Det begynder at virke – skal det nu være en ulykke?
Forleden var det den store overskrift, at finansministeren havde regnet forkert – 43 mia. Det var da noget!!! Finansministeren havde nærmest begået en forbrydelse, mente oppositionen.
Der var bare det ved det, at det ikke var nogen forbrydelse, så langt fra: Det var tværtimod en glædelig oplysning: Der var kommet flere penge ind i kassen, end regeringen havde regnet med.
Ja, ja, men så er alle spareøvelserne jo helt urimelige, råbte oppositionen.
Den glemte blot, at netop fordi der har været grebet ind, så situationen bedre ud, end den ellers ville have gjort. I enhver husholdning betegnes dette ikke som en katastrofe, men som noget glædeligt: de begynder at virke, de tiltag, vi har gjort, eller de indtægter vi har skaffet os for at det skulle blive en bedre situation.. Vi håbede på det vil blive det. Se nu blev det endda bedre end forventet. Det er svært at se, hvordan det skulle være en katastrofe.
Desuden er der jo lige det at sige til det, at der faktisk alligevel er 50 mia. kr. tilbage i underskud i 2010 og ca. 79 Mia i år. Det er sådan set også en slat penge. Så regeringen er ikke i hus med sit projekt. Men den er på vej.
Hvis finansministeren havde regnet forkert den anden vej, så kunne der have været anledning til at åle ministeren for hans fejlskøn. Så var der anledning til at spørge, om regeringen var i stand til at styre efter de mål, den selv havde sat sig..
Nu gik det anderledes. Det var selvfølgelig ærgerligt for oppositionen. På den anden side burde den også glæde sig, for da den drømmer om at overtage magten, vil det da være godt, hvis statens underskud er det mindst mulige. For den plan, oppositionen disker op med vil hurtig vise sig at løbe tør for motorkraft.
Oppositionen må berede sig på at skære endnu mere tænder næste gang, finansministeren skønner forkert på underskuddets størrelse. For hver mia. i den rigtige retning, kan regeringen, det borgerlige Danmark, erhvervene og den danske økonomi glæde sig så meget desto mere.
For så er vi på vej ud af krisen.
Der er så sandelig ingen grund til at hvile på laurbærrene endnu.
Der var bare det ved det, at det ikke var nogen forbrydelse, så langt fra: Det var tværtimod en glædelig oplysning: Der var kommet flere penge ind i kassen, end regeringen havde regnet med.
Ja, ja, men så er alle spareøvelserne jo helt urimelige, råbte oppositionen.
Den glemte blot, at netop fordi der har været grebet ind, så situationen bedre ud, end den ellers ville have gjort. I enhver husholdning betegnes dette ikke som en katastrofe, men som noget glædeligt: de begynder at virke, de tiltag, vi har gjort, eller de indtægter vi har skaffet os for at det skulle blive en bedre situation.. Vi håbede på det vil blive det. Se nu blev det endda bedre end forventet. Det er svært at se, hvordan det skulle være en katastrofe.
Desuden er der jo lige det at sige til det, at der faktisk alligevel er 50 mia. kr. tilbage i underskud i 2010 og ca. 79 Mia i år. Det er sådan set også en slat penge. Så regeringen er ikke i hus med sit projekt. Men den er på vej.
Hvis finansministeren havde regnet forkert den anden vej, så kunne der have været anledning til at åle ministeren for hans fejlskøn. Så var der anledning til at spørge, om regeringen var i stand til at styre efter de mål, den selv havde sat sig..
Nu gik det anderledes. Det var selvfølgelig ærgerligt for oppositionen. På den anden side burde den også glæde sig, for da den drømmer om at overtage magten, vil det da være godt, hvis statens underskud er det mindst mulige. For den plan, oppositionen disker op med vil hurtig vise sig at løbe tør for motorkraft.
Oppositionen må berede sig på at skære endnu mere tænder næste gang, finansministeren skønner forkert på underskuddets størrelse. For hver mia. i den rigtige retning, kan regeringen, det borgerlige Danmark, erhvervene og den danske økonomi glæde sig så meget desto mere.
For så er vi på vej ud af krisen.
Der er så sandelig ingen grund til at hvile på laurbærrene endnu.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak