Det letteste er at fyre ministeren, men er det klogt?

Statsministeren har sikket haft en lige så besværlig weekend som integrationsministeren. Skal han fyre Rønn, eller skal han ikke?

Mit svar er , at er der ingen åbenbare ulovligheder at spore i den, så skal han lade ministeren fortsætte.

Det letteste er at fyre ministeren. Men det løser ingen problemer for regeringens leder. Oppositionen vil givetvis kræve en uvildig undersøgelse. Kommer den, vil sagen fortsætte. Det vil den også, hvis der ikke er flertal for en uvildig undersøgelse. Sagen vil fortsætte uanset om ministeren skiftes ud eller ej. Nej, snarere: den vil netop fortsætte , hvis statsministeren fyrer ministeren.

Lars Løkke bør i sine overvejelser huske, at den tidligere statsministers store styrke var, at han holdt fast på sine ministre. Han holdt også fast på Lars Løkke selv, da han var ude i sit bilagsstormvejr.

Hvorfor? Simpelthen fordi der ingen sejr er at vinde ved at fiske rundt i et oppisket mediefarvand.

Fyrer statsministeren integrationsministeren, får han for det første svært ved at finde en anden, for det andet vil han åbne en yderligere flanke for angreb: for Birthe Rønn er bl.a. pressens prøve på, om statsministeren kan presses. Og lader han sig presse, så vil vejen være åben for den næste sag.

Lur mig: de, der vil regeringen ondt, ligger allerede på lur med den næste sag, hvis statsministeren giver efter nu. Måske bliver det endnu en sag mod statsministeren selv, fordi man haler et eller andet frem som han har bedrevet: Måske kan både bilagene og privathospitalerne tage en tur til i mediemaskinen?

Statsministeren bør lære af sin forgænger: han blev usårlig for personfnidderet netop ved, at der ikke kunne stikkes kiler ind i hans sikkerhed: han holdt ved sine folk.

Så var der simpelthen ikke mere at komme efter.

Britta Schall Holberg MF (V)