Den maritime sektor: Hvad er der i det for Danmark?

Politikens erhvervsredaktør Tage Otkjær har været til søfartskonference i Rederiforeningen. Det har fået Otkjær til i dagens Politiken at filosofere over et centralt spørgsmål: Ligner dansk søfart, trods årelang vækst, mere fiasko end gevinst i national sammenhæng? Ja, skriver Otkjær, og begrunder sit svar i tre forhold: Den favorable tonnageskat, valutaindsejlingens bidrag på "kun" ca. 30 mia. kr. , og endeligt det forhold at rederier i dag indkøber globalt snarere end udfra nationale præferencer.

"Så hvad er der i det for Danmark", spørger Otkjær og citerer med disse ord, en "en kvik CBS-forsker" på søfartskonferencen. I det jeg selv er fra CBS, deltog i konferencen, og stillede dette spørgsmål, må jeg formode, at Otkjær citerer mig. Otkjærs svar på spørgsmålet er "Ikke så meget. Og måske et minus".

Lad mig understrege, at dette ikke er mit svar. Min opfattelse er, at de danske maritime sektorer er nøgleerhverv for Danmark. Pointen er, at bidragene er komplekse. Denne kompleksitet kan opstilles i en skala fra de rent kvantitative til de mere kvalitative bidrag.
I den kvantitative ende af skalaen findes rederisektorens helt centrale bidrag på over 20 procent af nettooverskuddet på betalingsbalancen. Dette overskud er et af de få positive nøgletal i dansk økonomi. I en tid med statsunderskud og en plaget finanssektor er udlandets tillid som bekendt helt afgørende.

Dertil kommer de indirekte skattebidrag fra sektorens tusindvis af højtlønnede analytikere, skibsmæglere, HR folk osv. Med andre ord de store såkaldte "hovedkvarters funktioner". I den mere kvalitative ende af skalaen findes de store uddannelsesbidrag, som succesfulde rederier bidrager med. Det gælder såvel land- som vandbaseret. I de seneste år har især landbaserede kompetencer tiltrukket talenter fra hele verden. Disse mennesker betaler skat, stifter familier, og nogle af dem starter måske virksomheder op. I det hele taget er der store entreprenøraktivitet i og omkring Det blå Danmark.

Endeligt er der den helt kvalitative ende af dette spektrum. De maritime erhvervs betydning for danskernes selvforståelse – og for omverdenens forståelse af os. Da A.P. Møller-Mærsk i slutningen af februar offentliggjorde kontraheringen af 10 nye kæmpeskibe i den såkaldte triple-E klasse medførte det stor international opmærksomhed. The Economist bragte en artikel under overskriften "The Danish Alamada", hvor tidsskriftet påpegede, at det store danske rederi nu har potentiale til at ændre dynamikken i hele globaliseringsprocessen. I en mere miljørigtig, effektiv og klimavenlig retning.

Hvad er der i dét for Danmark? Med kombinationen af kvalitative og kvantitative faktorer - er mit svar: Ikke så lidt endda. Men det ville Otkjær åbenbart ikke citere mig for.

 

Se flere blogs



Profil