Ønskeliste efter valget

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
16. sep 2011
Valget er overstået, og for første gang nogensinde stemte jeg på forhånd. Det skyldes, at jeg befinder mig i Ungarn, nærmere bestemt Budapest, i arbejdsmæssigt øjemed. Jeg skal undlade at afsløre, hvilket parti, som fik min stemme, men gerne præsentere to konkrete ønsker til vores nye regering:

1) Før en troværdig og holdbar finanspolitik. Al erfaring fra finanskrisen viser, at det er ekstremt vigtigt, hvis vi skal undgå finansiel og politisk uro.

2) Forhold jer proaktivt til den globale konkurrence, som er kommet for at blive. Den kamp skal vindes, så der fortsat skabes vækst og arbejdspladser i Danmark.

Begge udfordringer indeholder et afgørende demografisk element. Over de kommende år skal stadig færre i de erhvervsaktive aldre forsørge stadig flere, som står uden for arbejdsmarkedet. Skal velfærden bevares, er en benhård prioritering af reformpolitikken (arbejdsmarked, pension, sundhed, uddannelse…) nødvendig, hvis finanspolitikken skal være holdbar uden en markant stigning i skattetrykket, som ville gøre den mindre troværdig.

Globaliseringen giver store muligheder for de internationalt orienterede virksomheder, men konkurrencen fra udlandet udfordrer os i stigende udstrækning på det, som skulle være vores egen hjemmebane; Forskning og udvikling. Det stiller krav til uddannelsesniveauet, som skal være i international topklasse, for befolkningerne i de nye markedsøkonomier i central- og østeuropa samt i Asien er sultne og videnslystne. Men vi kommer ikke uden om, at lønomkostninger og skattetryk vil være afgørende for, i hvilken udstrækning der skabes nye videnstunge arbejdspladser i Danmark fremover. Derfor bør man også fremover sænke skatten på arbejdsindkomst, også for de højt uddannede, og afstå fra at øge den.

En sænkning af skatten på arbejdsindkomst kan bidrage til at afhjælpe de demografiske udfordringer. Som der står i Skattekommissionens rapport fra 2009:’Formålet med en skattereform er først og fremmest at bidrage til at løse de langsigtede udfordringer ved at sikre, at ressourcerne anvendes bedre end i dag’. Bemærk altså, at skattenedsættelserne ikke blev givet for at sætte gang i det private forbrug, som man ellers har fået indtryk af i valgkampen, men først og fremmest for at øge arbejdsudbuddet på lang sigt.

Det kan naturligvis diskuteres, hvor meget arbejdsudbuddet stiger, hvis skatten på arbejdsindkomst sænkes. Men at der er en sammenhæng er hævet over enhver tvivl, ligesom det kan føre til en højere accept af (en nødvendig) nominel løntilbageholdenhed blandt lønmodtagerne

Skat og konkurrenceevne
De høje skatter på arbejdsindkomst påvirker nemlig også lønkonkurrenceevnen, som har stor betydning for virksomhedernes beslutninger om, hvor de fremtidige arbejdspladser skal placeres. Og i den forbindelse er det værd at minde om forskellen på bruttolønnen i industrien bare indenfor EU. Danmark lå ifølge Eurostat helt i top i 2009 med en gennemsnitlig årsløn på knap 420.000 kroner. Til sammenligning var lønningerne på 306.000 i Tyskland og 71.600 i Ungarn. Helt i bund lå Bulgarien med en gennemsnitsløn på blot 31.000 kroner. Det er klart, at hvis produktiviteten i Danmark er tilsvarende højere end i de øvrige lande, så er problemet til at overse. Men det er desværre ikke tilfældet. Det er en hovedårsag til, at mange konkurrenceudsatte virksomheder i disse år vælger at flytte (løntunge) arbejdspladser ud af Danmark. Selvom en god konkurrenceevne afhænger af meget andet end lønniveauet, illustrerer eksemplet de strukturelle udfordringer, som vi står over for i de kommende år.

Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe vækst i fremtiden. Det illustreres af, at vi år efter år ligger på hitlisterne over de mest velstående og konkurrencedygtige lande i verden. Derfor kan jeg også i dag sætte mig og nyde en espresso på en Budapests mange cafe’er til en flad ti’er og føle mig rig. Sådan skulle det også gerne være om 20 år.
Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk