De store koncerner er afgørende for Danmarks fremtid

Under overskriften "The Danish armada" bragte The Economist i slutningen af februar en tankevækkende artikel. Emnet var Mærsk Lines ordre på 10 af verdens største containerskibe til en samlet værdi af godt 10 milliarder kr. Det sydkoreanske værft Daewoo kan desuden se frem til en mulig udvidelse af ordren til hele 30 skibe. Den store offensive satsning følger et A.P. Møller-Mærsk årsregnskab for 2010 præget af "whopping profits" - 27 milliarder kr. i overskud før skat. Artiklen i det ansete engelske tidsskrift afspejler, hvordan Danmarks største virksomheder er kommet utroligt stærkt ud af den globale finanskrise. A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danfoss, F.L. Smidth, Grundfos, Lego, Novo Nordisk og VELUX opererer på helt usammenlignelige markeder med ulige geografisk, teknologisk og kundemæssigt dynamik. Ikke desto mindre har de danske giganter alle præsterede flotte årsregnskaber. Mærsk Lines kæmpeordre symboliserer således disse virksomheders fremtidstro – the Danish armada.

Men dansk økonomis hjemlige tilstand står desværre i skærende kontrast til koncernernes storstillede ekspansionsplaner. Over 160.000 private arbejdspladser er gået tabt siden 2008. Og det er ganske urealistisk at øget offentlig efterspørgsel skal genskabe arbejdspladser i stor stil. Vi har i forvejen verdens største offentlige sektor. Alene fra 2008 til 2010 steg antallet af offentligt ansatte fra ca. 838.000 til ca. 860.000 ansatte – og dertil kommer et statsunderskud for 2011 på godt 80 milliarder kr. Den private indenlandske efterspørgsel kan desværre heller forventes at trække danskerne i arbejde. De private husholdningers bankgæld er steget fra 239 milliarder kr. i 2001 via 351 milliarder kr. i 2005 til 566 milliarder kr. i 2008. Friværdifesten er endegyldigt forbi – og tømmermændene vil stige i takt med rentesatserne.

Tilbage står den udenlandske efterspørgsel. Og i den henseende udgør de store globale koncerner det stærkeste kort på landets økonomiske hånd. Udfordringen for Danmarks kommende regering, hvad enten den bliver rød eller blå, vil således være at koble dansk økonomi tættere sammen med de store danske koncerners vækst. Men hvordan overbeviser man f.eks. A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Lego, Novozymes eller Novo Nordisk om, at de fremover skal investere endnu mere i danske arbejdspladser? Det er ikke nogen nem udfordring. Hovedparten af disse virksomheders omsætning genereres langt væk fra Danmarks grænser. Dertil kommer, at selskaberne integrerer komplekse, globale værdikæder – fra udvikling i Indien over produktion i Kina til salg i USA.

Den grundlæggende forudsætning for at koble Danmark og koncernerne tættere sammen er en løbende dialog om, hvordan rammevilkårene for at bedrive privat virksomhed i Danmark optimeres. Nøgleordet er stadigvæk konkurrenceevne – herunder uddannelse, forskning men også kulturel åbenhed og innovativ kreativitet.

Som et konkret forsøg på at slå bro mellem de globale koncerner og det danske samfund, har vi på CBS søsat et nyt uddannelsesinitiativ, HA-IB (EngAGE). Ideen er, at vi inviterer de globale virksomheder til et tæt partnerskab – herunder, og som noget helt nyt, til udvælgelse af talenter, praktikforløb, mentorordninger og udlandsophold på topuniversiteter i Nordamerika og Kina. Visionen er at uddanne BA kandidater, der på kun tre år - som 23-24-årige - er kvalificeret til meningsfyldte fuldtidsstillinger. Men virksomhederne skal investere såvel tid som penge. Og det er en usikker investering – for hvem ved om en kandidat, man har investeret i gennem tre år rent faktisk vil blive en god fremtidig medarbejder? Dertil påpegede HR-direktøren fra en af de store jyske koncerner forleden, at hvis de ikke selv ansatte kandidaten, så kunne de globale kompetencer jo komme en mindre dansk virksomhed til gode. Og det ville jo ikke være så ringe endda.

 

Se flere blogs



Profil