Sortsyn eller Mobiliseringsledelse ?

Klaus Lund
BLOGS Af
Det er vigtigt at være ALERT over for en mulig ny finanskrise, men det nytter ikke at afvente og se, om den nu også kommer. Der er brug for at mobilisere alle lederes eksekveringsfokus og handlekraft i de nuværende usikre markeder.

De fleste af de store virksomheder har vækst i toplinjen som en del af deres strategi for 2011 og 2012, og grundlæggende er det også gået rigtig flot mange steder. Derfor kommer de seneste 4-5 ugers ekstra uro på den globale finansielle scene ekstra meget på tværs.

Enhver fornuftig direktion og bestyrelse vil selvfølgelig forholde sig til, hvad denne uro potentielt betyder for resten af 2011 og udsigterne for 2012, og hvilke beredskabsplaner man har til at imødegå de ekstra udfordringer. En del vil nok vælge lige at se tiden en anelse an og måske holde lidt igen på nogle investeringer. Men man kunne også overveje, om ikke man kunne mobilisere endnu mere handlekraft, fighterånd, stædighed og energi i hele organisationen for at komme mest mulig på forkant af situationen.

Når det strammer til i virksomhederne, så er det min erfaring, at det, man er bedst til, er de centrale top down beslutninger om omkostningsreduktioner, prioritering/udskydelse af store projekter, beslutte strukturelle forandringer etc.

Men erfaringen er også, at der er et yderligere stort bundlinjepotentiale, hvis man for alvor forstår at mobilisere ledelseskraften blandt SAMTLIGE ledere, herunder også 1. linjeledere. Det er måske lige præcis det, der er brug for nu, fordi mange topledelser under finanskrisen har truffet de fundamentale beslutninger, der var behov for, og nu handler det om eksekvering.

Mobiliseringsledelse har typisk sigte på at få samtlige ledere – også 1. linjeledere – til:

• At hver enkelt leder har endnu mere fokus på, hvad der er de afgørende kritiske faktorer for at nå i mål med budgetterne.

• At man ikke alene har fokus på, hvad der skal gennemføres af aktiviteter og planer, men langt dybere på, HVORDAN man sikrer en effektiv eksekvering af handlingsplanerne og budgetterne.

• At lederne lærer at være endnu mere ALERT på afvigelser og foretager korrigerende handlinger i tide.

• At lederne også i højere grad som en del af processen inspirerer hinanden og står sammen om at yde en ekstra kraftfuld indsats.

• At man husker at fejre succeserne i det daglige.

Ja, vi skal som topledelser være ALERT og have vores plan B klar, men det er ikke det samme, som at vi ikke samtidig kan mobilisere handlekraften og energien i vores organisation og prøve at nå 100 % i mål alligevel.

Kommentarer ? Gerne, til kl@klauslund.dk



 

Se flere blogs



Profil

Klaus Lund

Klaus Lund

Adm. direktør
Klaus Lund & Partnere
Klaus Lund blogger om, hvordan man som virksomhed skaber den bedste relation til sine kunder, hvad enten man driver restaurant eller bank.

Klaus Lund er adm. direktør i Klaus Lund & Partnere og har mere end 25 års erfaring fra konsulentbranchen. Bl.a. som stifter af ProMentor Management A/S, som i 1999 blev solgt til Aston Group og som medforfatter til adskillige ledelsesbøger.

Få Klaus indlæg
som RSS-feed her