i EU. Hun sidder som medlem i Budgetudvalget og som stedfortræder i Økonomi- og Valutaudvalget.

Anne E. Jensen er uddannet cand. polit. og har inden sin politiske karriere blandt andet været Direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Chefredaktør på Berlingske Tidende og Cheføkonom i Privatbanken/Unibank.
Tidligere bloggere på borsen.dk