Opsplitning af A.P. Møller-Mærsk - en ægte dårlig idé

Det var en fascinerende men også spekulativ historie, som prydede Børsens forside mandag den 7. marts. Økonomer i Nordea har angiveligt regnet sig frem til en børsgevinst på hele 72 mia. kr. ved fremtidig opsplitning af A. P. Møller-Mærsk gruppen. Det lyder jo forjættende. En børsnotering af Mærsk Line og APM terminals værdisættes alene til 108 mia. kr. eller knapt halvdelen af selskabets nuværende værdi. Dertil kommer 126 mia. kr. for olien, 56 mia. kr. for tankskibsaktiviteterne osv. Med det ene og det andet skulle værdien af Mærsk-koncernen kunne forøges fra 219 til 291 mia. kr. En lille, visuel ændring med stor effekt - keine Hexerei nur Behändigkeit.

Analysen bygger imidlertid på tre fejlagtige forudsætninger. For det første befinder A. P. Møller-Mærsk sig allerede i midt i en historisk fokuseringsproces. For ganske få år siden, bestod gruppen af at en hel række store, meget forskellige danske virksomheder, som delte fornavnet Mærsk: Mærsk Air, Mærsk Data, Mærsk Medical osv. I dag er disse selskaber frasolgt, men helt op i 1990erne afsøgte gruppen stadig mulighederne for helt nye forretningsområder. Det er ikke alment kendt, men så sendt som 1990 ansøgte A.P. Møller-Mærsk faktisk den danske stat om koncessionen til at bedrive et telefonselskab. Det blev i stedet et andet dansk konglomerat, GN Store Nord, som løb med sejren ,og siden oprettede Sonofon. Den proces, som Børsen-artiklen efterlyste, er således allerede i gang – pointen er blot, at frasalgene ikke er en proces drevent af børsmægleres generelle modvilje overfor konglomerater. Derimod er det en større strategisk proces, som handler om at identificere de områder, hvor diversifikation stadig giver god mening.

Sagen er, at modsat artiklens antagelse, så kan konglomerater stadig godt give god forretningsmæssig mening. Endda rigtig god mening. Mærsk Lines evne til at investere i nye gigantiske containerskibe og til at opkøbe store konkurrenter hænger således sammen med, at selskabet historisk har indkasseret store indtægter fra især olien, de år hvor indtjeningen fra rederidriften lå underdrejet. De store sydkoreanske konglomerater Samsung og Hyundais succes afspejler en global tendens. Konglomerater har bestemt ikke har udspillet deres rolle. I Danmark kan vi i øjeblikket se, hvordan den fokuserede virksomhed Vestas bliver presset hårdt af to store konglomerater General Electric og Siemens. Netop i kraft af deres konglomeratstruktur kan de to giganter trække på ressourcer fra virksomhedernes andre divisioner - herunder finansiering og teknologisk know-how. På lignende vis har A.P. Møller-Mærsk i disse år en stor fordel frem for konkurrerende containerrederier, der må leve med barske vilkår, når markedet spidser til i denne cykliske industri.

Den sidste præmis som analysen overser er, at verden ser anderledes ud efter den finansielle krise. Den tidligere, dominerende shareholder value filosofi er blevet afløst af en bred forståelse for, at god strategi kan antage mange forskellige former. Senest har det ansete tidsskrift The Economist hyldet den tyske virksomhedsmodel. Denne model er, modsat den amerikanske, karakteriseret ved historisk brancheerfaring, stabilt ejerskab samt globalt udsyn. Tre karakteristika som heldigvis kendetegner A.P. Møller-Mærsk gruppen. Og disse kendetegn er langt mere værdiskabende end det evige konglomeratspørgsmål.

 

Se flere blogs



Profil